Projekter

Hej Alexandra Jeg har nu læst de 10 kapitler, du indtil videre hat lagt ud af Vinterskov, og det har været en fornøjelse. Du skriver i et lettilgængeligt og flydende sprog. Jeg mærker den seriøsitet, der ligger bag manuskriptet, og de mange gennemskrivninger, det formentlig har krævet. Jeg tænker også, du har måttet foretage grundig research for at kunne skrive om de amerikanske soldater i slaget ved Ardennerne. Det gør du rigtig godt. 🙂 Jeg stiller spørgsmål undervejs i min feedback til dig. Det er ikke meningen, du skal svare mig på dem. Det er blot tænkt som overvejelser, du kan summe over og bruge, hvis det giver mening for dig. 🙂 I starten af manuskriptet var jeg lidt forvirret, fordi jeg ikke helt kunne gennemskue soldaternes nationalitet. Nævner du noget sted, at der er tale om amerikanske soldater? Ud fra de engelskklingende navne kunne det vel for så vidt lige så godt være engelske soldater (indtil Clayton i kapitel 7 spørger, om alle europæere er dværge). Som læser har jeg ikke nødvendigvis styr på, hvilke nationaliteter der deltog i de forskellige slag under 2. verdenskrig. Du nævner Hürtgenskoven, men jeg tænker, læseren skal være historiekyndig for at kunne udlede, at der så er tale om amerikanere. Overvej, om det desuden vil være en hjælp for læseren at nævne årstallet og i øvrigt lige slå fast, at historien foregår i Belgien. I beskrivelsen af projektet nævner du, at fortællingen foregår i Ardennerne, men i selve manuskriptet fremgår det først sent, hvor soldaterne befinder sig. Allerede fra kapitel 1 er der mange karakterer at holde styr på. Jeg har svært ved at skelne dem fra hinanden. Måske fordi de alle er soldater og derfor på en måde flyder lidt sammen. Er det en overvejelse værd at ’klistre’ lidt flere personlighedstræk på den enkelte? Som historien er nu, er det Claytons personlighed, jeg bedst fornemmer. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at mærke mere til, hvem hovedpersonen Priest er. Du berører hans baggrund en lille smule, men først i syvende og ottende kapitel. Overvej, om din læser bedre vil kunne relatere til ham, hvis du fra starten tegner et billede af, hvem han er, og hvad han kæmper med. Måske kan du tydeliggøre de eksistentielle tematikker ved at give et større indblik i hans tankeverden, så læseren også får psykologisk indsigt i ham. For eksempel er han jo halvt tysker. Det må skabe en del indre konflikter, forestiller jeg mig. Og hele historien med at hans mor er død, og hans far behandlede ham skidt. Det er rigtig fint, at du berører emnet ’børnesoldater’. Heri ligger mange muligheder for at gøre historien vedkommende og aktuel. Som mor føler jeg mig i al fald berørt af den 15-årige tyske drengs deltagelse og de voksne soldaters måde at behandle ham på. Det gør Priest sympatisk, at han deler sit brød med drengen og i øvrigt forstår, at han er helt alene i verden, som du skriver i slutningen af kapitel 7. Rigtig fint! Har Priest og drengen mon noget tilfælles på det punkt? (Følelsen af forladthed/ensomhed). Hvad er Andersons motiver? Jeg forstår ikke rigtig, at han handler, som han gør. Hvorfor redder han den ene af de tyske drenge? Clayton og sergenten er tydeligvis utilfredse, men de adresserer det ikke over for Anderson. Priest synes at være af en anden opfattelse, men jeg kan ikke helt lodde, hvad der foregår. Men måske er det heller ikke meningen, jeg skal gennemskue motiverne på nuværende tidspunkt i fortællingen? Jeg bed mærke i, at du i kapitel 9 skriver: Et par 'yards' foran dem stod der træer. Super god detalje! Hovedpersonen er jo amerikaner, så selvfølgelig tænker han i yards og ikke i meter. Du kan med fordel flette endnu mere af den slags ind i løbet af fortællingen. For eksempel ved at nævne mærket på de cigaretter, de ryger, og lignende. I det hele taget er du rigtig god til det med detaljer. Du skriver på en måde, så jeg føler vinteren og kulden mod min egen hud og i øvrigt tydeligt ser de forskellige scener for mig. Dialogen mestrer du også virkelig fint. Kort sagt har du et rigtig solidt fundament at bygge videre på, og jeg glæder mig til at lære Priest og hans soldaterkammerater bedre at kende. 🙂 Mange hilsner og fortsat god skrivelyst Majbrit

Tiende kapitel af (Vinterskov) er lagt op. Kig forbi og giv en kommentar. 🙂

Niende kapitel af (Vinterskov) er lagt op. Kig forbi og giv en kommentar. 🙂

Jeg hænger stadig på! Spændende, hvad det udvikler sig til. 🙂 Det er meget rart at få lidt mere baggrund på Priest i 8. kapitel i form af et flashback. Der var en enkelt ting, jeg faldt over. Du skriver: "Stemmen var som en tråd af glas." Det er et virkelig fint billede. Lidt senere skriver du: "Stemmen var så tynd som et hårstrå." Det er næsten en gentagelse, for billederne ligner hinanden meget, så jeg synes, du skulle stryge det andet. Det første virker meget stærkere på mig. Jeg glæder mig altså stadig til at læse videre. 🙂

Syvende kapitel af (Vinterskov) er lagt op - og historien tager endnu en drejning.