Projekter

Noter: Det hele sank i grus, længe før planen, blev sat i gang. Faktisk, længe før planen havde fået sit sidste punktum. ... Det lette støv, der lå som et tynd nyt lag, hvirvlede op og dansede lystig i solen første stråler, da døren blev slået op med et brag. ... Han var så fingernem, for han var nemlig en af dem der kunne plukke fjerne af en sovende høne, uden at den vågnede af det. ... "Vi er ikke brikker og dette er ikke et spil, for man kan ikke spille om menneskeliv," sagde jeg, mens hjertet hamrede løs i brystet på mig. "Det er... I er... udyr, pakket ind i silke og skjult bag en falsk maske af høflighed og magt." ... "Alt det gjorde han, på grund af mig," sagde jeg og rystede umærkelig på hoved og fortsatte, "Men hvorfor?" ... "I alle disse år," sagde jeg og bed mig i underlæben, mens jeg lå og lyttede til vinden, der lød som en jamrende klagen. Som et væsen, der blev pint og plagede, mens den klagede sin nød, med hulken og hylende, så det skar sig ind til marv og ben. ... "Jeg har ikke i sinde, at gøre det nemmere for dig," sagde jeg stille, for mig selv. "Så nemt, skal du ikke slippe." ... "Vi har ikke, vind i sejlene," sagde jeg og fortsatte, mens jeg så fra den ene til den anden. "Og hvis I får en gang skyld, kan se bort fra, at jeg er, af kvindekønnet, så kunne vi måske komme vider?" ... "Skønhed er et magtmiddel," sagde jeg og bed mig i underlæben, i den jeg fortsatte, "Det har vi jo set op til flere gange." … "Jeg elsker en god historie," sagde jeg og så på ham, med strålende øjne og fortsatte, "Hvad med dig?"

Noter: "Hvad er der sker her?" "Som om du ikke vidste det." "Jeg ved ingenting," sagde jeg og fortsatte lidt stødt, "Det er jo derfor, at jeg spørger indtil det."

Noter: "Jeg føler mig så forrådt." "Men du elsker ham jo." "Ja, det er jo det, der knuser alt håb, fuld og helt."

Noter: "Hold op med, at undskylde." "Undskyld," sagde jeg og så hvordan han skar ansigt. "Du må..." sagde jeg og sank, da han så på mig, med en bister mine og jeg fortsatte tøvende, "må undskylde, alle mine undskyldninger." Igen skar han en grimasse og slog opgivende ud med sine hænder. Jeg krympede mig og det føltes, som om luften omkring mig, lige med et blev kold.

Noter: Han gik rundt om mig, som om jeg var en præmie hest på et markede. "Hm... ikke ringe. Smukt hår, kønne øjne og en god krop." De sidste ord fulgte han op med, at klaske mig bag i. Selvom frygten bruste i hele kroppen på mig, vakte en kortvarig brændende og direkte had, mod ham. Det fik mig til, at langede ham en syngende lussing. Der blev stille og det var som om alle holder vejret, mens de ventede på en reaktion. Han begyndte, at grine og alle pustede langsomt ud. "Hende kan jeg lide," sagde han og fortsatte, med et smørret smil, "Må jeg beholde hende, mod en, passende godtgørelse?" Hans ord skar sig igennem luften og han fortsatte, mere alvorligt, "Så vil jeg lade jer andre gå frit, nu og her." En harme jeg aldrig havde oplevet før, skyllede igennem kroppen på mig. Igen langer jeg ud efter ham, men han kom mig i forkøbet, inden min hånd ramte ham, ved at gribe mig om håndleddet. Derpå trak han mig ind i sin favn, hvor han højlydt indsnusede min duft, ved min hals.