Sider | Artikler | Projekter | Brugere

Projekt: Efterårets luner

En roman: Romanen er ikke fuldstændig færdigbearbejdet, men her et resumé: Romanens hovedperson er Maja, en ung arkitekt, som umiddelbart lever et lykkeligt og succesfuldt liv med ægtemanden Frederik, som hun, ved bogens start, skal mødes med for at fejre deres 5 års bryllupsdag. Imidlertid møder Maja tilfældigt den karismatiske Christoffer, som hun straks føler sig umådelig tiltrukket af. I løbet af ganske kort tid står det klart, at Maja begynder at tvivle på, om hun egentlig trives i sit ægteskab. Christoffer sætter alle sejl til for at vinde Maja, men hun er fortællingen igennem vældig splittet mellem at fortsætte sit etablerede og magelige liv med Frederik og at lade sig rive med af den nærmest urkvindeagtige tiltrækning, hun føler i forhold til Christoffer. Hans energi rammer Maja på et helt basalt plan. Hun er magtesløs i forhold til de følelser, som hun rammes af, og hun overvejer for første gang muligheden for at blive mor... Maja er dog stadig i tvivl om, hvad hun skal vælge, og hun kæmper for at træffe de rigtige beslutninger, mens hun prøver at finde sig selv i spændingsfeltet mellem de to mænd. Maja vælger, fortryder, vælger igen, og ved romanens slutning har hun taget sit endegyldige valg - eller har hun?

Projekt: Spejlvendt (working title)

Joy har det perfekte liv. Hun har en mand der tjener mange penge, et stort hus, to biler og to børn. Historien starter da det sidste barn er flyttet hjemmefra, og følger Joy i fem dage. Der begynder at ske sære ting i og omkring huset når hun er alene hjemme, hvilket hun er det meste af tiden. I starten forsøger hun at rette det tilbage, men hændelserne får en karakter der gør at det bliver umuligt. Der er ingen logik i det der sker, og det trodser efterhånden også de almindelige naturlove. Joys mand Mark forsvinder på trediedagen, og hun finder et hemmeligt rum med billeder af ham og en familie i situationer hun ikke kan genkende. Det største chok er da hun ser at den kvinde hendes mand er sammen med på billederne er hende selv.

Projekt: Liv & Død

Jeg har skrevet nogle noveller med de samme to karakterer her; Liv og Azrael (hvilket er navnet på dødsenglen i Islam og Jødedommen). Og selv om de historier er milevidt fra hinanden i tone, så overvejer jeg alligevel, at udvide ideen til et detaljeret univers i fuld bog længde. Jeg er dog ikke rigtig sikker på en titel endnu, så i øjebelikket hedder denne kollektion bare Liv & Død.

Projekt: Det Katastrofiske Klarsyn

Igen lidt kortprosa. Skrev dette da jeg gik i 9 klasse. Der er mange metaforer i det. Gården er det traditionelle samfund, bonden er alle der er i en eller anden form for leder position (i mit tilfælde mine lærere), fårene er de fleste mennesker, kondoren er janteloven og jeg er det lille får til sidst. Det var i hvert fald sådan jeg havde tiltænkt det, da jeg skrev det. Men alle kan have deres egen fortolkning. Det er ikke det bedste jeg nogensinde har skrevet, men det har alligevel en særlig plads i mit hjerte og derfor har jeg gemt det i alle disse år. Det hjalp mig med at komme ud med noget luft dengang. Jeg følte jeg blev kvalt i folkeskolen. Så det er skrevet i ren frustration. Over mine lærere, der alle sagde jeg havde et talent, men ikke havde tid til at give mig den særlige vejledning jeg havde brug for. Og overfor verden, der bare næsten altid skal trampe på alle, der skiller sig ud.

Projekt: Det Lyriske Skyggeliv

Her er en lille poesi samling, der omhandler de mest smertefulde følelser i tilværelsen.

Projekt: Kan du se Lyset

KAN DU SE LYSET – er den rystende beretning om en barndom med vold og incest. I bogen følger vi Birne Dalbjergs opvækst i en familie, der er gennemsyret af dysfunktionelle relationer. Med start i 1950´erne føres læseren ind i en grufuld barndom med vold, psykisk terror og seksuelle overgreb begået af hendes nærmeste familie og omgangskreds. Bag den pæne facade gennemlevede Birne en barndom i helvede uden den mindste form for oprigtig omsorg og kærlighed. Det blev til en afgrundsdyb depression, hvor mørket truede med at vinde. Blot ti år gammel kommer Birne ud for en strømulykke og er tæt på at dø, men nærdødsoplevelsen bringer et ”Lys” ind i hendes liv, der senere afholder hende fra at begå selvmord. ”Lyset” hjælper Birne med at udholde den uhyggelige barndom og opvækst. Bogen er et vidnesbyrd om en næsten overmenneskelig kamp for at ville lykken og insistere på at se glæden i livet. Birne Dalbjerg (f. 1955) er opvokset i det smukke Nord-sjælland og har en musikpædagogisk eksamen. KAN DU SE LYSET er hendes debut som forfatter, og bogen er skrevet for ikke at lade vrede, sorg, magtesløshed og håbløshed være det styrende i hendes liv.

Projekt: Fadervor -hvor og hvordan?

En bog om at få bøn ind i sit liv til ro og forankring. Om bønnen over alle bønner, som vi tror, at vi kender så godt. Men den kender os bedre! En fordybelse i bønnen, ledsaget af et personligt armbånd, Fadervor på perler. For både nybegyndere og garvede bedere.

Projekt: At fange solens stråler

I en anderledes verden får lejemorderen Pi til opgave at myrde prinsen Alexander. De lever to vidt forskellige liv og er selv endnu mere forskellige. Det de dog har til fælles er at de begge begynder at betvivle dem der står dem nærmest.

Projekt: Strejfet af liv

En forfatterspire sætter sig for, at lære at se og lytte. To ugers ophold i en kolonihaveforening bliver udfordringen. Her møder han spændende personer som; Boksetuden, bud-drengen, hønseavleren, globetrotteren og fire andre. De fortæller hver især, om en episode i deres liv, som har haft betydning for dem. Samtidig flettes det hele sammen, med forfatterspirens egen udvikling, som nærværende formidler.

Projekt: Nemeria bind 2, Dragens tegn

I opfølgeren til De udstødtes mærke følger vi stadig Aya og Azriel, der må udkæmpe hver deres kampe. Aya må indse, at tiden er inde til at gøre hvad der forventes af en dronning og hun må træffe svære valg, både privat men også på tronen. Azriels sortelver del bliver stadig tydeligere og mere end nogensinde længes han efter svar på hvem han virkelig er, svar som måske vil vise sig at komme fra uventede steder.

Projekt: Den lille Tællefant

Historien handler om den lille elefant, der ikke kan tælle. Den lærer at tælle med hjælp fra en meget klog fugl. De møder forskellige dyr på vejen til vandhullet og tilsidst bliver den lille elefant til en tællefant. Bogen er en billedebog for de mindste og henvender sig til forældre, der vil læse højt for deres børn i alderen 2-4 år. Den egner sig godt til at få en dialog med sit barn om tallene og de forskellige dyr. Det er en pegebog hvor børnene aktivt kan deltage og lære at tælle. Ligesom den lille tællefant lærer at tælle, så gør barnet også.

Projekt: Det gyldne snit

Charlie er en forretningsmand, der har tilhørt det internationale jetset. Nu lever han på renommeet og platter sig frem med kopivarer. En dag hos sin lokale barber i Dhaka får han øje på en tilhyldet lokal skønhed i spejlet. Forsøget på at finde ud af, hvem hun er, ændrer hans liv

Projekt: Byen

En dystopi. En drøm om et enklere liv. En umulig kærlighed. Savner du tryghed? · Ønsker du en hverdag hvor du ikke skal bekymre dig om dagen i morgen? · Vi vil tage hånd om din fremtid. · Vi vil tage hånd om dine børns fremtid. · Vi giver dig hånden på at beskytte dig og dine. · Ræk hånden frem og bliv en del af Arvidabo, fremtidens by. Skriv nu og hør om du er kvalificeret til at blive borger i Arvidabo.

Projekt: Kongesagaerne (arbejdstitel)

Jeg har en svaghed for vikingetiden, og skriver på en skønlitterær tekst om religionsskiftet på Harald Blåtands tid. Jeg undersøger hvorfor Harald "gjorde danerne kristne", og hvilken indflydelse det fik på Danmark dengang. På mange måder synes jeg at vi står lidt det samme sted i dag, som Harald stod i for over 1.000 år siden. En ny religion er på vej ind over Danmarks grænser, og jeg synes det er interessant at se hvordan vi tackler det denne gang. Projektet er ikke et for eller imod Islam i dag, men en undersøgelse af hvad der fik et helt folk til at skifte retning, og om vi kan lære noget af det i dag. Projektet har været flere år undervejs, med tilbundsgående research, og jeg er nu nået så langt at jeg så småt kan begynde at skrive på historien. Planen er at skrive en serie på mindst tre bind, hvor det første (med arbejdstitlen "Gorm") handler om tiden inden kristendommens officielle indførelse i Danmark. Det næste ("Harald") handler om tiden under indførelsen og det (måske) sidste ("Svend"), om tiden efter kristendommens indførelse. Arbejdstitlerne har navn efter de siddende konger på den tid: Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg. Jeg vil med tiden lægge kapitler op, efterhånden som de bliver klar. Det er ikke fuldt færdige tekster i første omgang, blot skitser der skal arbejdes videre med. Jeg håber at nogen kunne have lyst til at læse med, og meget gerne kommentere undervejs.

