fbpx

Guide til det danske komma

 

Dansk kommatering er en kompliceret størrelse, der kan være svær at blive klog på. Der er mange regler at holde styr på, og det kan være svært at finde overskuddet til også at sætte korrekte kommaer, når man er i gang med skriveriet. Selv garvede redaktører kan falde i fælden fra tid til anden. Kommaet er imidlertid en vigtig del af sproget, og dårlig kommatering kan i den grad også spille ind i forhold til, hvorvidt et forlag vil overveje at udgive dit værk – for ikke at nævne, hvor meget sprogkyndige læsere og anmeldere kan finde på at sable værket ned.

I denne artikel vil vi derfor forsøge at danne et overblik over reglerne for dansk kommatering og de mange forskellige slags kommaer, som forhåbentlig vil gøre det lidt nemmere at sætte sig ind i.

Opremsningskomma

Opremsningskommaet sættes som udgangspunkt altid mellem sideordnede led som ikke er forbundet med konjunktion, altså der sættes komma, hvor der kunne have stået et og, et men eller et eller.

  • Han købte sild, ost og mælk.
  • Skabet er dels for stort, dels for dyrt.
  • Jeg skal enten til Paris, London eller Berlin.

Der sættes desuden komma mellem to sideordnede adjektiver, som ikke er forbundet med konjunktion:

  • en kold, frostklar vinterdag

Hvis det første adjektiv derimod er underordnet en helhed, der består af det andet adjektiv og det efterfølgende substantiv, sættes der ikke komma mellem de to adjektiver:

  • en lille fransk by (dvs. en fransk by, der er lille)

Der sættes desuden komma foran forstærkende gentagelser:

  • Jeg blev meget, meget glad for hans brev.

Komma ved selvstændige sætningsdele

Med komma afgrænser man ord eller sætningsdele, der står med en vis selvstændighed, ofte ligesom uden for sætningen. Selvstændige sætningsdele er kendetegnet ved, at de i reglen kan udelades uden at sammenhængen bliver meningsløs.

Der sættes komma omkring appositioner:

  • Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.

Her kan Gudenåen udelades, da den største danske å og Gudenåen er sideordnede – der er kun én største danske å og det er Gudenåen. Der er derfor tale om et selvstændigt led, og der skal derfor være komma omkring det.

Derimod sættes der ikke komma omkring ikke-parentetiske udtryk som dette:

  • Den store danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg.

De to led er ikke sideordnede her, da der findes flere store danske åer. Gudenåen kan derfor ikke udelades i denne sætning, og der skal ikke være komma.

Der sættes desuden komma ved led, der står uden for sætningen: tiltaleord, udråb, spørgende tilføjelser, frie prædikativer, der er slutstillede, og visse andre led i ekstraposition.

Tiltaleord:

  • Kom herhen, Hans!

Udråb:

  • Øv, nu gik den i stykker!
  • Tak, det var en stor hjælp.

Spørgende tilføjelser:

  • Du er medlem af klubben, ikke?
  • Han protesterer da ikke, vel?

Frie prædikativer, der er slutstillede:

  • Skytten går ud, tavs og ene.

Ekstraposition:

  • Peter, ham kan vi vel stole på?
  • I tilfælde af brand, slå ruden ind.

Der sættes også komma omkring forklarende og præciserende tilføjelser. Dette gælder også, når disse tilføjelser indeholder ledsætninger:

  • De kom for sent, bl.a. på grund af den uregelmæssige togdrift.
  • De kom for sent, bl.a. fordi togdriften var uregelmæssig.

Der sættes komma omkring selvstændige ledsætninger, herunder ledsætninger, som har karakter af forklarende og præciserende tilføjelser. Det gælder dels parentetiske relativsætninger, dels andre selvstændige ledsætninger.

Parentetiske relativsætninger kan i reglen kendes på, at de ikke er nødvendige for identifikationen af det led, som de henviser til, og at de derfor normalt kan udelades, uden at sammenhængen bliver meningsløs.

  • Forleden spurgte min makker, der ellers ikke interesserer sig for fugle, om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt. (= Forleden spurgte min makker (der ellers ikke interesserer sig for fugle) om jeg ikke syntes svalerne fløj lavt).

Også andre ledsætninger end parentetiske relativsætninger kan stå med en sådan selvstændighed, at de skal afgrænses med komma:

  • Han optrådte roligt og fattet, omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor.

