Ulla Hinge Thomsen – om at være erotisk forfatter

Nyfigenhedens forbandelse

Forstå mig ret. Jeg er dybt taknemmelig over, at min erotiske novellesamling har fundet vej til spalter, levende billeder og radiobølger – og læsere! Men hvis én mere spørger, om jeg har været inspireret af mit eget (sex-)liv, da jeg skrev dem, så skriger jeg altså.

Af Ulla Hinge Thomsen, forfatter

Jeg har skrevet fire bøger. To nonfiktion og to fiktion. En om særlig sensitivitet, en om tilgivelse og to med det, man kunne kalde erotisk indhold. I de to første skrev jeg blandt andet om mig selv. Jeg fortalte i Særligt sensitiv, guide til det gode liv om min opdagelse og opfattelse af et karaktertræk, jeg mener at have, fortalte anekdoter fra min barndom, ungdom og mit voksenliv og delte de besværligheder og løsninger ved karaktertrækket, jeg har fundet. I Tilgiv, sådan kommer du videre, fortalte jeg også historier; blandt andet om, hvordan jeg kyssede en anden en nytårsaften, hvordan jeg kastede en ekskærestes cykel i havnen i jalousi, og hvordan jeg har haft svært ved at tilgive mine forældre for deres skilsmisse(håndtering). Jeg valgte at fortælle de ret private historier, fordi de havde en funktion for fortællingen, og fordi jeg gerne ville give temaerne et ansigt. Det belønnede læserne mig for – de kunne godt lide at spejle sig i mine oplevelser, og de gik aldrig tættere på, end jeg syntes var rart og rimeligt.

Den tredje bog, novellesamlingen En duft af appelsin, er fiktion. Men jeg har fået mange flere spørgsmål om mig selv, da den udkom. Jeg nævner i flæng: ”Bliver du selv liderlig af at skrive historierne?”, ”Hvordan er dit sexliv blevet bedre med alderen?”, ”Har du oplevet det hele selv?” Det er simpelthen stadig omgærdet af misforståelser og lummer interesse i forfatterens eget intime liv at skrive om det, de fleste voksne mennesker gør eller ville ønske, de gjorde. Misforståelsen består i, at det er okay at spørge om hvad som helst. Og det er en af grundene til, at min fjerde bog, en erotisk roman, er udgivet under pseudonym.

Jeg kan stadig huske den dag, min redaktør foreslog, at jeg skrev en samling erotiske noveller. Vi havde talt og talt om, hvad min bog nummer tre skulle handle om. Alderdom, død og truende sygdom? Kærlighed og parforhold? Selvkærlighed? En kendt skuespiller, måske? Jeg blev ved med at kredse om kærligheden, men ikke fra den problematiserende vinkel, som de bedste selvhjælpsbøger er gjort af. Mere på den legende, lette, fantaserende måde. Til sidst var det så, at forlaget sagde: ”Nå men, har du lyst til at skrive de der noveller?” Havde jeg lyst? I den grad. Ideerne boblede allerede rundt i hovedet. Ligesom en krimiforfatter, jeg kender, ser mulige gerningssteder og flugtveje overalt, hvor hun kommer frem, så jeg mulige erotiske møder i fitnesscenteret, på rejsen, på cafeen. Jeg besluttede mig for at blive den gavmilde fortæller, der gav mine personer lov til at følge deres impulser og leve deres længsler ud, og det gjorde de så sandelig. Det var lidt af en skrivefest. Jeg kunne vågne klokken fire om morgenen og næsten synes, at min bærbare var for langt væk, selv om jeg kun lige skulle ind i stuen og hente den. Jeg glødede af skriveglæde, og jeg skrev næsten, så fingrene blødte.