Projekt: Og ingen taler om det

Når jeg kigger tilbage i dag, ser jeg tydeligt min egen dysfunktion. Jeg ser hele min families dysfunktion, og hvordan mønstrene dannedes gennem generationer. Kvinderne i min familie har indlært selvudslettelse som en strategi, for at kunne overleve i de betydningsfulde relationer de har været i. Mit liv har i høj grad båret præg af dette fænomen. Gennem hele mit liv har jeg dels kæmpet for min egen berettigelse, kæmpet for at mærke kærlighed og lære den at kende, og sidst men ikke mindst har jeg kæmpet for at forstå mine egne mønstre og strategier, mine egne valg og for at ændre på hele baduljen, så mine egne døtre ikke skulle slæbe videre på den psykiske sociale arv, om at leve et liv hvor dit selv ikke har betydning. Mens jeg var i det, havde jeg ingen ide om, at jeg med min adfærd selv skabte mange af de ulykkelige situationer jeg havnede i. Jeg var følelsesmæssigt helt alene. Idag forstår jeg at historien om, ikke at tale om noget smerteligt gjorde at ingen omkring mig, nogensinde spurgte mig hvad jeg var så ked af, eller hvordan det kunne være jeg valgte sådan og sådan. Nu ser jeg helt tydeligt, at det er et vilkår når du bor og vokser op i et miljø og i en familie, hvor følelser ingen plads har og intet sprog har. Hvor dem du er sammen med, som skal varetage dig og din opvæksts betingelser, ikke kan snakke følelsernes sprog, ikke har mod til at mærke det de mærker, men har udtalte kompetencer i at gemme det væk, og ikke tale om det. Historien folder sig ud og det er mit håb og mit ønske at du som læser, efterhånden kan spotte det mønster der ligger i mine strategier for overlevelse, for at berettige min eksistens i en verden, jeg ingen redskaber havde til at oversætte, i et liv jeg dybest set ikke mente jeg havde ret til, hvor jeg omgav mig med mennesker der kun bidrog til den opfattelse af mig selv, så jeg kunne fastholde billedet, jeg var blevet vildledt til at se. Undervejs mødte jeg nogle få voksne, der så mig for det lille barn jeg var, som gav

Projekt: Hvis du vil holde hende, så hold hende tæt.

En journalist kontaktes af en gammel klassekammerat, der beder ham skrive hans historie. De bruger 4 intense dage sammen på et hotel i København. Manden har i mange år søgt efter den ultimative frihed, da han det meste af sit liv har 'levet i et fængsel' på grund af flere uheldige omstændigheder. Men findes friheden og hvilke omkostninger har denne søgen efter den, haft for ham? Hvis det findes: er det ultimativt frie menneske så et lykkeligt menneske? Historien skifter mellem tilbageblik på hans liv og den nutidige handling. Tilbageblikket viser en eskalering i handlinger i forhold til hvad man kan gøre og ikke gøre - handlinger, der afspejler om man er fri som menneske eller ej. Den ultimative frihed findes først, når etik og moral forsvinder, og det har en stor konsekvens for hovedpersonen.

Projekt: Mellem Sex & Død & Gud - udvalgte digte

Hvor er pointen at finde? Den er skrevet og fundet i det akavede rum: tiden mellem fødsel og død. Mellem cølibat og orgier. Mellem stoffer og immateriel. Mellem afhængighed og afholdenhed. Med det ene ben plantet solidt hos Sartre og Camus og det andet bundet til Gud, er samlingen skrevet på baggrund af Præstens frustrationer og fremmedhed over det at være i live i Guds og seksualitetens – menneskets - væren. Dér på korset, mellem mennesket og ham selv. På vejen mellem bordellet og nadveren. Mellem Sex & Død & Gud. Dér hvor ordene skaber Præstens virkelighed. Præstens ord, som her præsenteres for læseren. God fornøjelse, Amen og god læselyst! Lars Præst 2017

Projekt: Blodets Bånd (arbejdstitel)

Blodets Bånd handler om Leona, en ung fransk kvinde i det 18. århundrede, som møder en mystisk mand, der er vampyr. Leona er forud for sin tid, med meninger som man ikke forventer fra en ung kvinde på den tid. Historien følger Leona og hendes møde med vampyren Javier, kærligheden der blomstrer mellem de to og de svære valg, de begge må gennemgå for at blive sammen.

Projekt: Sort Sne

En snestorm samler familien juleaften. Og intet bliver det samme igen.

Projekt: Tankecirklens kvadratur - En livestreamet autobiografi

"Cirklens kvadratur" handler om at konstruere (med passer og lineal) et kvadrat med samme areal som en given cirkel. Det kan man ikke, da Pi ikke kan beskrives præcist. At udføre denne opgave gennem min forfattergerning, betyder at de tanker jeg har i hovedet, aldrig præcist ville kunne beskrives på papir. Næsten og altid tillempet, fordi sætte tanker og følelser på formel via bogstaver, er umuligt. Jeg sætter mig som mål at gøre det så godt jeg formår. Dette er en blog. En samling af mere eller mindre random tanker og følelser i deres eget flow af sprød reflektion og bastant ordflom. Jeg påtager mig intet ansvar for læserens oplevelser.

Projekt: Et vinterlyn

En ung kvinde drages af et ensomt beliggende slot. Hun bliver frastødt og alligevel så betaget af det, at hun uden videre køber slottet og alt hvad der høre til. Der udover er der en super fantastisk blanding af følelser, mystik, drama, intriger, spøgelser og lidt til den humoristiske sans.

Projekt: Du gode menneske dog!

Projektet er oprindeligt et tragikomisk teaterdrama i monologform, støttet af Statens kunstfond. Mit ønske er at omskrive det til prosa og udgive den som kortroman. Doris Larsen har arbejdet i plejesektoren i 34 år, da hendes mand Frans køres over af en overlæge. De modtager en stor erstatning der giver dem mulighed for at komme ud af ”lavindkomstens dødsdrom.” Men nu hvor det høje økonomiske gærde pludselig er blevet lavere, kan Doris så springe over det sociale skæl, og blive venner med kommunalpolitikeren Holger, som også handler i Irma? Eller er hun bundet til Frans, som hver dag, de sidste 34 år, har trukket sig selv ud i toilettet?

Projekt: Issøen

Jasper Tugtupit vil så gerne i lære hos sin far, den store isforsker Ronald, så han kan blive lige så sej som ham. Da han i stedet bliver sendt til undervisning hos Gerd, der ellers kun fortæller de små historier, føler han sig alt andet end god nok. Der er problemer med isen på den store issø, omgivet af stejle bjerge, der udgør hele Jaspers verden. Ronald rejser ud for at finde ud af, hvad der er galt, men vender aldrig tilbage. Det bliver nu op til Jasper med hjælp fra sin sneræv Lar, sin kusine Hana og den sagnomspundne Familien Sne, at finde sin far og redde verden i forbifarten. Tweendrengebog til de mere stillesiddende

Projekt: Juledrengens forbandelse

I 24 dage hvert år vågner Julemanden op for at hjælpe menneskeheden mod de onde nisser. Men han er træt af at blive misforstået som en glad, tyk mand, der bringer gaver. Og menneskerne tilbeder alligevel nisserne og gør det nemmere for dem at overtage den menneskelige verden. Denne jul vil han forsøge at bryde sin forbandelse, så han kan slippe fri. Men kun ægte kærlighed kan bryde forbandelsen. Kan han finde den på 24 dage? Kan verden klare sig uden Julemanden? Og er Tinder overhovedet noget for overnaturlige væsner?

Projekt: Pigeliv revisited

Samling af ungdomsnoveller

Projekt: Præmatur søndag

Jeg beskriver et menneske og et dyr, der deler bopæl et sted i provinsen . Deres liv og tanker afsløres mens de gennemlever en regnfuld søndag. Men det er ikke altid let at afgøre, hvem der tænker hvad. Det er en tekst fuld af riv, bid og humor, krydret med et sundt og naturligt had til ting, som de nu kan dukke op på sådan en regnfuld søndag. Dukker der nogen eller noget op i løbet af søndagen, som bryder hoveddyrenes selvtilstrækkelige lille verden? Det ved jeg faktisk ikke endnu. Måske har du et godt forslag? Byd endelig ind. Det kunne være rigtig sjovt, hvis nogen blandede sig. Genremæssigt et blandingsprodukt. Jeg vælger at kalde det lyrik mere ud fra form end indhold. Hovedtemaet er: Dyret i mennesket.

Projekt: Kontoret

Anna Er enlig mor og hun kæmper hårdt for at skabe et bedre liv for sin datter og sig selv. Hun har dårlige erfaringer med mænd, men nu har hun sammensat et sæt regler der virker. Et sæt regler hun trofast følger. Hun skal: 1. Holde sig fra bad boys. 2. Ikke blande arbejde og fornøjelse. 3. Og aldrig blive afhængig af en mand. Reglerne fungerer for Anna, der omsider er ved at have fået styr på sit liv. Den eneste mand i hendes liv er James, men deres forhold er udelukkende professionelt: han er hendes chef og er en meget pæn og ordentlig mand, der er ikke en gnist imellem dem. Men da den prøveløsladte Xander starter på kontoret bliver reglerne sat på en hård prøve for Xander ligner en ægte bad-boy og Anna må kæmpe imod sin tiltrækning af ham. Da Xanders tilstedeværelse på kontoret afslører en hemmelig side af James, er Anna chokeret og hun opdager til sin overraskelse at det ikke kun er Xander der vækker hendes begær.

Projekt: Trilogien - En rejse for livet

Jeg-personen mistede sin mand og søn i en bilulykke, og så for at komme sig over sorgen og finde sig selv igen, solgte hun alt og tog til USA og rejste landet tyndt. Undervejs bliver hun viklede ind i en masses fremmede menneskeskæbner. Løser forskellige opgaver, et mord og meget andet.

Projekt: Hvor hører jeg til, mor?

Er halvvejs i min bog med min fortælling om mit livs vigtigste opgave. Min søns opvækst. En kamp med mange udfordringer. En kamp der blev vundet og en kamp jeg er overbevist om, vil inspirere og berige rigtigt mange. Bogen er skrevet til min nu 18 årige søn. I de sidste kapitler, tager han ordet ind i mellem og fortæller hvordan han oplevede forskellige situationer. Bogen er skrevet med rammende alvor, en god portion humor, ironi og til tider sarkasme, men samtidig i en kærlig og rørende stemning.

Projekt: Hotline til Himlen

Bagsidetekst Linda er opvokset i et sekterisk miljø med skyld, skam og helvedes angst. En ungdom med tidlig graviditet fører til et stormfuldt kærlighedsforhold og et stort tab, der sender hende ud i mørket. Som voksen, lever hun et isoleret liv, der er styret af stress og uden håb om at få det bedre. En dag, møder hun en klog kvinde, der opfordrer hende til at skrive en bog om sig selv. Lindas fortid er traumatisk. Hun må dykke ned i de rystende oplevelser, der har gjort hendes liv så trist. Men, hun har brug for hjælp, hvis det skal lykkes at komme ud på den anden side. Er det overhovedet muligt og finder hun en Hotline til Himlen? Historien er baseret på forfatterens egne oplevelser.

Projekt: Bag Bjergene

I et trygt lille samfund lever Mathilde med sin mand Marius. Gnisten er væk, og for at redde sit ægteskab beder Mathilde landsbyens tingråd om hjælp til at genfinde kærligheden. I Tingrådet sidder Lauritz, som også savner lidenskaben, og i Mathilde ser han en mulighed for et nyt liv. De valg de træffer får store konsekvenser for Mathilde.

Projekt: Tom og Susan

Den ene er et offer og den anden er dødsdømt for mord. Den første hedder Susan og den sidste hedder Tom. Og om 8 dage skal Tom svinge i galgen. Rundt omkring ham påvirkes forskellige mennesker af den skæbne, der venter ham: - Hans mor, der vil se sin søn en sidste gang. - Bødlen, der skal hænge ham og ikke tør forfejle hans henrettelse. -Hans gamle lærerinde, som vidnede mod ham i retten og som nu har samvittighedskvaler. -Alkoholikeren, der stak ham under hans flugt, og som nu vil være sikker på, at den dødsdømte nu også er skyldig. Og flere. Alle drages de mod det tidspunkt og det sted, hvor Tom skal ende sine dage. Dette er et projekt viser en historie som er under udvikling. Lige nu arbejder jeg på synopsen - eller kapitelrækkefølgen - plottet - eller hvad man nu kalder det. Jeg ville blive glad, hvis nogle gad feedbacke lidt på dette. mvh. Niels

Projekt: Misfit Society Club

Fire 9. klasser bliver hijacker til en tur til Tyskland til en conference for psykiske sårbare unge. Det går fint, indtil deres lærer på mystisk vis ligger i bagagerummet, og de selv må kører til Tyskland. Det er et rent eventyr om venskab, kærlighed, og en helvedes god skoleudflugt.

Projekt: Our City

Det er som en hver anden teenage fiktion. De bliver forelsket, der er drama, had, forvirring, smil, tåre, og i sidste ende, er alle lykkelige. Eller? Brooke Parker lever livet som en skygge. I baggrunden, udstødt, forladt. Hun flytter til England med sin far, drømmen om et nogenlunde normalt liv som nr 1 på ønskelisten. Men et normalt liv er ikke tilladt. Især ikke når hun møder sine nye naboer, Ethan Matthew Cooney og Leo Brethmann. Med hemmeligheder der bliver afsløret, nætter der bliver til morgener, og kærlighed der blomstre, ville Brooke så endelig opleve, det normale liv hun har drømt om? Eller bliver hun mon overbevist om, at et unormalt liv ikke er helt så slemt?

Projekt: På flugt ind i tosomheden

Prosatekster om sindets tilstand her og nu med fokus på en søgning efter min livsbane

Projekt: Min italienske Drøm

Skrevet i 2009/2010 og mit første forsøg på at skrive noget som helst. Udgivet med stave, taste- og grammatikfejl på et par rejsehjemmesider og i magasinet Si Italia uden at blive korrekturlæst. Alligevel er jeg glad for projektet, for jeg har lært en masse af det. Læs det hvis du kan holde fejl og familiesentimentalitet ud. :-)

Projekt: Vindstille

Da Michelle finder ud af, at hendes veninde, Lea, har droppet deres livs store rejse, må Michelle nu affinde sig med at skulle tilbringe sit sabbatår i den stinkende provinsby, hun er vokset op i. Noget, der er lettere sagt end gjort, hvis det ikke er fordi, Lea flytter til København for at læse jura, og Michelle må indse, at hun snart skal finde ud af, hvad hun selv vil bruge sin fremtid på. Og for at gøre alting værre, møder hun en fyr, der får nogle dybe følelser til at gnistre inde i hende - følelser, hun aldrig før har følt. Men han er off-limits. Af flere grunde. 2. bog i serien med Regnskyl, men bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden! Så smid endelig en kommentar, selvom du ikke har læst den anden, da jeg kun har smidt et enkelt kapitel op til Regnskyl alligevel!

Projekt: Sneen lyser rødt

Livet som hybrid er ikke nemt. Især ikke, når man er opkaldt efter en blodsugende dæmon og man forsøger at holde lav profil. Jilaiya bor i en lille by kaldet Shenow. Hun har været alene så længe hun kan huske, og har altid vidst at hun var anderledes end alle andre. Derfor har hun altid holdt sig for sig selv i en hytte i skoven. Det er kun hendes bedste veninde, Ariel, som ved hvor hun bor. Folk i byen holder sig fra hende, og Jilaiya er et typisk taleemne hos dem. Det bliver ikke meget bedre, da den unge Seth dukker op i byen, og starter på samme skole som Jilaiya. Der begynder at ske mærkelige ting i både byen og skoven, og folk begynder at mistænke Jilaiya for alle tingene der sker.

Projekt: Arbejdstitel: Hævnspillet

Mace husker kun et liv i fattigdom, omgivet af uretfærdighed, hvor dem med kræfter styrer alt. Da hun bliver snydt til at aflevere et mystisk brev til et rigt kvarter i byen, bliver hun overfaldet, og brevet stjålet. Mace bliver nu kastet ud i net af hævn og magtfulde mennesker, hvor kun de stærkeste har retten til at være i live.

Projekt: Digte

stemningsfragmenter i tilblivelse.

Projekt: En livsstil med Siberian Husky

en personlig beskrivelse af 40 år med og om slædehunden Sibirian Husky

Projekt: Slægten

Slægtsroman der følger hp fire generationer tilbage i tiden i det jyske og ink. Hp fire generationer frem. Det er i opstartfasen, men jeg tror, det bliver godt.

Projekt: Vægten af et åndedrag

Dér, lige over laget af skyer, fløj en stor, hvid flyvemaskine, en af dem med plads til mere end 500 passagerer. Fra den ene motor flød røgen mørkegrå. Adam holdt sig svævende i luften. For al menneskehedens teknologiske udvikling var disse passagerer prisgivet, lukket inde i en kostbar metalkiste med kurs mod jorden, hvor de, efter alt at dømme, ville styrte ned midt i byen under skyerne. Måske var det bedst at lade tingene gå sin gang, ikke involvere sig i menneskenes liv og død. Lod han dem være, gengældte de måske tjenesten. Adam har besluttet at afsløre sine exceptionelle evner for verden. Men er der overhovedet plads til hans tilstedeværelse i menneskenes fortravlede hverdag og deres frygt for alt anderledes? Én ting er han dog sikker på: Som Adam kan han gøre en forskel på et andet niveau end menneskeheden. På landjorden er Simon Kindred en del af embedsværket under et ministerium. Arbejdet inden for det politiske system får ham til at gå på kompromis med egne idealer, men hvis han ikke udfører sit arbejde, vil en anden gøre det. Uden samme grundighed og integritet. Han vil gøre en forskel. Men han er ikke exceptionel, modsat Adam. Rovdyret, en maskeret selvtægtsmand, jager og henretter mennesker, som han anser for at være snyltere på samfundet. Hver henrettelse bliver transmitteret for at inspirere befolkningen til at gøre det samme. Hvert et åndedrag er en mulighed for at gøre en forskel, men hvilken?

Projekt: (Arbejdstitel) Den russiske historie

Slægtsroman baseret på en sand historie. Brødrene Richard og Frederik arbejder begge som maskinmestre i den danske handelsflåde. Da første verdenskrig gør søfarten livsfarlig, og livet i landsbyen Hinderup bliver for stillestående, rejser de i stedet til Rusland for at bosætte sig i det fremmede. Frederik gifter sig med Anastasia og stifter familie. I de følgende år oplever de den russiske revolution med efterfølgende hungersnød, bureaukrati og propaganda. Sammen rejser de tilbage til Danmark i 1939, mindre end et år før nazisterne besætter Danmark. Her deltager deres to ældste sønner i modstandskampen, og Frederik agerer tolk for russiske krigsfanger. Historien er fortalt af Frederik og Anastasias næst-yngste søn, Igor, som i dag er 91 år.

Projekt: Forstå dine medarbejdere - Succes med forandringer er ikke et uheld!

Bagsidetekst Forstå dine medarbejdere - Succes med forandringer er ikke et uheld! er en fagbog til alle mellemledere, der navigerer i en verden, som forandrer sig og stiller store krav til både ledere og medarbejdere. Hvorfor fejler 70% af alle forandringstiltag? Er det medarbejderne, der har modstand mod forandringer, eller er det ledernes håndtering, der fejler? ”Forstå dine medarbejdere - Succes med forandringer er ikke et uheld!” handler om, hvordan du som leder i en forandringsfyldt hverdag sikrer, at nye løsninger tages i brug. Det er ikke altid så let og ofte udebliver de ønskede resultater. Mange mener, at det skyldes modstand mod forandringen hos medarbejderne. Men er det rigtigt? Hovedbudskaberne i bogen er delt i to dele: I første del får du en dyb indsigt i menneskets natur og indre univers, som giver dig en større forståelse af, hvorfor medarbejdere reagerer som de gør. Det giver dig en unik mulighed for at undgå de klassiske fælder og værste fejl, du som leder kan begå i forbindelse med forandringsledelse. Anden del af bogen er en praktisk indføring i DASE-modellen. En simpel model, som er understøttet af praktiske øvelser, og som hjælper dig med effektivt at navigere dine medarbejdere igennem en forandringsproces. Bogen giver dig en dyb indsigt og viden om, hvorfor dine medarbejdere reagerer som de gør. Hvad sker der i hjernen og kroppen, når mennesker bliver mødt af forandringer. Hvad siger den nyeste hjerneforskning? Men vigtigst af alt, hvordan bruger du den viden i praksis? Få adgang til praktiske eksempler og øvelser og brug bogen som konkret arbejdsværktøj. ”Alle vil udvikling og forandring. Det handler om måden vi gør det på!” Tina Pakula

Projekt: Efterladte digte

Om at efterlade og blive efterladt; om at blive glemt og glemme sig selv.

