Tips og tricks til korrektur

 

Vi har udarbejdet denne guide for at gøre dig lidt klogere på at rette de sprog- og grammatikfejl, som er mest hyppige i danske tekster. Samtidig er det en guide, der stadfæster de generelle retnings­linjer, man typisk følger hos de danske forlag, når der er valgfrihed i forhold til dansk retskrivning. Vi har taget udgangspunkt i Forlaget EgoLibris og Skriveforlagets retningslinjer.

Når du gennemgår dit manuskript for de mulige fejl, vi nævner i denne guide, forbedrer du det i forhold til korrektur og opsætning, og jo flere gange et manuskript bliver rettet, desto bedre bliver det endelige produkt.

Langt de fleste fejl i denne guide er nogle, du kan finde ved at bruge søgefunktionen i dit tekstbehandlingsprogram og derefter erstatte fejlene med det korrekte. Anvend dog altid erstat-funkti­onen med omtanke, så du ikke får erstattet noget, der er korrekt. Hvis du for eksempel søger efter ordet linie for at erstatte det med det korrekte linje, vil ordet Langelinie blive til Langelinje, og her er Langelinie den korrekte form.

Dette er ikke en guide udi kunsten at stave eller sætte kommaer, så vi opfordrer dig også til at gøre dig bekendt med dansk grammatik gennem retskrivningsordbogen, hvorfra mange af neden­stående råd stammer. Du kan også alliere dig med en korrekturlæser, når du selv har rettet de fejl, du kan finde ved hjælp af denne guide.

Et godt råd: Besøg hjemmesiden www.sproget.dk, hver gang du er i tvivl. Her kan du let finde svar på næsten alt, der vedrører det danske sprog.

Du kan også læse vores kommaguide, hvis det kniber med at sætte kommaer: https://uniteandwrite.com/guide-til-det-danske-komma/

Generelle retningslinjer

 For grafikerens skyld

Lav aldrig manuel orddeling ved linjeskift (altså med bindestreg). Hvis du ønsker orddeling ved linjeskift, kan Word gøre dette automatisk under fanen ”Layout”, hvor du vælger Orddeling -> Automatisk.

Lav aldrig manuel indrykning med mellemrumstasten eller tabulatortasten. Brug i stedet funktionerne i Words lineal.

Vælg en skrifttype og størrelse, der er letlæselig og ikke for stor, for eksempel Times New Roman, punkt 12.

Sæt teksten op som venstrestillet eller med lige margener. Brug kun centreret eller højrestillet tekst, hvor det giver mening, for eksempel i overskrifter, citater og lyrik.

Marker gengivelse af tekster fra breve, e-mails, sms’er og lignende, så de ikke ser ud som den øvrige tekst, for eksempel med kursiv.

Kommaer

De fleste forlag anvender startkomma, som svarer til reglerne for traditionelt grammatisk komma, det vil sige det såkaldte kryds og bolle-komma. Det er dog ikke nok at kunne sætte kryds og bolle, sådan som mange fejlagtigt tror. Man skal også kunne finde ud af, hvor eventuelle ledsætninger befinder sig.

Forkortelser

De fleste forlag anvender generelt ikke forkortelser i bøger.

De mest benyttede forkortelser er: fx/f.eks. – osv. – bl.a. – kr. – kl. – cm – m – mm – km – m2 – min. – m.m. – d. – pga. – kg – mio. – mia. – mdr. – ca. – pr. – nr. – stk. – dvs. – evt. – inkl. – m.fl. – hhv. – o.l. – vedr. – jf.

Uanset forkortelsen bør du altid skrive udtrykkene fuldt ud: for eksempel, blandt andet, centimeter, og så videre.

Datoer

Ved angivelse af datoer skrives enten 15. oktober eller den 15. oktober. Skriv aldrig d. 15. oktober.

Fremhævning af tekst

Brug kursiv og VERSALER eller undtagelsesvis fed skrift, hvis du vil fremhæve en del af teksten. Brug aldrig understregning. Vi anbefaler, at du bruger kursiv.

Talord

Tallene et til ti skrives altid med bogstaver, undtaget i opremsninger (for eksempel 8-14). Tal over ti skrives i hovedreglen med tal (11, 21, 315, 1.618 og så videre). Søg efter tal over ti, der er skrevet med bogstaver.

Ved afvigelser fra denne regel skrives talord under 100 i ét ord, mens talord over 100 deles op (for eksempel: to hundrede og halvtreds).