Ydermere, kan der valgfrit sættes komma foran et men, der ikke forbinder to sætninger:

  • Endelig kom de tilbage, trætte(,) men lykkelige.

Imidlertid sætter man komma omkring men-ledet, hvis det optræder parentetisk midt i sætningen:

  • Trætte, men lykkelige, kom de tilbage.

Helsætninger

Der sættes komma mellem helsætninger, der er forbundet med en af konjunktionerne og, eller, men, for, thi eller :

  • Vinden peb, og tordenen rullede.
  • Enten er han syg, eller også er han bortrejst.
  • Du skal skynde dig, men du kan godt låne min cykel.

Der sættes opremsningskomma mellem sideordnede helsætninger, som ikke er forbundet med konjunktion:

  • Regnen piskede, vinden peb, og tordenen rullede.
  • I dag har vi fri, i morgen har vi kun tre timer.

Der sættes også komma mellem en helsætning og en efterfølgende sætning, der gentager den første sætnings verbal og subjekt:

  • Han er god nok, er han.

Sætninger med imperativ kan betragtes som helsætninger med ”indbygget” subjekt, og der sættes derfor komma ved imperativer på samme måde som ved andre helsætninger:

  • Spis noget mindre, og dyrk også noget motion.

I nogle tilfælde, så som faste udtryk, hører imperativerne dog så tæt sammen, at komma bør udelades:

  • Rend og hop!

Ledsætninger – Slutkomma og startkomma

De ovennævnte kommaregler er relativt nemme at skelne imellem, og disse skaber som regel ikke de store problemer blandt skribenter. Men der hvor de fleste går galt i byen, er i forhold til det obligatoriske slutkomma og det valgfri startkomma.

Med komma kan man afgrænse ledsætninger. Det sker dels ved hjælp af kommaer efter ledsætninger, slutkommaer, dels ved hjælp af kommaer før ledsætninger, startkommaer. Der skal normalt altid sættes slutkomma efter en ledsætning, hvorimod det som hovedregel er valgfrit, om man også vil sætte startkomma foran ledsætningen.

I de tilfælde hvor det er valgfrit, om man vil sætte startkomma, anbefaler Dansk Sprognævn, at man undlader at sætte dette komma, dvs. at man som hovedregel undlader at sætte startkomma foran at, der, som og hv-ord (hvem, hvad, hvilken, hvornår, hvorfor osv.) samt underordningskonjunktioner som når, da og fordi mv.
Det er dog vidt forskelligt, hvad forlagene foretrækker. Forlaget EgoLibris foretrækker eksempelvis, at der sættes valgfrit startkomma. Det foretrækker vi også selv, hvorfor denne artikel også optræder med valgfrit startkomma. Men uanset om man vælger at sætte startkomma eller ej, skal man altid følge samme praksis inden for samme tekst, dvs. hvis du eksempelvis vælger at sætte valgfrit startkomma, skal du være konsekvent og bruge det i hele din tekst.

Slutkomma

Vælger du at fravælge startkommaet og kun benytte dig af det obligatoriske slutkomma, er der en række huskeregler.
Først og fremmest skal slutkommaet sættes efter ledsætninger. Ledsætninger er sætninger, der fungerer som led i en andre sætninger. De kan være adverbielle, substantiviske og adjektiviske. Det er derfor en god idé at sætte sig ind i, hvad de forskellige typer ledsætninger er.

Adverbielle ledsætninger er de mest almindelige, og de angiver måde eller betingelser. De kan typisk erstattes af andre adverbielle udtryk, som f.eks. i så fald, til den tid, på den måde, derfor osv.

  • Når du kommer hjem, skal du ringe til mor. (= til den tid skal du ringe til mor)

Et tip er at lede efter inversion i den efterfølgende helsætning, dvs. hvor verbalet står før subjektet, som i ovenstående eksempel (skal duskal = verbal, du = subjekt). Foranstillede adverbielle led fører nemlig altid til inversion på dansk.
Hvis det foranstående adverbielle led indeholder subjekt og verbal (som i ovenstående eksempel), så skal der sættes komma foran inversionen (foran verbalet og subjektet).
Hvis det foranstående adverbielle led derimod ikke indeholder subjekt og verbal, skal der ikke være komma:

  • Til den tid skal du ringe til mor.

Substantiviske ledsætninger starter med at og kan erstattes af et det. Disse ledsætninger fungerer som enten subjekter eller objekter i sætningen.