Projekt: Storbysfragmenter

Digte om livet i en fragmenteret virkelighed.

Projekt: Rejsen i mit indre

Jeg er i gang med en roman om en forretningsmand, der har siddet i fængsel i mange år i Thailand (tror jeg) for at have voldtaget en prostitueret. Hjemme har han en kone og datter. Konen forlader ham efterfølgende. Efter at have afsonet rejser han rundt i Thailand/Østen, fordi han har brug for at finde sig selv (part I). Jeg er nu i gang med part II, hvor manden har besluttet sig for, at han bliver nødt til at tage til Danmark og møde sin familie.

Projekt: Dramatiske historier

Dette projekt vil en dag blive til en novellesamling. Det essentielle ved samling er det dramatiske. Mennesker der bringes i usædvanlige situationer og reagerer herpå. Nogle er klassiske, død, vold, psykose, andre er mere som enhver kunne opleve dem.

Projekt: Landet med de blodige bakker

Den førtidspensionerede soldat Jack Truel bliver tilbudt en chance for at lede et kompagni i Rwanda efter landets præsident, omkommer i et flystyrt og eskalerer en folkekrig. Da Jack, med sit kompagni, lander i hovedstaden Kigali, er byen blevet overtaget af landets guerillahær, Interahamwe udelukkende bestående af den etniske race hutu. Det Fredsskabende militærkompagni prøver febrilsk at holde følelserne skjult og udføre deres job mens Interahamwe-hæren nådesløst stræber efter at udrydde den anden rwandiske etnicitet tutsi. FNs mandat begrænser Jacks muligheder for at hjælpe de udsatte tutsier. Efter lidt forhandling får Jack overbevist den lokale politikommissær Pascal Ngeze om at hjælpe tutsierne ved at gemme dem på en politistation i et af Kigalis ydre distrikter. FNs mandat til, at intervenerer i Rwandas folkekrig ophører pludselig, uden varsel og en karavane ankommer til stationen for at transportere kompagniet tilbage til lufthavnen og sende dem ud af landet, men kun en enkelt soldat tropper op. Utilfredse med FNs tilbagetrækning, har Jack tilbudt alle mænd i sit kompagni at blive og kæmpe for landets befrielse fra Interahamwe hæren. Uden opmærksomheden de før havde næret fra de lyseblå hjelme, fik kompagniet en chance for at efterforske årsagerne til folkemordets udbrud. Da Jack begynder at grave efter information begynder alt pludselig at klare op og han lærer hemmeligheden bag det mest planlagte folkemord i verdenshistorien, diamanter.

Projekt: VilliVap er en lap

Om Fridas laphund VilliVap, om hemmelig magi, hunde der taler på vers, om lap-rap og om små sort/hvide løgne for at bevare hemmeligheden.

Projekt: Roadtrip med Thora

Rosette har en kat og et indholdsløst liv. Hun får en ny underbo, Thora , der ingen fornemmelse har for andre mennesker. Det viser sig at være en fordel, fordi hun overhører Rosettes signaler. Rosette er reserveret og kritisk, men bløder efterhånden op, og udvikler gennem mødet med Thora en større forståelse for, og overbærendhed med andres fejl. Thora har brug for en rejsekammerat, fordi hun gerne vil besøge sin familie i Sverige en sidste gang, før hun dør. Hun viser sig nemlig at være eksil-svensker. Men hvorfor har Thora forladt sin familie i Sverige og ikke set noget til dem siden hun var 15? Og hvad er der egentlig galt med hende, siden hun er så exentrisk? Thoras historie afsløres gradvist i løbet af deres tur og mødet med familien i Sverige, og både læseren og Rosette får en større forståelse for hende. Men kan det spirende venskab holde til afsløringerne fra fortiden? Og hvordan udvikler forholdet til Thoras raggar-nevø, John Dear sig fra had til kærlighed for Rosette?

Projekt: (Vinterskov)

Priest er sygehjælper og med en gruppe soldater i Ardennerne. Efter et ophold i Hürtgenskovens helvede er gruppen blevet sendt bagud, for at komme til kræfter igen og få erstattet tabene. Priest er vandt til at være tilskuer til kampene, men efter en træfning får han ansvar for en lille del af gruppen, som han skal have tilbage til en forbindingsplads. En række hændelser afsporer den forholdsvis lette opgave - og Priest kommer til at stå overfor barske valg. Projektet er af lidt ældre dato og færdigskrevet. Det vil blive lagt op kapitel for kapitel. Kommentarer er mere end velkomne. :)

Projekt: Mit liv i digte

Dette projekt indeholder digte som jeg har skrevet igennem hele mit liv. Jeg startede som 10 årig og det sidste er ca. 5 år gammel

Projekt: Flashbacks

Tilbageblik på et turbulent liv

Projekt: Flashbacks

En historie om et turbulent liv

Projekt: Lev & tænk enkelt

Lev & tænk enkelt er en invitation til at stoppe op i livet og undersøge, hvordan livet leves og bruges. En mulighed for at overveje, om du lever efter dine livsforventninger og livsværdier. Eller, om der er områder, hvor du kan have en fornemmelse af, at du sjusker. De fleste har behov for at forenkle hverdagen. Brug for at styre deres tanker mere i den retning, som de ønsker. Brug for at reducere mængden af ejendele, at rydde op, minimere og bevidstgøre sig om nyanskaffelser. Nogle har brug for at rydde op i deres relationer og fortid, kreere nye livsveje og at skabe positive forventninger til fremtiden. Mange lider af uvanen med at udsætte gøremål og at foretage overspringshandlinger, igen og igen. Vel vidende, at de ved alt om, hvad de har brug for og vil have godt af, at gøre. Det skaber selvtræthed og på længere sigt selvopgivelse. For at leve et tilfredsstillende liv er det vigtigt, at kunne overholde aftaler med sig selv og at kunne stole på sig selv. Være en god leder for sig selv. Du kender dig selv bedst. Har du for meget rod, uafklaret og udskudt i dit liv? Har du brug for snyde og manipulere dig selv mindre? Har du vænnet dig til levemåder, der er usunde for dig? Omgås du dig selv med omtanke og følsomhed? Er du blevet for god til at konstruere en virkelighed der synes god, men som du realiteten ikke kan holde ud at leve med? Får du udfoldet dine livsgaver, dit kald? I en hektisk verden er der risiko for at miste forbindelsen til sig selv, hvis vi ikke lever vågent og bevidst. Lev & tænk enkelt giver dig redskaber og inspiration

Projekt: Gammel og gnaven (skriveøvelse rollespil en gammel gnaven mand på bussen)

Jeg ser det flere og flere gange nu, i bussen, på gader og rundt omkring. Man skulle tro der var installeret en app ting på telefonerne i dag, som kunne scanne for liv i fem meters omkreds og så komme med en advarsel om, at det er der, også i bussen så man kunne få en god plads, men nej det er det sgu ikke. De teer sig som om de ejer hele gader og sæderne i bussen, og så er det op til os andre at gøre opmærksomme på vores tilstedeværelse. Hver gang jeg ser det ske og jeg må køre slalom ud og ind mellem disse, disse elektroniske førerløse muldyr med skyklapper for, har jeg mest af alt lyst til at slå den skide telefon ud af hånden på dem. Men hvorom alting næsten er sagt, mons tro så denne fløs, i bussen der har meldt sig til de forblændede elektroniske skyklapper, mon vil høre og se at jeg er her? Anerkende min tilstedeværelse og give mig en plads? Man skal jo holde på formen så jeg rømmer mig og siger rolig og fornuftig, Undskyld mig men må jeg sidde der?. ”Hvor herrer bevares” selv da jeg rømmer mig anden gang, ænser denne lille satan, at jeg ikke står der. ”Mobil tenorister. Uduelige skærmboksere, klaphatte, ulidelige hængebugsvin, elektroniske førerløse padder, se så at få jeres næser op fra det mobile vanvid.” Min skælvende stemme vækker åbenbart opsigt, for alt i bussen går i stå. Den ungdommelig fløs som sidder lige der, liiige foran mig, med hans hængerøvs hoodies, eller bukser, hvad fanden hans påklædning nu skal forestille sig, og så hans kasket. Jeg indser at han også er fyldt med tunge tykke kæder, pins der stikker ud hist og her. Der er så meget af dette ”bling” på ham, at han nærmest ville kunne nå til bunds på samme tid som Titanic. Han ser op på mig, som om han slet ikke ænser, at min tilstedeværelse og anerkender ikke engang at jeg måske godt kunne bruge den plads ved siden af ham, hvor hans skoletaske, 4 plastikposer, med flasker som klirrer, er placeret. Han spørger mig nonchalant, ”hvad vil du gamle?” ”Hvad vil du--- gamle?” ordene ringer hult

Projekt: Fuck

Når omverdenen har et så klart billede af, hvordan man skal opføre sig, så er det svært at være den der falder udenfor. I mange år har Tony klaret sig ved hjælp af sin ”negative indstilling og dårlige attitude” som hans forældre ville have sagt. En ny dreng på skolen får dog hurtigt vendt op og ned på Tonys liv, og får ham til at stille spørgsmål ved alt han kender til og ikke mindst sig selv. Tilflytteren formår at bryde alle grænser, som Tony nogensinde har sat, hvilket skal vise sig at forandre Tonys liv for altid.

Projekt: Bag Sløret

Mødet mellem kvinder i forskellige livssituationer. Hvordan håbet kan være en bærende kraft når et menneske står i en usikker fremtid.

Projekt: LIV - og andre liv

En novellesamling om skæbner der kører af sporet.

Projekt: Blot en borger

En bog om det sociale system igennem mit liv

Projekt: Mor med ja-hat og positive briller

En personlig beretning om at blive pårørende og om kampene for den nødvendige hjælp.