Ved tal over 1.000 deles tallet op med punktum: 1.000, 10.315, 100.000 (ikke 1000, 10000 og 100000).

Dette gælder dog aldrig, når der er tale om årstal.

Undtagelser

I særtilfælde kan der afviges fra ovenstående retningslinjer, for eksempel hvis noget citeres direkte, eller hvis afvigelse fra en given retningslinje giver mening i en bestemt kontekst.

Valgfrihed og konsekvens

Ved valgfrihed er det vigtigt, at du er konsekvent igennem hele dit manuskript.

Forkortelser

Ved forkortelser, der er ord i sig selv, for eksempel tv, dvd, cd, sms og it er det valgfrit at skrive med store eller små bogstaver.
Vi anbefaler, at du bruger små bogstaver.

Ved forkortelser af egennavne såsom EU, FN og USA skrives forkortelserne som regel med stort. (Med undtagelser såsom NATO/Nato og UEFA/Uefa, hvor der er valgfrihed).

Titler

Titler på bøger, film, magasiner, tv-serier og så videre skrives enten i kursiv eller sættes mellem anførselstegn: Idioten eller ”Idioten”.
Vi anbefaler, at du bruger kursiv.

Biord og forholdsord

Når følgende biord og forholdsord (adverbier og præpositioner) ikke har en styrelse, skal de skrives i ét ord. Hvis de har en styrelse, det vil sige fungerer som et forholdsord, er det valgfrit, om du vil skrive dem i ét eller to ord. Vi anbefaler, at biord med styrelse skrives i to ord. For eksempel:

Med styrelse: Han maler inden for rammerne.
Uden styrelse: Han maler indenfor.

Med styrelse: Hun gik uden om huset.
Uden styrelse: Hun gik udenom.

Med styrelse: Han lagde jakken oven på stolen.
Uden styrelse: Han lagde jakken ovenpå.

De mest almindelige er:

bagefter, bagi, bagom, bagpå, bagved, fremfor, henad, henimod, henunder, henved, indenfor, indeni, indenom, indenunder, nedenfor, nedenom, nedenunder, overfor, oveni, ovenom, ovenover, ovenpå, udenfor, udenom, udenover, udenpå, udover.

Der var engang en gang

Et ord (eller to – det er jo hele humlen), som skaber forvirring for virkelig mange, er engang og en gang. Faktisk er det ganske enkelt:

Engang betyder engang for længe siden.
En gang betyder én gang og ikke flere.

Korrekt brug er altså:

Hun havde engang en hund.
De mødtes en gang om året.

Ordforbindelser

Følgende ordforbindelser kan skrives i ét eller to ord:

afsted, allesammen, alletiders, allevegne, etcetera, forresten, glatværk, gudbevares, gudhjælpemig, gudskelov, herregud, hertillands, immervæk, ingensinde, ingenting, nogensinde, ombord, omend, raskvæk, selvom, selvsamme, sidenhen, simpelthen, sommetider, stadigvæk, såvel, tidsnok, tilfælles, tillykke.

Diverse

Følgende ord kan staves på to måder (de mest hyppige er markeret
med fed):

ananassene/ananasserne; anseelig/anselig; avocado/avokado; bagerst/bagest; balde/balle; blade/bladre (at blade/bladre i en bog); blodbroder/blodsbroder; blyantspidser/blyantsspidser; broder/bror; buldog/bulldog; cafe/café; camouflage/ kamuflage; centeret/centret; cricket/kricket; donut/doughnut; Egypten/ Ægypten; espaliere/spaliere; far/fader; femetagers/ femetages; femhundredekroneseddel/femhundredkroneseddel; filmpremiere/filmpræmiere; firehjulstræk/firhjulstræk; fornemst/fornemmest; gearskift/gearskifte; grundliggende/grundlæggende; grønsag/grøntsag; hjulspin/hjulspind; hurtiggående/hurtigtgående; hurtigttørrende/hurtigtørrende; højtaler/højttaler; ide/idé; inbox/indboks; indkassere/inkassere; kigge/kikke; kollegaer/kolleger; kradsbørstig/krasbørstig; kroat/kroater; kronprinsepar/kronprinspar; loftlampe/loftslampe; login/log-in; ludder/luder; margen/margin; menneskene/menneskerne; mor/moder; mysterie/mysterium; peanutsene/peanuttene; penalhus/pennalhus; plasteret/plastret; plastic/plastik; podie/podium; preciøs/pretiøs; registeret/registret; ressource/resurse; risici/risikoer; saddel/sadel; samaritan/samaritaner; scanning/skanning; skifer/skiffer; sladdertaske/sladretaske; sladdervorn/sladrevorn; snobbeeffekt/snobeffekt; spækbræt/spækkebræt; søreme/sørme; tackle/takle; tackling/takling; taknemlig/taknemmelig; teateret/teatret; trubadur/troubadour; trøstepræmie/trøstpræmie; tus/tusch; tusind/tusinde; vabel/vable; videndeling/vidensdeling; vor og vore/vores yderliggående/yderligtgående; ækvilibrist/ekvilibrist; ørenring/ørering.

