fbpx

FAQ

Forfatterfællesskabet Uniteandwrite – FAQ

Uniteandwrite er et Danmarks bedste forfatterfællesskab for læsere, forfattere, forlag, freelancere og andre med kærlighed til det skrevne ord. Vi har i denne FAQ samlet svar på de mest gængse spørgsmål, så vi håber, at du finder det svar, du leder efter. Hvis ikke, er du meget velkommen til at kontakte os. God fornøjelse med siden!

Generelt

Koster det noget at være medlem af Uniteandwrite?

Nej, det er gratis at oprette en profil og at være medlem. Som medlem kan du oprette skriveprojekter på hjemmesiden og dele dem med andre, og du har man gratis adgang til en lang række hjælpsomme artikler om skrivekunsten, forfatterlivet og forlagsbranchen.

Vi tilbyder også en række betalte ydelser: Adgang til Skriveskolen, coachingtimer, manuskripthjælp m.m., som kan ses i shoppen Forfatterservices.

Skal jeg have udgivet noget for at være medlem af Uniteandwrite?

Det er bestemt ikke en forudsætning, at du har udgivet en bog eller andet for at være medlem her på Uniteandwrite. Platformen er netop et skrivefællesskab for forfatterspirer og forfattere, og formålet er, at du kan få hjælp og sparring til det, du skriver på, uanset om du har en udgivelse som mål eller ej.

Skal jeg være færdig med mit værk for at være medlem?

Du kan være medlem af Uniteandwrite, uanset hvor du befinder dig i processen med dine skriverier − om du et blot er på idéplanet, eller om du knokler med den sidste korrektur. Idéen med platformen er, at det er et skrivefællesskab, hvor du kan finde ligesindede og andre, der er på samme stadie og niveau, som du kan sparre med.

Kan jeg være medlem, hvis jeg har en blog og slet ikke vil skrive bøger?

Alle skrive- og litteraturinteresserede er velkomne her på Uniteandwrite. Idéen med platformen er, at det er et skrivefællesskab, hvor du kan finde ligesindede og andre, der er på samme stadie og niveau, som du kan sparre med. Du har mulighed for at lære en masse om at skrive generelt gennem artikler, skriveøvelser og sparring med andre medlemmer.

Får jeg adgang til et netværk?

Som medlem af Uniteandwrite får du adgang til et netværk, der består af andre forfattere, læsere, forlag og freelancere. Vi kan anbefale dig at bruge de funktioner, der er for at følge andre medlemmer og at blive venner med dem. På den måde kan du selv opbygge et netværk af de forfattere, du gerne vil sparre med.

Kan jeg være medlem, hvis jeg ikke er på Facebook?

Du kan sagtens nøjes med at være medlem på Uniteandwrite med øvelser, artikler og netværk. Facebook-gruppen og – siden er supplerende kanaler til hjemmesiden, men det er ikke en forudsætning for at være en del af netværket.

Kan jeg købe personlig coaching?

Vi tilbyder coachingtimer, hvor du får alenetid med en redaktør, og hvor der er fuldt fokus på dit manuskript og din skrivedrøm. Læs mere her og køb coachingtimer.

Holder I arrangementer?

Vi afholder indimellem arrangementer med foredrag om forskellige emner som for eksempel udgivelsesmuligheder, forlagsbranchen og sociale medier. Vi har typisk foredragsholdere fra forskellige dele af bogbranchen, såsom publicerede forfattere, forlagsredaktører og iværksættere. Hvor ofte vi afholder arrangementer, afhænger af efterspørgsel og interne ressourcer. Hvis du har en idé til et spændende foredrag eller en oplægsholder, du kender, vil vi meget gerne høre fra dig.

Må jeg skrive på et andet sprog end dansk?

Ja, det må du, men du skal dog forvente, at de fleste medlemmer kun kan dansk eller engelsk, og at feedbacken vil være begrænset af dette. Ligeledes kan vores redaktører kun læse og skrive dansk og engelsk og vil ikke være i stand til at give feedback på andre sprog.

Kan I sende EAN-fakturaer?

Ja. Hvis du repræsenterer en kommune og har behov for at modtage EAN-faktura, så skriv til info@uniteandwrite.com for at høre mere.

Kommunikation og sociale medier

Er Uniteandwrite på de sociale medier?

Vi har profiler på både Facebook, Instagram og LinkedIn. På Facebook har vi både en side og en lukket gruppe, som du kan anmode om at blive medlem af. Facebook-gruppen og vores hjemmeside supplerer hinanden.

Vi poster nye indlæg flere gange om ugen med nyttige tips, skriveråd og links til andre sider for forfattere.

Sender I nyhedsbreve til mig?

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her, og du kan til enhver til afmelde dig igen. Vi sender et nyhedsbrev cirka én gang i kvartalet med nyheder om konkurrencer, arrangementer og nye tiltag på siden.
Husk at godkende os som afsender, så nyhedsbrevet ikke ender i dit spamfilter.

Kan jeg skrive til jer?

Du er altid velkommen til at sende os en mail på info@uniteandwrite.com eller til at udfylde vores kontaktformular.

Hvor hurtigt svarer I på henvendelser?

Som udgangspunkt svarer vi senest to hverdage efter, du har skrevet til os.

Skriveskolen

Hvordan får jeg adgang til Skriveskolen?

På Uniteandwrite har vi samlet vores skriveråd, tips, øvelser og artikler. Der kommer hele tiden nye indlæg. Nogle er gratis – andre kræver, at du er betalende medlem af Skriveskolen. Et helt års adgang koster 495 kr., og du kan købe medlemskab her.

Hvor længe har jeg adgang til Skriveskolen?

Du har fuld adgang til Skriveskolen i et år, fra dit medlemskab er aktiveret. Du modtager en mail, når vi aktiverer dit abonnement, og det udløber automatisk et år herefter. Hvis du ønsker at forlænge dit abonnement, kan du skrive til os på info@uniteandwrite.com.

Kan jeg fortryde mit køb?

Ja, du kan fortryde dit køb i op til 14 dage efter din bestilling. I den periode kan du enten overføre din adgang til Skriveskolen til en anden person eller selv blive sat på standby. Her returnerer vi det beløb, du har betalt, fratrukket beløbet for den forbrugte periode.

Du kan også konvertere dit tilgodehavende til personlig sparring efter gældende timetakst. Alle ændringer eller opsigelse skal meddeles direkte til info@uniteandwrite.com og er først gyldig, når du har modtaget en kvittering for henvendelse.

Kan jeg få adgang til skriveøvelser?

Som betalende medlem af Skriveskolen har du fri adgang til hele vores digitale skriveunivers, herunder skriveøvelser. Vi offentliggør løbende nye øvelser, og nogle vil være tilgængelige for alle medlemmer, men medlemskab af Skriveskolen åbner op for mange flere.

Som medlem af Skriveskolen er der ikke noget krav om, at du gennemfører alle skriveøvelser, men vi anbefaler, at du begynder med skriveøvelse 1 og derefter tager fat i dem, der giver mest mening for dig.

Handler Skriveskolen om bestemte genrer?

Skriveskolen behandler alle genrer, og du kan stifte bekendtskab med fantasy, erotik, krimi, digte, noveller, eventyr, satire og faglitteratur. Hvis der er et emne eller en undergenre, du gerne vil høre mere om, vil vi gerne høre fra dig. Skriv gerne til os på info@uniteandwrite.com, så ser vi på dit ønske.

Kan jeg få feedback på det, jeg skriver?

Du kan dele dine tekster med andre medlemmer og få nyttig feedback. Du kan også selv kommentere andres tekster − læs mere om feedback her.

Hvis du har brug for feedback på en skriveøvelse, kan du skrive til vores redaktører på info@uniteandwrite.com, og så får du en kortfattet tilbagemelding.

Vi kan anbefale dig at bruge de funktioner, der er for at følge andre medlemmer og at blive venner med dem. På den måde kan du opbygge et netværk af de forfattere, du gerne vil sparre med.

Kan jeg stille spørgsmål undervejs?

Hvis du har spørgsmål til indhold eller øvelser på Skriveskolen, kan du skrive til på info@uniteandwrite.com,

Hvor mange timer skal jeg bruge på Skriveskolen?

Det er helt op til dig selv, hvor meget tid, du vil investere i Skriveskolen. Der er artikler og informationer til mange timers læsning, og der er skriveøvelser til at holde dig beskæftiget i lang tid. Det kan være en god idé at veksle mellem skriveøvelser og litteratur og det, du eller skriver på, så du kan få afprøvet det, du lærer.