Projekt: Sandheden om Oliver

Jeg fortælling med en hovedperson, som åbenlyst lyver. En forfølgelseshistorie og en forelskelse er det bærende element.

Projekt: Luftkastellerne

En krimi i "domestic noir" genren, hvor fortælleren Ida oplever at hele hendes tilværelse med ægtemanden Morten smuldrer - både økonomisk og i deres forhold. Da Morten bliver dræbt, opdager hun, at hun selv er den hovedmistænkte, og hun opdager hemmeligheder om Morten, som hun ikke havde fantasi til at forestille sig.

Projekt: Hovedet op - Benene ned

En sand historie om livet når det tager en uønsket drejning og livet bliver et andet end du har planlagt. Passager i skæbnens favn.

Projekt: Sengetanker

Jeg kan ikke sige så meget om det endnu, da jeg ikke lige ved hvor jeg skal hen... navnet fandt jeg lige hurtigt på, ved ikke om det vil hænge ved. Men ja, nogle tanker... romantiske, undrende eller erotiske... måske det hele på en gang :) Digte og kortprosa tror jeg primært det vil blive til

Projekt: Livsforviring

Når ens hoved løber løbsk og klokken slår mange, er der andre måder end at slippe det på ved at nedfælde tanker?

Projekt: Kalifatet Danmark

En toppolitiker med mellemøstlig baggrund, der er kendt for sine islamkritiske holdninger, udsættes for et attentatforsøg under en bogsignering for sin nye bog. Han reddes af sine PET-vagter, men truslerne mod ham tager til og udover at vanskeligøre hans forhold til sin eks-kone og børn, bliver angsten en større og større del af hans liv. Men han nægter at holde mund, indtil der en dag efter en lang dag i folketingssalen, sker det, der ikke kunne ske...

Projekt: Bag Facaden

Da retsgenetikeren Jens’ højgravide kæreste bliver dræbt, vikles han uforvarende ind i Københavns kriminelle underverden. Kort efter anholdes han og dømmes. For at bevise sin uskyld må han tage alle midler i brug, men vejen mod friheden er lang. Det lykkes ham at flygte fra fængslet, og mens både politi og bandemedlemmer ånder ham i nakken, sætter han alt ind for at opklare mysteriet om sin kærestes død. Det viser sig dog hurtigt, at intet er, som det ser ud, og at ikke alle omkring ham er til at stole på.

Projekt: I døden jeg lever

En mor oplever hendes søn dør. Hun begår selvmord og beder til at hun kommer tilbage på jorden som en hævnens engel, så hun kan straffe de, der har begået uret imod hende. Hendes ønske bliver opfyldt. Hun opdager at tingene sjældent er så sort/hvide, som hun havde forestillet sig. OBS: Beskrivelser af vold og sexuelle handlinger.

Projekt: Kurt på dating

Kurt er en helt almindelig mand, som lever et helt almindeligt liv. Han har været maskinarbejder hele sit liv, med speciale i automat maskiner. Han er en praktisk mand og har selv bygget en carport til sin elskede Toyota. Det måtte Birgitte høre på i lang tid. Han bor i en lille landsby i Nordjylland mellem himmel og hav. Spiller badminton hver onsdag, over på skolen, sammen med Ole. Om søndagen får de altid bøf med løg. Det elsker Kurt og han får lov til at bestemme menuen den dag og det er altid det samme - bøf med løg. Hans ordsprog er: Hvorfor lave om på noget, som er godt. Han har levet er godt liv, sammen med Birgitte, men en dag dør Birgitte af kræft og han er alene, med sin søn Kenneth på 16 år.

Projekt: Kagebagedagen (arbejdstitel)

Mads er en pilfinger. Det er nærmest som om fingerene har deres helt eget liv, ligesom hans nysgerrighed hele tiden får ham lidt på afveje. Vi følger ham fra eftermiddag til aften , 3-4 timer, hvor der kan ske Kagestrofiske begivenheder på under et minut Skulle jeg lige sige at det er en bog for børn og forældre

Projekt: Skadedyr

Første udkast til starten på en krimiserie om den tidligere misbruger Olli, der bor i kolonihaven Tusindfryd og er engageret i en hjælpeorganisation for socialt udsatte i Danmark. I første del venter hun stadig på at få tilkendt fleksjobydelse og er lige flyttet ind i sin papfars kolonihavehus - midlertidigt, fordi hun ikke tør bosætte sig i den lejlighed i et socialt boligbyggeri, som kommunen har anvist. Hun er bange for, at hun ikke kan holde sig på måtten, hvis hun bosætter sig i samme miljø, som hun kommer fra. Historien: En af brugerne på værestedet Blommegrenen "forsvinder", men ingen tager sig rigtig af det, selv om han har fortalt Olli, at han føler sig truet. I Haveforeningen Tusindfryd er alt ikke fryd og gammen - foreningen er splittet mellem fastboere og sommerbrugere, og en af Ollis fastboende naboer er meget sær. Rygtet vil vide, at han har kontakter i den kriminelle underverden og opbevarer ting og sager på sin grund, som ikke tåler dagens lys. Da han også har en dårlig vane med at lægge rottegift ud til haveforeningens bestand af halvvilde katte og andre "husdyr", bestemmer Olli sig for at tage affære. Det bliver begyndelsen på et mareridt, der truer med at ødelægge hendes spinkle håb om at vende tilbage til en normal tilværelse. Til info: Teksten her er i første omgang skrevet til lyd, derfor indeholder den forholdsvis meget dialog og er opdelt i episoder af cirka en times varighed. Pt. ligger der to episoder her.

Projekt: Karla tømmer skraldespanden

Karla er en frisk pige med et stort hjerte, som desværre gør sig uheldigt bemærket og derfor får skæld ud af sin mor. Hun lægger sig til at sove og drømmer om en mus, som har slået sit ben. En kort, lærerig børnebog til både børn og forældre med en god morale. En historie om genbrugsguld, at være en god ven og hvad det vigtigste i livet er.

Projekt: Ej Navngivet

Vi følger Henrik. Henrik er kriminalbetjent, men er voldsomt plaget af sine psykiske problemer. Han bliver kaldt tilbage fra sygdom for at finde en bestialsk morder der går efter SoMe stjerner. Jeg ved ikke helt hvad det skal blive til endnu, men måske kunne jeg ligge noget op her og få lidt inspiration, og konstruktiv kritik.

Projekt: [Engelsk] When Gods Bleed

Mit forsøg ud i engelsk sproget fantasy. Jeg har læst og bevæget mig i Fantasy hele mit liv, og altid på engelsk. Derfor falder det mig mest naturligt at skrive dette på engelsk. Det er svært at skrive for meget om handlingen, uden at afsløre for meget, så jeg håber at du vil læse og komme med kritik. På forhånd tak for din tid.

Projekt: Chaos of the mind

Kl er 3 om natten og følelser rør sig. Hovedet er kaos. og vrede hersker. Rim og remser en sang det kunne blive. Eller bare ord som kæmper, for opmærksomheds trang.

Projekt: Den Jakobinske Natmand

København. År 1803. 100.000 Københavnere kæmper om pladsen bag voldene i en overfyldt by. 7 år forinden har en omfattende brand gjort over 6000 mennesker hjemløse, og to år før har Englænderne ødelagt store dele af den danske flåde i Slaget på Reden. Kronprins Frederik VI har taget magten fra sin sindssyge far kong Christian VII, og den strenge censur er genindført efter Struensees ydmygende fald. Politifuldmægtig Otto Himmelstrup Hvidberg er fuldstændig strandet i sin efterforskning af de forsvundne guldhorn, da han bliver sat på en sag om et myrdet barn. Et barn i smukke dyre klæder smidt i skarnet i byens slumkvarter. Men ingen i byen vil kendes ved det døde barn, og da der samtidig begynder at dukke ulovlige løbesedler op overalt i København med opfordring til revolution og afskaffelse af kongehuset, bliver sagen politisk. Hvidberg skal forholde sig til sin forsømte familie, en kolerisk kronprins, den perfektionistiske politimester Haagen, modvillige københavnere og ikke mindst sin evige trang til brændevin, alt imens han tramper gennem Københavns åbne kloakker og massive folkemængder fra den dybeste slum til samfundets højeste lag i jagten på kongens forsvundne guldhorn og en gal politisk morder. En morder hvis formål det er at skabe frygt, Le terreur, i Danmarks hovedstad. Historien er opdigtet, men bygget på en række virkelige historiske begivenheder og de personer, som var tilstede i en stinkende, støjende og spændende del af den danske historie.

Projekt: Asmaa og jordskælvet.

Vi ser nogle nedslag i flygtningekvinden Asmaas liv. Alt fra ankomsten til den yngste datters sabbatår.

Projekt: Gamma

Fortsættelsen af “Farvel Einstein”. Delene bliver slået sammen i “Gamma Gamma”.

Projekt: Den eventyrlige rejse

Evangeline er en pige på 15 år, som bor i Danmark med sin mor og lillesøster Rosa. Hun har et perfekt liv, hun har venner og hun er klog, men det vare ikke ved, for da den nye dreng Noah starter i klassen, sker der underlige ting med hende. De to unge hjælper hinanden med at opleve eventyr, de kommer gennem nogle udfordinger, på deres rejse, fra det lille land Danmark. "Er deres forældrer ikke bekymrert ?"

Projekt: Kunsthandleren

Sofia er en desillusioneret, venneløs kunsthistoriker i konstant finanskrise med en usikker fremtid. Men et møde med den ældre, italienske kunsthandler Antonio udvikler sig til et særligt venskab. Gennem tre år mødes de jævnligt i forskellige lande for at se, købe og sælge kunst. Han introducerer Sofia til kunstmarkedets verden. Men en dag slutter venskabet, Antonio dør, og Sofia står alene tilbage. Der går ikke længe før Sofia opdager Antonios skyggesider, og hans fortid får en afgørende betydning for hendes liv. Der går ikke længe, før hun må bruge alt, hvad Antonio har lært hende for at redde sig selv og sin bror.

Projekt: Alfa & Omega

I et alternativt univers fødes alle babyer med et niveau af empatisk følsomhed overfor andre; en evne til at dykke dybt ned i en persons sjæl med bare et kys. Bortset fra Freya Foster. Hun måler kun 0,5 på Hawkins Skala for Empatisk Følsomhed og lever et ensomt liv, uden berøring. Det er indtil hun møder drengen Luke Turner. Her er historien om pigen, der ikke kunne føle, og drengen, der følte for meget. ------------------------------- Mit nyeste roman projekt, som jeg skriver løbende på imens jeg redigerer Hillcrest Hus færdig. Den er i øjeblikket på 120 sider. Jeg satser på 2020/2021 for udgivelse, men det kan nå at rykke sig. Cover designet af: Kianna Kitter Rasmussen.

Projekt: Den Månesyge Muselmand

To år efter sagen om den Jakobinske Natmand og de forvundne guldhorn, er Politifuldmægtig Otto Himmelstrup Hvidberg, meget mod sin vilje, blevet en berømthed i det bedre borgerskab. En dag bliver han sat på en sag om en myrdet operasanger. Samtidig forsvinder en ung sort vestindisk pige fra sin ejer, Henrietta Cathrina von Schimmelmann og en sær turban-klædt mand lusker rundt i gadernes skygger. Hvidberg må døje med kongehuset, overklassen og de mystiske sorte fra det fjerne Vestindien, alt imens han prøver at finde en kur til sin melankolske datter. Kan den berømte magnetisør, Heinrich Eisentonne mon hjælpe med det?

Projekt: Variante

Dæmonerne lurer mellem træerne i det mørke Sibirien, og kun få har kendskab til dem. Efter års eksperimentering, er en gruppe unge blevet udvalgt til at bekæmpe disse dæmoner, men en af dem ved dog ikke at hendes skæbne er bundet til dette. Lara har levet det meste af sit liv i fred i det kolde Moskva, det er dog indtil den nat hun ved et uheld kommer til at slå en mand ihjel og kontrollen glider ud mellem fingrene på hende.

Projekt: Sorgfulde glæder

En novellesamling om livet og hvad derefter følger

Projekt: KARKINOS

Adam Wilde er en ung forsker der sidder fast i livet. Han får et tilbud om at opgive alt for at forfølge sine drømme. Dette fører ham til et liv i en hemmelig underjordisk forskningsby, hvor man forsker i cancer og genteknologi. Her er man ude over moral og etik, og alle forskere i byen gør hvad de kan for at finde svar og arbejde hen imod organisationens mål, nemlig at give menneskeheden en sidste chance. Det er ikke altid lige kønt, men de får masser af resultater og er langt foran den øvrige forskning der findes. Imens gør politik og økonomi på Jorden det konstant sværere at se en mulighed for at mennesket som art kan overleve på Jorden. Adam finder venner og opbakning i sin nye tilværelse og føler at han har nået sit mål, men måske er der alligevel et endnu større mål for lige netop ham. Da situationen på Jorden konkluderes at nå ud over den kritiske grænse og menneskeheden ikke længere kan reddes på jorden, går organisationen i gang med næste fase. At skyde en forbedret udgave af mennesket ud i rummet.

Projekt: Fundet!

Jeg er i gang med at skrive en spændende bog ... synes jeg selv, og det kunne være skønt, hvis I herinde havde lyst til at kommentere på, om I finder det interessant læsning, flyder sproget, mangler der noget, har I lyst til at læse mere osv? God læsning til alle! I en smuk, gammel opgang bor en række mennesker, der alle gemmer på hemmeligheder, og hvis historier flettes sammen. Nogle er endda i familie, men hvor godt kender de hinanden? Den unge kvinde, Alaura, har lagt hjemlandet og en grum oplevelse bag sig. Hun tvinges til at tage dødbringende midler i brug for at genvinde livet. Benedicte elsker sin søster, men er forelsket i sin svoger. Hun mistænker ham for at være søsteren utro og kæmper samtidig med sin egen dårlige samvittighed. Da svogeren pludselig forsvinder, uden at sige farvel til sin lille datter eller sin kone, som han efter sigende er lykkeligt gift med, ramler idyllen for alvor. Fru Lauring og hr. Broman har deres egne hemmeligheder, og for Alaura er der både plagsom indblanden og uventet hjælp at hente fra de to ældste beboere i opgangen. Der sker overgreb, drab og forvekslinger, og sandhederne pibler langsomt frem. Men hvilke sandheder tåler dagens lys, og hvilke hemmeligheder bør forblive i mørket? Bogens hovedfortællere er Alaura og Benedicte, og historien er bygget op af hovedkapitler, hvor der springes i tid. Mellem hovedkapitlerne er indsat ”Fundet!” kapitler, som kører kronologisk. De kan i princippet læses isoleret og beskriver en enkelt aften/nat.

Projekt: Brændes efter læsning

Jeg har skrevet et manuskript til en spionroman, der foregår i perioden 1943-51, altså delvis under den kolde krig, men tager afsæt i 1990, da den såkaldte GLADIO-bevægelse blev afsløret i Italien, en ”Stay-behind” bevægelse med støtte fra CIA. Forsvarets Efterretningstjeneste blev i 1990 spurgt, om man havde haft noget sådant i Danmark, hvilket blev benægtet. I 1999 kom Hans Hækkerup til at afsløre, at der havde været et i hvert fald lignende netværk i Danmark. Min bog tager sagen op i fiktionens form. Hovedpersonen Jørgen Knudsen, pensioneret kommandørkaptajn, bliver af FE i 1990 spurgt, om han kender noget til sagen, da FE ikke har noget i sit arkiv. Han bliver i de fire følgende dage afhørt om sin fortid i Efterretningstjenesten i forhold til en Peter Larsen. Bogen handler om Jørgen Knudsen, Peter Larsen og – naturligvis, havde jeg nær sagt – en kvinde. Hertil Knudsens kone i baggrunden. Hun er rig og kan holde Knudsen på et højt leveniveau, men uheldigvis er kærlighedslivet værre. Men det er der jo råd for … som man vil se. Vi følger Jørgen Knudsen fra hans første møde med Peter Larsen – da Danmarks Flåde bliver sænket i 1943 – over deres samarbejde som modstandsfolk og derefter Marinens Efterretningstjenestes genetablering i 1945. Her går jagten på at finde tyske specialister, der kan bygge ubåde og torpedoer. Senere finder vores hovedpersoner frem til den spirende vesttyske spiontjeneste under General Gehlen (i bogen General Kretz). I slutningen af 40’erne begynder danskerne efter tysk forbillede at opbygge stay-behind-grupper, og vi deltager i landsætninger af baltiske frihedskæmpere dybt inde i Østersøen (med den berømte tyske kaptajn Klose, i bogen Schwanz). Undervejs optræder Kirsten Henriksen som elskerinde for Knudsen, men det er jo altid risikabelt af hviske ting til en kvinde om natten … Bag vores hovedpersoner finder vi den gamle ræv i Efterretningstjenesten, som kun følger chefernes bud, hvis det passer ham og hans dagsorden.

Projekt: Forvandling

Afskåret, fjernt fra alt og midt i intet, befinder sig en fortællernde figur. Vi ved kun lidt om denne figur, der kun ved marginalt mere om sig selv. Hovedfiguren forvandles og vi følger med indeni. Historien er skrevet med et minimalistisk mål - om få virkemidler - om få superlativer - om få beskrivelser - om at give læseren mulighed for at danne sit helt eget ubesmittede (fysiske) billede af hovedfiguren. En isoleret verden - hvor læseren bliver isoleret i fortælleren og verdenen ses kun gennem den fortællende hovedfigur. Kapitel 1 "Alt er foandret - intet er ændret" er færdigt - Også indlæg til konkurrence, "Isolation", April 2020. Kapitel 2 "Grænsen" er færdigt. Kapitel 3-6 (måske flere) venter "bare" på at blive skrevet. Jeg ved kun marginalt mere end dig, om den fortsatte beretning :-)

Projekt: Dygtig

Jeg kalder min samtidsroman ’Dygtig’. Det er en polyfonisk historie om Chris, Axel og Caroline, som står i hvert deres dilemma; skal de få børn eller ej på et tvivlsomt grundlag. I løbet af en lørdag i juni krydser deres veje i en lille nordsjællandsk ferieby, og deres levede liv spiller ind på deres beslutninger; Professionalismen og selviscenesættelsen har taget livet af kærligheden, men trangen til at formere sig har forunderligt nok overlevet det hele.

Projekt: Isolation - En indre mission

I denne isolationstid Siger vi at vi føler os fanget Men i virkeligheden har vi aldrig haft chancen til at være mere frie end nu. Isolation føles som en provokation i mod dine normer dine vaner dine rutiner dit liv dine følelser din tid er fuldstændig i splid. Verden er i kaos og alligevel emmer her af ro og moder jord får en pause fra os. Isolation ridder på negative bølger i folks ører mens isolation kan blive jordens og menneskers nye mission. Denne isolation den her krise kan blive den største mulighed for kærlighedens prise. Det første kram efter isolation vil ikke blot være et kram men et kram som går dybt ind i sjælens rige af kærlighed. Et kram som ikke bare er et kram som det plejer at være men et kram som kan mærkes og vare ved til det har fjernet alt der hedder ensomhed. Det første møde det første kram det første kys den første kontakt. At opleve nærvær og personlig kontakt for første gang igen vil bringe bevidstheden om kærlighed til et nyt niveau og muligheden vil komme til at få ting sagt som aldrig blev sagt. Isolation kan blive en indre mission hvis du ser uden om dens komplikation i din bobbel af velfærd og masker der skal puttes på til hverdag. Du er i den lukrative situation at blive tvunget ud af din hverdags cirkulation. Hamsterhjulet er blevet stoppet og du har muligheden for at træde ud tage den med ro og opleve verdenen i ro og mag og det vil kun gavne dit ubehag. Solen skinner af glæde over moderjord og siger træd ud i naturen og lad os lære hinanden at kende igen. Du min ven har været væk for længe fra alle mine skabelser for dig. Lad min natur blive en del af dig i denne tid så du og jeg kan blive ét igen. Kærlighed kan blive en del af dig ved at elske alt du møder på din vej og en isolation er kun en endnu større mulighed for dig at blive i et med dig selv igen. Sæt dig for dig selv og lyt til og se tomrummet bag dine øjenlåg. Træk vejret dybt og roligt. Træd ind i tomrummet hvor intet er og hvor intet mangler. Sig til dig

Projekt: Frustrationer

Novellesamling om mine frustrationer i mit liv og det samfund vi bevæger os i, globalt, nationalt og lokalt.

Projekt: Karkinos

Adam Wilde er en ung forsker der sidder fast i livet. Han får et tilbud om at opgive alt for at forfølge sine drømme. Dette fører ham til et liv i en hemmelig underjordisk forskningsby, hvor man forsker i cancer og genteknologi. Her er man ude over moral og etik, og alle forskere i byen gør hvad de kan for at finde svar og arbejde hen imod organisationens mål, nemlig at give menneskeheden en sidste chance. Det er ikke altid lige kønt, men de får masser af resultater og er langt foran den øvrige forskning der findes. Imens gør politik og økonomi på Jorden det konstant sværere at se en mulighed for at mennesket som art kan overleve på Jorden. Adam finder venner og opbakning i sin nye tilværelse og føler at han har nået sit mål, men måske er der alligevel et endnu større mål for lige netop ham. Da situationen på Jorden konkluderes at nå ud over den kritiske grænse og menneskeheden ikke længere kan reddes på jorden, går organisationen i gang med næste fase. At skyde en forbedret udgave af mennesket ud i rummet.

Projekt: Violinen

Normalt skriver jeg ikke noveller, men den her ide kom lige til mig den ene dag. Det er en historie om hvordan en ung mands passion for musikken hjælper ham igennem de svære ting i livet.

Projekt: Tavse stemmer

Celia lever et privilegeret liv som ung sangfugl i en ikke så fjern fremtid, hvor kriminaliteten er næsten ikke-eksisterende, men overvågningen er total. Da hun bliver kontaktet af en ukendt ung mand, må hun vælge, om hun vil fortsætte som altid eller tro på hans vilde historie om deres fælles fortid. [Dette er egentlig en novelle, men jeg overvejer, om der er stof nok i historien til en roman.]

Projekt: Lucky

Freja er 12 år og lige kommet hjem fra den anden side af jorden, hvor hendes far har været udstationeret i seks år. Hun kan ikke huske ret meget fra Danmark og er sikker på, det bliver en katastrofe. Midt i problemerne med at falde til i et nyt land, finder Freja en spændende ny app, som hun installerer på sin telefon. Det viser sig, at den har en bagdør, og før hun kan nå at stoppe den, har den trukket hende med ind i et eventyr i en helt anden verden, end den hun kender. [Denne historie skriver jeg sammen med min datter på 15 år. Jeg skriver, men hun er med i processen og har medbestemmelse i handlingen.]

Projekt: Mit liv i akkorder

Digte om angst, psykisk vold og fornyelse

Projekt: Between Gods and Monsters

Som baby bliver du kastet gennem en portal til en verden uden magi, men det forhindre dig ikke i at udvikle de magiske evner, som du har potentiale til fra din fødeverden. Du ender med at blive kastet rundt i systemet, og kan ikke finde hjemme nogen steder, indtil du ender hos et par, som har taget dig, fordi ingen andre ville have dig. Du er nemlig for besværlig. Underlige ting sker omkring dig, når du føler noget stærkt. Men som 16-årig finder du en portal tilbage ved en tilfældighed. Du ved ikke hvad der er på den anden side, men alt kan være bedre end den her verden, som du tilsyneladende ikke passer ind i.

Projekt: (Gustav den Store)

Hele livet har han fået at vide, at han vil blive noget helt særligt. At han vil blive en kongernes konge. Men hvordan bliver man det, når man ikke er usædvanlig? Når man måske faktisk bare er lidt for forkælet. Når ens egne forældre begynder at tvivle på forudsigelsen?

Projekt: "The Wild Geese and the Phoenix"

En semi-selvbiografisk bog om en opvækst og liv som medlem af IRA.

Projekt: Hvis vi var guder

Pandora har brugt hele sit liv på at skabe den perfekte tilværelse. Hun har den perfekte kæreste, de perfekte veninder og et perfekt snit til den perfekte uddannelse. Ingenting mangler lige indtil det perfekte korthus falder sammen og langsomt viser hvem hun virkelig er.

Projekt: Novelle om et kvindeliv.

Historien handler om en kvinde, der har brugt sit liv til at være sin mands hustru, været køn og gjort rent.

Projekt: I skovens dybe stille ro

Novelle om skoven Genre: Magisk realisme Handler om Ronja, der løber en tur i skoven, hvor hun er lidt ligeglad med hvor hun smider sit affald. Men skovens beboere, er dog knap så glade for den indstilling - og som bliver påvirket af både Ronja og andres indstilling til hvordan skoven behandles. Idet Ronja bliver lukket inde i skoven, og støder på en flok ånder, deriblandt sin Bedstemor, bliver hun konfronteret med hvordan skoven, dyrene og ånderne bliver påvirket af det affald menneskeheden kasserer.

Projekt: Englen

Et Eventyr om en lille Engels liv på jorden

Projekt: Livet er for kort til at tælle rynker

Bidrag til skrivekonkurrencen: Kønsroller, kønspolitik og ligestilling

Projekt: 31-tidspunkter-jeg-burde-have-råbt-af-nogen-listen

Dette er en liste over provokerende bemærkninger jeg har fået, hørt eller overhørt fra primært mænd igennem tiden - skrevet med følelsen af foragt og humor over absurditeten i de ting man skal lægge øre til som kvinde. Om hvordan sætningen "I (kvinder) kan jo gå ud og blive scoret, når I vil" fralægger kvinder al magt og medbestemmelse over en så intim situation som sex. Om sprogets magt, retorik og om diskurser, der gennemsyrer alle samfundslag.

Projekt: Livet på landet

En novelle om livet i udkantsdanmark.

Projekt: Et juleeventyr (bidrag til skriveøvelsen - god jul :-)

Bliver det jul for Dyrene fra Hundredemetervinduet?

Projekt: Frejas testamente

Historisk og mytisk roman om alt det, der er sprunget over, fortiet eller glemt i sagaerne og den nordiske mytologi. Kvindeliv i overgangen mellem hedensk og kristent verdenssyn, spiritualitet og livsførelse. To pigebørn bliver født i en vølves langhus, den ene af vølveslægt den anden i dølgsmål, men af kongelig æt. Hvordan kan de to fra hver sin verden og på kanten af samfundet leve i den turbulente tid mellem to verdensopfattelser? Nøgleord: Shamanisme, kvindeliv, urtekundskab, lokalkendskab (Roskilde), magisk realisme, urealistisk magi, poesi, farver, en handelsbys opståen. Spirituel og psykisk udvikling, dannelsesroman.

Projekt: Stemmer fra stilheden

Små tekster og digte skrevet fra nuet, om kærlighed, livet, lykken, sorger og alt derimellem

Projekt: Den Hvide Ridder

Den Hvide Ridder omhandler to brødre, Harry og Jack. Harry har en medfødt hjertefejl og bor med sin bror Jack, der lider af svær Down syndrom. Harry arbejder som fisker og kæmper gennem sit ufaglærte arbejde for brødrenes økonomiske velfærd. Harrys skrøbelige helbred truer dog med at fratage ham værgemyndigheden over sin bror, som han fik efter forældrenes død, idet socialforvaltningen ønsker at anbringe Jack i pleje. Harry møder sygeplejersken Daniella Williamson, der skal vise sig at ændre brødrenes liv. Sideløbende følger vi kriminalassistent John Evans, der efter en lang karriere er gået i stå, og han døjer med depression. Han kæmper samtidig for at se sin eneste søn Daniel, som han har fra et tidligere forhold. Da Jack en dag på vej hjem bliver voldsomt overfaldet, bliver Evans sat på sagen. Harry har dog mistet troen på systemet og tager i stedet tingene i egen hånd.

Projekt: "Jeg kan huske..."

Jeg kan huske tonerne til en ukendt melodi. Toner, der danser over hovedet på dig, for ordene fra din mund har jeg glemt. Jeg kan huske lyset, der med tiden har brændt sig fast i nuancer af orange og rød. Jeg kan huske luften, lyden, stemningen og følelsen. Næsten smagen i min mund, og næsten - men kun næsten - varmen fra din favn. Jeg kan huske livlighed og glæde i en absurd blanding af frygtsomhed. Jeg kan huske latter så tydeligt, at mindet får det til at kilde i min mave. Jeg kan huske følelsen af spænding. En følelse, der forplanter sig i mig med lige dele lykke og lige dele sorg. Jeg kan huske din mund, dine læber og din mimik. Omridset af dit ansigt og dit skyggespil i sollyset. Jeg kan huske sommer med alle mine sanser. Mærke solen, smage rabarber, føle vandet og dufte røgen fra et bål. Jeg kan huske følelsen af et kram. Jeg kan huske trygheden.

Projekt: Afskeden

Denne tekst er fra den roman jeg er i gang med at skrive. Rebecca er 49 år og mor til to voksne børn. Hun er billedkunstner i hjertet og vil egentlig allerhelst bruge al sin tid på det, men arbejder til daglig i en børnehave. Hendes far er ved at blive gammel og mere og mere sær. Rebecca er fanget mellem irritation over at han er "for meget" og dårlig samvittighed. Det viser sig, at han har en uhelbredelig demenssygdom, som accelererer hurtigere end nogen kunne ane. I møder her Rebecca, da hun efter farens død, skal mødes på sygehuset med sine børn, for at tage afsked med deres far/morfar.

Projekt: Det brændte barn

Historien om et liv, hvor sexuelle overgreb, mistillid og svigt har været en stor del af livet for mig.

Projekt: Skizofreni og hvad så?

Handler og mit liv med skizofreni på godt og ondt.

Projekt: The loving hate

Kærligheden kan ikke altid gå den vej man nu gerne vil have den til at gå. Det problem har gymnasien eleven Stella, første skoledag er begyndt, og Stella er klar på det sidste år, som gymnasie elev, men hendes dag bliver ikke som den altid gør, efter at hun havede den intense drøm sammen emd den populære fuckboy.

Projekt: “Værdifuld”

En smertefuld erkendelse af at have levet i et langt dysfunktionelt forhold præget af psykisk vold - som mand! Om de svære følelser gennem skilsmissen og kampen for ikke at blive fremmedgjort for min yngste datter. Derudover min parallelle rejse mod at blive hel -, føle mig værdifuld og mandig igen. Projektet er baseret på min dagbog fra det seneste års tid.

Projekt: Historien om Banesværdene Ormsbane

Historien om Banesværdene er et 'high fantasy' eventyr i en polyteistisk middelalderlig verden. Det er min hyldest til Tolkien og alle de vidunderlige bøger og rollespil, der har hentet inspiration fra hans frodige fantasi. Af rollespil AD&D 1st edition (1974) og DragonQuest Role Playing Game 3rd edition (1989) og af forfattere navnlig R.A.Salvatore, George R.R. Martin og Andrzej Sapkowski. ’Ormsbane’ er den første bog om optakten til den niende samling, i en polyteistisk middelalderlig verden, hvor hver samling efter omfattende kampe, bringer nye guder og begynder tiden forfra. Guder, der ikke alle er vise, ansvarlige og forstandige, og som har skabt racer der, ikke alle er faldet lige heldigt ud. De 16 eksisterende guder orienterer sig forskelligt mellem orden, kaos, godt og ondt, og sponserer, favoriserer og opponerer forskellige af samlingens deltagere, nogle med mere finesse end andre. I de sidste tider af en for længst verden, nær afslutningen af tidsalderen, da guderne mente, at den sjette samling nærmede sig, besluttede de, at hver deltager kun måtte have fire forkæmpere. Ikke alle var tilfredse med beslutningen, for der var ikke balance mellem godt, ondt, orden og kaos. Mysteria, kraften bag magien og skaber af legender, opsøgte derfor elversmeden Bram Alwartal, og bød ham smede to højmagiske sværd. Ormsbane mod drager og Åndemaneren mod dæmoner. De magtfulde magiske sværd skabtes imidlertid med deres egen vilje. Bevidstheden, der er Terra frydede sig! Historien begynder med, at Mysteria pålægger ypperstepræstinden Callie at finde tre personer, som skal hjælpe hende tilvejebringe de to banesværd. Callie er en viljestærk ung kvinde, datter af Markis Lon'Ferrall af Lamorka i Gont, der havde planlagt hende trolovet med den gontiske kronprins, men Callie ville anderledes. Hun fulgte sit kald og drog til Mysteriatemplet i Jen i Kana Sedaria, mange hundrede kilometer fra sit hjem i Gont. De tre personer hun skal finde er: Krigermagikeren, en mystisk elv med en dunkel og skræmmende fortid, som viser sig af være søn af Bram Alwartal, og derfor ene af alle kan lokalisere banesværdene. (Læseren vil, i løbet af første bind, lære nogle af hans hemmeligheder at kende). Krigeren Aron, en sorgløs vennesæl eventyrer og lejesoldat … med usammenhængende minder om sin barndom, som har Torlocks velsignelse og som besidder et potentiale, der langsomt vil forløses. Sidst krigermunken Sagano, en gådefuld og gudeløs sagatai. Senere vil dværgen Gohr slutte sig til færden. Selv om han udelukkende bruge sin hammer Glanya i kamp, har han, et for en dværg, besynderligt følelsesladet ritual med at skyde med langbue. Langbuen med en pil på strengen, er den ret anonyme jagtgud Odders hellige symbol. Deres færd bringer dem vidt omkring, og på mange uforudsigelige vildveje, hvor de knyttes sammen i et ubrydeligt venskab. Sammen møder de venner … og skaber magtfulde hævngerrige fjender. Deres evner bliver sat på prøve i hårde kampe, og sære hændelser skaber mistanke om, at andre guder end Mysteria og Torlock, gud for vildskab, styrke, mod og frihed, (myndling af Mysteria og naturguden Balock), og måske Odder, (myndling af døds- og drømmeguden Morr og visdommens gudinde Sveja), har interesse i de magtfulde sværd. Sælsomme hændelser øger mystikken om gudernes motiver. I ’Ormsbane’ vil vi blandt andet stifte bekendtskab med den onde og kaotiske mordgud og sjæletyv Kain, (myndling af Mysteria og Balock), og hans skrupelløse fanatikere i den hemmelighedsfulde kraniekult.

Projekt: Den første troldmand

Dette er historien om Zarwo. Men selvom at Zarwo er fortællingens hovedperson, så handler det ikke om hans person. Den handler mere om de mørke følelser han brænder inde med alt efter hvad han udsættes for. Scenen er sat i en verden meget lignende den gængse eventyrverden. Magi er en normal ting, men kun for den befolkning der er født med evnen. Det politiske spil og klasseskellene er defineret på den baggrund. En tilfældighed gør at Zarwo opdager at magi ikke kun er for dem der er født med evnen. Zarwo opfinder en tegnsætning der effektivt skaber den første skriftlige besværgelse og dermed bliver den første troldmand. Det er min hensigt at sætte læseren på en rutsjetur af følelser og give noget stof til eftertanke omkring det følelsesregister der gennemgås og hvornår er det i orden at reagere. Hvornår vil hævn være på sin plads? Og hvad vil prisen være? Indtil videre har jeg kun første kapitel klar til læsning, da jeg bruger det meste af min tid på bogen: Skæbnespil.

Projekt: Et digt måske flere.

Ord der trænger sig på og bliver til digte, tanker og ordkæder

Projekt: Den Sorte Lakaj

Den Sorte Lakaj er første bog i min high-fantasy serie om Solens Børn. Serien er planlagt at skulle indeholde to gange to bøger, en novellesamling samt en sidehistorie. Målgruppen er læsere i aldersgruppen 15-25 år. Den Sorte Lakaj omhandler temaer som venskab, hævn, intriger og om at lære at turde træffe sine egne valg. Tijas liv bliver vendt på hovedet, da hun bliver tvunget til at flygte fra sin hjemby sammen med veninden Morija. Inden længe er de viklet ind i et stort spil om magt og hævn. Begivenhederne sætter de to pigers mod og venskab på prøve. Særlig da det viser sig, at også Morija gemmer på en dyb hemmelighed. Feedback-ønsker: Jeg kunne i første omgang godt tænke mig tilbagemeldinger først og fremmest på helhedsindtrykket af de første kapitler. Bliver du som læser fanget, og får du lyst til at læse mere. Derudover også gerne på sproget, personskildringer og beskrivelser af omgivelser og fortællingens univers.

Projekt: Den gamle Mand og Smålandshavet

En ældre Eventyrer slår sig ned ved det smukke Smålandshavet. Det er hans erindringer fra et langt aktivt og spændende liv. Ligeledes de refleksioner han gør sig samt betydningen heraf.

Projekt: Nis Julius

Jeg har begået en bog som i værste fald kan betegnes som skønlitteratur for barnlige voksne. - Og der har været positiv respons fra et forlag, der har vist interesse for at udgive den. - Weheew! Selvfølgelig vil jeg gerne, at bogen bliver så god som muligt. Jeg kunne derfor godt bruge et par kritiske øjne på den. Så har du mod på at være beta-læser, vil jeg være meget taknemmelig. Det drejer sig om et humoristisk kig på julen. Stilen læner sig op ad bl.a. Douglas Adam's Hitchhiker's Guide, Terry Pratchett's Diskworld og andre absurde kommedier. Bogen handler om Nis Julius, som er en noget atypisk nisse. Han fornemmer, at der er noget galt med julen. Hele nisseheden virker til at være opsat på at forblive i en illusion af forblændet jubelglæde - noget den grundgnavne Nis ikke formår at leve op til. Så for at passe ind, griber han til yderligheder. Eller, det gør han, lige indtil det går galt, og han risikerer at miste sig selv, sin kone og børn. Nis tvinges derpå til at se grundigt på sig selv, sit liv og den verden hans børn skal vokse op i. Omfang: 60.000 ord + illustrationer Ca. 160 sider (skr str 12, 1½ linjeafstand)

Projekt: Bryd ikke sammmen, bryd ud

Jeg har brugt lang tid på at omskrive og omredigere min lyriske kortprosasamling Bryd ikke sammen, bryd ud, som er på 58 sider og håber at i har lyst til at læse den og se på den for mulig udgivelse. Vil hermed bringe et lille resumé hvad den handler om: Denne samling handler om mit eget liv og er skrevet over en længere periode. Har fået en del forfatterudtalelser, mens forfatterfolk fra betalæsergruppen på facebook også har hjulpet til. Tak til alle jer der igennem mit liv har inspireret mig til at skrive denne samling. Den er ment som en hyldest til menneskeheden, da jeg har oplevet så mange ting og mødt så mange mennesker, alle har de været med til at inspirere mig, men jeg glemte min egen styrke. Igennem samlingen har jeg forsøgt at beskrive milepælene i mit liv med både en situation set udefra, men også hvor jeg efterfølgende reflekterer over den samme situation. Har skrevet siden jeg var 12 og kan ikke leve uden at skrive, ordene er min følgesvend. Jeg tror på at de mange svære ting jeg har oplevet har gjort mig til den jeg er i dag. Har forsøgt at skabe kontrast i sproget med vilje, med både det mere fortællende sprog, for at beskrive hverdagsituationen (Set udefra), men også det lyriske sprog. Dermed opstår kontrasten imellem det ydre og det indre. Kun Kapitel 2, går jeg igennem en meget svær periode i mit liv og derfor, har jeg med vilje udeladt kontrasten og dualiteten imellem den indre og ydre hverdagssituation, for at beskrive den abstrakte tilstand jeg var i, i den periode, og så starter den samme dualitet i de efterfølgende kapitler. Det at jeg har udeladt det jeg kalder eftermiddagsrefleksionerne og bare placeret flere tekster efter hinanden med kursiv, er min måde at sige det på, at jeg befandt mig i en længere ustabil abstrakt periode dengang.