Navne

En hyppig fejl i mange manuskripter er, at den samme persons navn staves forskelligt. Tjek derfor, om du er konsekvent i måden at stave dine personernes navne på, for eksempel Nikolai/Nikolaj.

Korrektur

Stavekontrol

Udfør altid en stavekontrol. Det kan være en fordel at markere hele teksten og ændre sproget til dansk (selvom dansk allerede er sat til). På denne måde kan Word somme tider opfange flere fejl.

Dobbelte mellemrum

Søg på dobbelt mellemrum og erstat med ét mellemrum.

Binde- og tankestreger

Ofte bruges bindestreger fejlagtigt som tankestreger, men det er to forskellige tegn.

Tankestreg har form som en vandret streg, der er længere end en bindestreg, og tankestreg skrives med afstand til de omgivende ord.

Tankestreg kan for eksempel bruges for at skabe en dramatisk effekt: Endelig fandt jeg mine briller, de lå – i køleskabet eller ved indskud: Thomas var syg – han var forkølet – og derfor blev mødet aflyst.

Bindestreg er en kort vandret streg, der binder noget sammen, for eksempel ord (wc-papir) eller en talrække (1-7).

På mange tastaturer er der kun en tast med bindestreg, men de fleste tekstbehandlingssystemer er indstillet således, at hvis du sætter et mellemrum før og efter en bindestreg, så ændres den automatisk til en tankestreg, når du afslutter sætningen med enter-tasten.

Sprog og nationaliteter

På dansk skrives sprog og nationaliteter med lille begyndelsesbogstav, for eksempel: dansk, dansker; engelsk, englænder; fransk, franskmand.

Måneder

På dansk skrives månedsnavne med lille begyndelsesbogstav, for eksempel: januar, februar, marts.

Kolon

Første ord efter kolon skrives med stort begyndelsesbogstav, hvis en helsætning følger kolonet (en helsætning er en sætning, der indeholder et udsagnsled og næsten altid et grundled).

I tilfælde, hvor kolonet følges af en ledsætning, et udråb eller lignende, skrives det første ord efter kolonet med lille begyndelsesbogstav. Dette gælder også, når det, der følger kolonet, er sat i anførselstegn.

Kommaer

De fleste kommaer kan kun rettes ved at læse hele teksten igennem, men ved ”som om” og ”fordi” skal kommaet aldrig stå efter bindeleddet. Det skal stå før. Søg derfor efter ”som om,” og ”fordi,” og flyt kommaerne.

Prikker (tøveprikker)

… der skal i hovedreglen altid være mellemrum på begge sider af tøve-/udeladelsesprikker. Følgende undtagelser gælder:

Hvis prikkerne indleder et afsnit, skal der ikke være mellemrum foran prikkerne.

Hvis prikkerne afslutter en replik og dermed følges af et anførselstegn, skal der ikke være mellemrum mellem prikkerne og anførselstegnet.

Hvis prikkerne efterfølges af et spørgsmålstegn: …? skal der ikke være mellemrum mellem prikkerne og spørgsmålstegnet.

Hvis udeladelsesprikkerne bruges midt i et ord, skal der ikke være mellemrum foran prikkerne, for eksempel: ”For hel…” eller ”for sa…”

For at finde forkert brug, søg efter: … ” (altså: prikker, mellemrum, anførselstegn).

Søg også efter ”…” (tre punktummer) og ret til tøveprikker.

Ved disse søgninger skal der også tages hensyn til, hvilke anførselstegn der bliver brugt i den givne tekst. Se afsnit om anførselstegn og replik.