  • At vejret var godt, gjorde ham glad. (= det gjorde ham glad) (subjekt)
  • Han elsker at rejse. (= han elsker det) (objekt)

Hvis det foranstående substantiviske led indeholder subjekt og verbal (som i øverste eksempel), så skal der sættes komma før verbalet. Det er dog en relativt sjælden sætningskonstruktion.

Adjektiviske ledsætninger er specificerende og fungerer som attributiver. De optræder typisk i relativsætninger.

  • Bilen som er sort (= den sorte bil)

Hvis det foranstående adjektiviske led indeholder subjekt og verbal, så skal der sættes komma før verbalet:

  • Huset hvor vi boede, var faldefærdigt
  • Drengen som lufter hunden, keder sig
  • Dem der hvisker, lyver

Bemærk, at der ved flere indlejrede relativsætninger kun sættes komma efter sidste led:

  • Drengen der luftede hunden der havde bidt manden som gav den et kødben, kedede sig.

Startkomma

Startkommaet sættes før ledsætninger. Disse ledsætninger kan fortsat være adverbielle, substantiviske og adjektiviske. Her er en række eksempler på valgfri startkommaer (markeret med parentes), baseret på tidligere brugte eksempler. Bemærk, at der i nogle tilfælde både optræder start- og slutkomma.

  • Du skal ringe til mor(,) når du kommer hjem.
  • Det gjorde ham glad(,) at vejret var godt.
  • Huset(,) hvor vi boede, var faldefærdigt
  • Drengen(,) som lufter hunden, keder sig
  • Dem(,) der hvisker, lyver

Ved flere indlejrede relativsætninger skal der også sættes komma før hver ledsætning:

  • Drengen(,) der luftede hunden(,) der havde bidt manden(,) som gav den et kødben, kedede sig.

Tricket med startkommaet er lidt bare at identificere, om der er mere end ét neksus til stede i sætningen. Et neksus består af et subjekt og et verbal. Hvis der optræder to eller flere neksus, så skal der typisk sættes et komma eller flere i sætningen, f.eks.:

  • Du skal ringe til mor(,) når du kommer (to gange neksus)

Dette er også tilfældet i relativsætninger. Her fungerer de relative pronominer (som og der) som subjekt i neksus:

  • Drengen(,) der luftede hunden(,) der havde bidt manden(,) som gav den et kødben, kedede sig. (Bemærk dog, at helsætningens subjekt og verbal her adskilles af relativsætningerne)

Startkommaet er som sagt hovedsageligt valgfrit, men der eksisterer tilfælde, hvor det er obligatorisk.
Der sættes altid startkomma ved selvstændige ledsætninger, herunder parentetiske relativsætninger:

  • Han optrådte roligt og fattet, omend han ikke var helt upåvirket af situationens alvor.
  • Jeg bliver hurtigt træt, hvorimod hun kan blive ved i timevis.
  • Vi kan ikke anerkende denne undskyldning, som vi i øvrigt har hørt mange gange før.

Kommaet ved selvstændige ledsætninger sættes, uanset om man i øvrigt har valgt at sætte eller at udelade startkomma.

 

Som vi nævnte i starten, og som I kan se, er der rigtig mange kommaregler at holde styr på, og det bliver ikke nemmere af, at der endda er valgfrihed med nogle kommaer og ikke andre. Vores liste af regler er ikke engang komplet, da der er flere regler, der beskriver de lidt mere enkeltstående tilfælde. Vi har forsøgt at koge det ned til det mere generelle.
Guiden her er hovedsageligt baseret på Dansk Sprognævns egen oversigt over kommareglerne. Vi vil til enhver tid henvise til den, hvis man bliver i tvivl om, hvor og hvornår kommaerne skal sættes. Det er generelt en god og velforklaret oversigt, som man nemt kan slå op i. Den kan findes her.
Under afsnittet om startkommaet og slutkommaet har vi imidlertid trukket på andre kilder og egen viden og forståelse af reglerne, da Dansk Sprognævns forklaring af reglerne er lidt for omfattende og svær at overskue.

Dansk kommatering er svært, og det kan dårligt forventes, at man er 100 procent fejlfri med sin kommatering, men forhåbentlig har vores guide hjulpet dig lidt på vej, så størstedelen af dine kommaer sidder korrekt næste gang.

 

Skrevet af
Jan Bagge-Nielsen

Her tænker du på “Guide til det danske komma”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *