Projekter

Så sidder man her som 36årig og er pludseligt først i 20'erne igen. Pisseforvirret over livet og alle dets bestanddele. Det er virkeligt godt skrevet, det her. Personerne kan mærkes, og jeg kan se scenerne udspille sig for mine øjne. Sproget er også ramt spot-on. Jeg bed dog mærke i, at ordet "fucking" ikke giver noget ekstra til beskrivelsen af Lea som en englelignende skabning. Jeg er allerede helt klar over Michelles ambivalente forhold til sin "perfekte" veninde. Ang. genre, så skriver du YA (Young Adult). Det opfatter jeg som bøger til sådan ca. 14årige. De er også forvirrede, men YA-bøger er ofte mere seriøse (både i sproget og i deres livsanskuelse). Det hele er simpelthen altafgørende i deres unge, tunge liv. Din hovedperson har mere selvironi, og selv om hun spekulerer som en gal over fremtiden, så er det ikke hele verdens skæbne, der hviler på hendes skuldre. Jeg ville bestemt ikke ændre bogens stil eller stemme - men simpelthen skrue lidt op for målgruppens alder og kalde det chicklit i stedet. Ellers er det bedste råd, jeg kan give lige nu, egentligt bare at skrive videre - og gemme redaktionen til du har et helt første udkast. Hvis man redigerer for meget, for tidligt, risikerer man at sidde fast og aldrig få skrevet til sidste side. Skriv de råd ned, du får undervejs, gem dem, skriv videre, og tag så stilling til dem og brug dem, der giver mening for dig og for historien - når du når dertil. "Første udkast er altid noget lort," sagde en feteret forfatter engang til mig. Melodramatisk var han i hvert fald ikke (... ...) men han har på sin vis ret. Første udkast er ikke en færdig bog. Man er bare nødt til at skrive et færdigt, helt manuskriptudkast, før man kan se helheden og skrive det igennem med det nødvendige overblik. Så gør lige det 😉

Nogen, der ved, hvorfor cover-billedet bliver så udstrakt (vertikalt)? Den ser ganske fin ud, når jeg ikke har trykket "gem" 🙁