Genitiv-s

På dansk bruges der i hovedreglen ikke apostrof ved genitiv-s. Det hedder altså Peters cykel, ikke Peter’s cykel.

Ved navneord, der ender på s, z eller x, sættes der en apostrof for at angive genitiv: Anders’ cykel. Der skal aldrig s efter apostrofen. Det vil sige, at Anders’s cykel er forkert.

Forkortelser, der ender med punktum, har almindeligt genitiv-s, altså: cand.polit.s, Store A.s, Chr. 4.s.

Forkortelser, der ikke ender med punktum, skrives med apostrof-s, for eksempel: it’s/IT’s, EU’s, USA’s.

Søg efter forkert brug af apostrof ved genitiv-s.

Sammensatte ord

Sammensatte ord er hovedreglen på dansk, også ved engelske udtryk som for eksempel swimmingpool.

Ved et udtryk i flere ord samt udtryk, der indeholder et navn, en forkortelse eller et ord på et andet sprog, anvendes en bindestreg for at beskrive ét samlet udtryk, for eksempel: søg og erstat-funktion, Erik Clausen-film. IKEA-møbel, enter-tast.

Vær opmærksom på, at mange engelske ord er så inkorporeret i det danske sprog, at de sammenskrives uden bindestreg, for eksempel smartphoneskærm.

Af og ad

Forkert anvendelse af ”af” og ”ad” er meget hyppig. Grundreglen er:

af = væk fra noget, om en årsag eller en anledning, om oprindelse eller materiale

ad = langs med, hen over eller gennem noget

Mange bruger ”af” forkert i disse to tilfælde, så søg i din tekst efter den forkerte form og erstat med den rigtige:

ud/ind ad døren/vinduet
op/ned/hen ad vejen

Lær mere om ”af” og ”ad” på: http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/ad-eller-af

Nogen eller nogle

Ifølge Sproget.dk er betydningen af ”nogen” og ”nogle”:

nogen betyder ”nogen som helst”, ”nogen overhovedet”, for eksempel: Der var ikke nogen på stationen og Kommer der nogen til festen?

nogle betyder ”et par”, ”visse”, ”en del”, ”enkelte”, for eksempel De så nogle dårlige film og Han gav hende nogle lakridser.

En huskeregel: Nogen svarer ofte til det engelske any, og nogle svarer ofte til some:

Er der nogen småkager tilbage i kassen?
Are there any cookies left in the box?

Hun købte nogle småkager med hjem.
She bought some cookies to take home.

Hyppige fejl

Følgende hyppige fejl kan hurtigt findes og rettes. I visse tilfælde er den forkerte form dog korrekt. For eksempel kan & godt bruges i egennavne, og tilstede kan bruges som verbum. Søg efter brug af den forkerte form, og ret derefter:

Forkert form:                                                     Korrekt form:

%                                                                              procent

&                                                                               og

idag, imorgen, iaften, igår                            i dag, i morgen, i aften, i går

ind imellem (i betydningen af og til)                    indimellem

linie                                                                         linje

udemærket                                                          udmærket

omstændig                                                          omstændelig

financiere                                                             finansiere

morgnen                                                               morgenen

tilstede                                                                   til stede

medens                                                                  mens

check (altså ikke et betalingsmiddel)                     tjek

nød til                                                                     nødt til

een                                                                           én

t-shirt                                                                    T-shirt

forsatte/forsætte                                              fortsatte/fortsætte

istand                                                                     i stand

the (altså drikken, ikke engelsk the)                         te

sankt Hans/Skt. Hans                                          sankthans

make-up/make up                                               makeup

igang                                                                      i gang

ligemeget                                                             lige meget

istedet                                                                    i stedet

ihvertfald                                                              i hvert fald

ialt                                                                            i alt

i gennem                                                                igennem

i mens                                                                      imens

engang imellem                                                  en gang imellem

i mod                                                                        imod

inklusiv                                                                   inklusive

i følge                                                                       ifølge

med mindre                                                           medmindre

oven i købet                                                           ovenikøbet

der ovre                                                                   derovre

der over                                                                   derover

der hen                                                                    derhen

der ude                                                                    derude

der inde                                                                  derinde

der nede                                                                 dernede

der oppe                                                                 deroppe

til overs                                                                  tilovers

under vejs                                                             undervejs

lige som                                                                 ligesom

skulderne                                                              skuldrene

61årig/61 årig
(gælder alle aldre over ti)                                      61-årig

Anførselstegn og replik/dialog

Generelt brug

Når du skriver replikker, er der flere måder at angive det på. Vi anbefaler brug af anførselstegn i formen ”…” Dermed fraråder vi brugen af »…« og ’…’

Du kan også anvende en tankestreg til at markere replik/dialog.