På det tidspunkt var det også sjovt at fortælle om mit skriveprojekt. De fleste blev nemlig klædeligt røde i kinderne, interesserede og glade, når jeg fortalte om novellerne. Nogle blev måske lidt generte, men de fleste blev det modsatte. Et par kolleger brugte endda en hel aften på at fortælle mig historier fra deres eget liv, som jeg kunne bruge som inspiration! Erotik har en kæmpe livskraft i sig, som smitter, hvad enten den er virkelig eller på skrift. Begejstringen smitter. Og det er netop grunden til, at jeg skrev historierne. Jeg ville gerne smitte, gerne bringe sanseligheden, letheden og legen ind i læsernes liv – ved at fortælle historier.

Så var det, at En duft af appelsin skulle udkomme. Vi – jeg og forlaget – havde frygtet, at den ikke ville få så meget omtale, fordi det er så hulens svært med de tusindvis af bøger, der udkommer – men den frygt blev gjort fuldstændig til skamme. Hendes verden, Femina, Alt for damerne, Politiken, Berlingske Tidende, Liv, Q, Aftenshowet, Radio 24-7. De ringede i ét væk, og jeg drønede rundt og glædede mig selvfølgelig vildt over interessen. I bogen, altså. Den interesse, jeg hurtigt opdagede, at der var for mig og mit intime liv, var jeg knap så overstadig over. For hvorfor er det interessant, om jeg ”har brugt mit eget liv til inspiration”? Hvem har noget at bruge den information til? Desuden var det lettere fornærmende, når jeg nu faktisk havde gjort mig umage med fortællingerne. Man spørger jo heller ikke Jussi Adler-Olsen, om han selv holder kvinder i bure, vel? Og når man vinkler på forfatteren selv, bliver der ikke meget plads til alt mulig andet interessant, man kunne tale om – erotik, leg og længsler, for eksempel! Jeg blev med andre ord rigtig hurtigt rigtig træt af at svare på netop dét spørgsmål. En dag mødte jeg en forfatter fra mit eget forlag i svømmehallen. Hun har også udgivet erotisk litteratur, og hun sagde: ”Selvfølgelig er det dig, og selvfølgelig er det ikke dig.” Det var befriende. For ja, det er mig, der har skrevet og dermed tænkt fortællingerne. Dermed er de både beriget med og begrænset af min fantasi. Men mit konkrete intime liv deler jeg kun med den, jeg elsker (med). Så skal vi ikke være enige om ikke at snakke mere om dét? Eller vil I gerne høre mig skrige?

Gode råd til kommende erotiske forfattere:

1 Følg din egen lyst. Skriv om erotik på din måde, og glem alt om genrekonventioner, skabeloner og kontrakter med læserne. Det er kun sjovt, så længe du har hjertet med i det, og det skal være sjovt.

2 Tegn din egne grænser. Skriv ikke mere pornografisk, end du selv ville have lyst til at læse (op), og hold dig omvendt ikke tilbage af frygt for at støde nogen. Menneskers grænser er så forskellige, at du ikke får noget ud af at følge andre end dine egne.

3 Gør dig klar til nysgerrige spørgsmål. Gør dig klart, hvad du vil svare, når – ikke hvis! – du bliver spurgt om, hvorvidt du har brugt dit eget (sex-)liv som inspiration. Forbered dig også på, at andre tror, du er meget åben om dig selv, når du tør skrive om sex. Måske er det rigtigt, men ikke nødvendigvis. Du bestemmer.

4 Tal med dine nærmeste. Der er stor forskel på at udkomme med erotisk litteratur som single og som del af et parforhold. Den anden halvdel i et forhold kan godt føle det intimiderende, at andre interesserer sig for dit intime liv. Har du børn, vil de synes, det er dybt pinligt – og det forstår man jo godt. Så bliv enige om, hvad der siges og ikke siges.

5 Just do it. Erotik er sjovt at skrive om, fordi der er en naturlig drift og fremdrift. I erotiske møder kan mennesker møde sig selv og hinanden, og du kan som forfatter fortælle om liv, død, kærlighed, selvtillid, kaos og alt mulig andet – på en skøn måde. Så gør det, hvis du har lyst til det.

 

Du kan læse meget mere om Ulla og hendes bøger her.
Følg hende også på hendes bogblog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *