De seneste aktiviteter

Nyt kapitel: Kantarellerne falder er lige oprettet!

Et par dages skrivefri, hvor jeg ikke skal koncentrere mig om anden end at skrive, er helt fantastisk. Det er så givende og vigtigt for min arbejdsproces, at jeg kan få lov til at sidde i fred og ro og være til i min egen lille boble. Tankerne kan få lov til at snurre. Der er plads til lange gåture, hvor ny inspiration og idéer opstår. Det var netop på en af disse gåture - hvor formålet var at finde lidt frokost - at idéen til selve baseline for fortælling kom som lyn fra en klar himmel. Jeg har længe været i evig diskussion med mig selv om, hvordan jeg skulle få fortællingen til at give mening. Den ville blive alenlang og med mærkelige krumspring og intetsigende passager, hvis den skulle forløbe kronologisk. Rigtig meget af handlingen sker meget forskudt i tid. Men det påvirker hinanden. Og hvordan pokker får man det til at give mening på papir? Hvordan får man skrevet et samsurium af følelser og tanker over en længere årrække? Men uden at tabe læseren undervejs? Eller fare vild i skriveprocessen for den sags skyld? Nu er baseline fundet. Og i mit hovedet giver det vanvittig god mening. Så nu håber jeg bare, at jeg også kan få meningen ned på papiret. Lad mig gerne høre, hvad I synes. Here it goes: Baseline i fortællingen starter, da hovedpersonen til sin store overraskelse finder ud af, at hun er gravid. Vi følger hovedpersonen tage beslutningen sammen med sin kæreste om, hvorvidt de skal beholde barnet eller ej - og den efterfølgende graviditet. Gennem graviditeten reflektere hun over det liv, som hun har levet. Hvad hun har været igennem og, hvad hun har overlevet. Hvad er det for et liv hun giver videre til hendes barn? Er hun overhovedet egnet som mor med hendes historie? Vi følger refleksionerne gennem graviditeten, hvor hendes historie bliver fortalt i små bidder gennem flashbacks, som relatere sig til hendes refleksion. Men vi følger også hendes kamp gennem graviditeten, som er alt andet end nem, når man har spøgelser som anoreksi og angst med i rygsækken.

I et split sekund er vi her vi kan hade vi kan dræbe I er split sekund ser jeg dine øjne I et split sekund opstår kærligheden vi lever

Nu er endnu et kapitel lagt op. Jeg håber, at I vil læse med 🙂

Så er der kommet ny beskrivelse, da historien har taget en markant ændring siden skrivestart. Derfor er bordet nu ryddet og alt starter fra scratch. Kapitler vil blive lagt op i vilkårlig rækkefølge - og ikke alle vil blive lagt op. Jeg skriver ikke kronologisk, når jeg arbejder. Derfor vil jeg løbende liggende tekster op, som de bliver skrevet. Så min arbejdsmetode kan følges på autentisk som muligt. 🙂 Jeg håber, at I har lyst til at følge med. 🙂