Vigtigst er det, at du konsekvent bruger én form for anførselstegn gennem hele teksten.

Hvis der bruges anførselstegn inden for andre anførselstegn, bruges en anden form for anførselstegn. Her anbefaler vi, at du bruger ’…’ som i følgende eksempel:

”Sikke da et ’interessant’ maleri.”

Hvis der i sjældne tilfælde er tre eller flere lag af citationstegn, skiftes der igen over til den primære form og så fremdeles, for eksempel:

”Jeg kunne ikke lade være med at grine, da han sagde: ’Jeg har aldrig set ”The Godfather” i mit liv.’”

Tegnsætning

Ved tegnsætning i forbindelse med anførselstegn anbefaler vi følgende metoder:

Ved replikker sættes punktum, komma, udråbstegn og spørgsmålstegn altid før anførselstegn, ikke efter. Anvender du tankestreg i stedet for anførselstegn, slipper du for denne problematik.

Se eksemplet på replikgengivelse herunder.

Ved anførselstegn om citater, titler og til at markere ironisk betydning af et ord, sættes punktum, komma, udråbstegn og spørgsmålstegn efter anførselstegnet.

Replikgengivelse

Dialog kan du enten vælge at indikere med anførselstegn eller tankestreger. Her følger to eksempler på, hvordan du kan sætte replikgengivelse op:

Anne og Peter sidder i sofaen. Det er aften, og de er trætte.
”Det har været en lang dag,” siger Anne.
”Ja, det har du ret i,” svarer Peter og gaber højlydt.
”Hvad tid skal vi op i morgen?” spørger Anne. ”Forhåbentligt ikke så tidligt som i dag. Jeg hader at stå op før skraldemænde­ne.”
”Nej, vi kan vist godt trække den til klokken otte,” griner Peter. ”Du skal jo have din skønhedssøvn.”
Lidt efter rejser Anne sig. Hun kan ikke holde øjnene åbne.
”Jeg går i seng. Godnat.”
“Godnat, Anne. Sov godt.”

eller

Anne og Peter sidder i sofaen. Det er aften, og de er trætte.
– Det har været en lang dag, siger Anne.
– Ja, det har du ret i, svarer Peter og gaber højlydt.
– Hvad tid skal vi op i morgen? spørger Anne. – Forhåbentligt ikke så tidligt som i dag. Jeg hader at stå op før skraldemændene.
– Nej, vi kan vist godt trække den til klokken otte, griner Peter. – Du skal jo have din skønhedssøvn.
Lidt efter rejser Anne sig. Hun kan ikke holde øjnene åbne.
– Jeg går i seng. Godnat.
– Godnat, Anne. Sov godt.

Replikker over flere afsnit

Hvis en replik strækker sig over flere end et afsnit, skal der ikke sættes anførselstegn ved slutningen af hvert afsnit. Der skal derimod sættes anførselstegn ved starten af hvert nyt afsnit, og man skal kun afslutte det allersidste afsnit med et anførselstegn, for eksempel:

”Det burde aldrig være noget menneske forundt at måtte stede sin egen datter og svigersøn til hvile. Min sorg er aldeles ubeskrivelig, og den vil tynge mig lige til den dag, jeg selv forlader denne jord.
”Trods al denne modgang finder jeg glæde i, at den lille Olav lader til at være både sund og rask. Ligeledes glæder det mig, at også Dorothea er faldet til her i hjemmet. Pigebarnet er jo end­nu blot fire år gammel. Den arme stakkel forstår slet ikke, hvilke uhyrligheder der er hændt i de forgangne måneder.
”Det er i situationer som denne, at jeg savner at have en mand ved min side. Nok har tilværelsen lært mig at stå på egne ben, men det forhindrer mig ikke i til tider at længes. Selv så mange år efter mindes jeg ofte de stunder, som Georg og jeg havde sammen. Dramatiske stunder, javist, men dog var de smukke og fyldt med kærlighed.”

Denne brug af anførselstegn sikrer, at læseren ikke tror, en ny person taler, når der skiftes afsnit.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *