Projekter

Spændende start - og højaktuel, desværre. Du skriver godt, og jeg får lyst til at læse videre. 🙂 Der er lige et par ting, jeg gerne vil kommentere. Måske er det med vilje, at du skriver "braget fra eksplosionen", selv om det ikke er en bombe, men et stenkast gennem et vindue, men jeg blev lidt forvirret, da jeg læste kapitlet første gang. Jeg er ikke sikker på, at du får den effekt, du gerne vil have, selv om jeg forstår det dramatiske greb. Nogle læsere kan føle sig "snydt". 😉 Så er der din hovedperson, der ligger meget tæt op ad en kendt, nulevende dansk politiker med mellemøstlig baggrund. Der er som sådan ikke noget i vejen med ham, han er godt skrevet frem, både hans tanker og iagttagelser af/fordomme om danskerne (eller københavnerne er det måske snarere? Det er nok ikke alle steder i Danmark, man "taler sig til rette om tingene i fred og ro, gerne over en latte på en hyggelig café", hvis naboen fx har bygget en carport i skel, eller kommunen har anlagt en vej på ens mark uden at spørge om lov :o) ). Jeg bliver bare lidt forstyrret, fordi ham den anden hele tiden popper op i mit hoved. Måske er det også med vilje, men Danmark er et lille land - der er ikke så mange kendte politikere med mellemøstlig baggrund og et ønske om at reformere islam. 😉 Jeg har dog ikke noget forslag til, hvordan du ellers vil kunne skrive din historie frem - så måske er det bare prisen. Tag det som nogle overvejelser, der dukkede op, da jeg gik og "summede" lidt over dit plot. Læsere er jo forskellige. Jeg kan godt blive irriteret, hvis hentydningerne til aktuelle personer i en tekst er for åbenlyse - mens andre elsker det. Men spændende start, helt sikkert!

Hej Eva Jeg har læst de to kapitler, du har lagt ud af ”Kalifatet Danmark”. Du skriver skide godt. Din fortælling fænger fra start. Jeg kan lide din hovedperson. Han er sympatisk og modig og menneskelig, og jeg har lyst til at lære ham bedre at kende. Jeg fornemmer, at du selv kender ham godt, og det er et kæmpe plus for fortællingen. Grammatisk er der nogle enkelte småting. Det er peanuts, og jeg tænker ikke, at det er særlig vigtigt i første omgang. Eventuelt kan du være opmærksom på kommaerne omkring dine indskudte sætninger. ”Følelsen af at flygte, når noget i ham kun ønskede at kæmpe var overvældende.” Her mangler komma foran ’var’, og der er nogle lignede tilfælde rundt omkring i teksten. Et andet eksempel: ”Han synes, det så lidt kunstigt ud.” Her er nutidsordet ’synes’ hoppet ind i en datidssætning, men det er formentlig bare en tastefejl, og det er jo sådan noget, der rettes i korrekturlæsningen, og jeg nævner det faktisk også kun, fordi der ikke er andet at sætte en finger på. 😉 Jeg er vild med den pludselige eksplosion i kapitel 1. Den er der bare ud af det blå, og du formår at skrive det på en måde, så jeg bliver lige så overrasket som hovedpersonen. Fedt! Du kender virkningen af at være konkret. Vi befinder os ikke i en hvilken som helst boghandel, men i en Arnold Busch, og hovedpersonen hopper ikke ind i en hvilken som helst bil, men i en sort Audi A8 osv. Det er den slags detaljer, der gør teksten troværdig – og gør det lettere for mig som læser at leve mig ind i handlingen. Thumbs up! Du har et flot og flydende sprog, og jeg elsker den her beskrivelse: ”hadet, der dryppede som gift ud af hans facebookside og boblede i hans indbakke.” Der var et sted, hvor jeg studsede over ordet ’nærmest’. ”De to vagter nærmest borede sig …” Hvorfor skal ’nærmest’ med? Overvej, om det kan betegnes fyldord, og spørg dig selv, om sætningen vil stå stærkere uden. (Ja, det er peanuts, jeg ved det godt, ha ha). 😀 Du har rigtig godt styr på håndværket, Eva. Jeg læner mig tilbage, slapper af og nyder turen, fordi jeg som læser med det samme mærker, at jeg er i trygge forfatterhænder. Godt gået, og fortsat god skrivelyst til dig. 🙂 Mange hilsner Majbrit