Berettermodellen

 

Struktur er et af de vigtigste elementer i en fortælling. Struktur sørger for, at der er hoved og hale i fortællingen, og at der er en handling, der leder et sted hen. Langt de fleste fortællinger har et handlingsforløb med en begyndelse, en midte og en slutning, måske med undtagelse af nogle postmoderne og metafiktive fortællinger. Det er imidlertid en lidt simpel måde at beskrive strukturen på, og det hjælper jo ikke en spirende forfatter, der er i tvivl om, hvordan man kan strukturere sin fortælling.

Der findes mange forskellige strukturer og modeller, man kan opbygge sin fortælling efter. I al den tid mennesket har lavet fortællinger, er de blevet fortalt på uendeligt mange forskellige måder, og blandt mange andre fortælleteknikker er der blevet leget med struktur.
Rigtig mange fortællinger følger imidlertid et lignende mønster, der bedst beskrives gennem den strukturmodel, man kalder berettermodellen.

Berettermodellen er i og for sig et analyseværktøj, som nok mange af jer har stiftet bekendtskab med gennem folkeskolen eller gymnasiet. Den bruges rigtig ofte i danskundervisning, og med god grund, da den kan bruges til at beskrive strukturen i rigtig mange forskellige former for fortællinger, heriblandt eventyret, novellen og romanen, og i ligeledes i forskellige genrer som krimi, fantasy og drama. Modellen kan imidlertid også sagtens bruges som en skabelon eller guideline i selve skriveprocessen af eksempelvis en roman. Man behøver naturligvis ikke følge den til punkt og prikke, men det kan være, at modellen kan inspirere og hjælpe dig med strukturen i netop dit manuskript.

I centrum af berettermodellen er konflikten. I næsten alle fortællinger er der en handling med en konflikt, netop fordi konflikt skaber spænding og dermed fanger læserens interesse. Konflikten kan indebære sammenstød eller uoverensstemmelse. Det kan være mellem mennesker og deres holdninger, mellem det enkelte menneske og samfundets normer eller mellem modstridende følelser i det enkelte menneske. Nogle gange løses konflikten, andre gange ikke. Dog kan valget af konflikt ofte sige noget om hensigten med fortællingen.
Mange forfattere vælger ofte at følge berettermodellen for at opbygge konflikten og forøge spændingen i deres fortællinger.

Berettermodellen består af:

  1. Anslaget

Dette er historiens begyndelse. Ved anslaget sker der i historien noget, der sætter tonen for resten af historien. Formålet med anslaget er at gøre læseren interesseret i historien, så han/hun fortsætter med at læse den.

  1. Præsentationen

Dette er, hvor personerne præsenteres, og hvor man får noget at vide om deres baggrund. Man oplever hovedpersonerne i deres vante miljø. Der trækkes skillelinjer mellem de vigtigste personer. Det er også under præsentationen i historien, man allerede kan se historiens konflikt blive skabt.

  1. Uddybningen

Under uddybningen får læseren mere information om selve konflikten og motiverne. Læseren kender nu hovedpersonerne, og under uddybningen får han/hun en bedre forståelse for miljø og konfliktens opståen. Hovedpersonernes individuelle motiver bliver nu tydeligere. Det er også ofte i tredje fase, man som læser begynder at tage parti med en hovedperson i fortællingen.

  1. Point of no return

Her stiger spændingen for alvor i historien. Der sker noget, der betyder, hovedpersonerne ikke længere kan vende tilbage – konflikten er uundgåelig.

  1. Konfliktoptrapningen

Her forstærkes konflikten, og spændingen stiger. Konflikten optrappes yderligere. Undertiden skifter hovedpersonen/-personerne her typisk karakter eller træder i karakter. Der bygges op til det store klimaks.

  1. Klimaks

Dette er konfliktens højdepunkt, og hvor konflikten oftest bliver løst. Det er den store kamp, krigens sidste fase, kampen mod dragen, osv. Det er dette punkt, hele historien har bygget op til.

  1. Udtoning

Konflikten er løst, og hovedpersonerne vender tilbage til, hvor de var før. Vi kommer tilbage, til hvor vi var ved anslaget, men med en løst konflikt – så ofte en lidt bedre tilstand. Nu er der enten tid til eftertanke eller mulighed for at se, hvad der sker med hovedpersonerne i fremtiden.

 

Berettermodellen på Rødhætte

Det er måske nemmere at forstå berettermodellen, hvis man tager udgangspunkt i et eksempel og en konkret historie. Nedenstående er et eventyr, men fremgangsmetoden er den samme, som med en novelle eller en roman.

Herunder berettermodellen på eventyret om Rødhætte:

Anslag: ”Der var engang…” Vi sætter rammen omkring Rødhætte. Hun går rundt i skoven.

Præsentation: Vi får information om Rødhætte, der bor sammen med sin mor i skoven.

Uddybning: Motivet er, at bedstemoren er syg, og Rødhætte skal bringe hende en kurv med mad. Skoven, Rødhætte skal igennem, er imidlertid farlig – heri ligger konflikten.

Point of no return: Rødhætte forlader stien på vej til sin bedstemor. Hun begynder at tale med ulven – hun står ansigt til ansigt med skovens farer og kan ikke vende om. Hun er midt i konflikten.

Konfliktoptrapning: Ulven vil gerne spise Rødhætte.

Klimaks: Ulven spiser Rødhætte og bedstemoren. Jægeren kommer og skærer ulven op og befrier dem igen. Faren er overstået, og konflikten er løst.

Udtoning: Ulven er død, og bedstemor får nu lov til at spise den kage, Rødhætte havde med i kurven.

 

Som sagt, er der mange forskellige måder at opbygge sin fortælling på, og berettermodellen tilbyder kun en overordnet skabelon for, hvordan et handlingsforløb kan se ud. Man kan sagtens tage udgangspunkt i modellen og tilføje nogle flere elementer eller gentage nogle punkter, så som tilføje mere end ét klimaks, hvis det er en lang og episk fortælling a la Ringenes Herre. Man kan også benytte sig af modellen, hvis man overvejer at lege med fortællegenrens konventioner og bryde med læserens forventninger til strukturen.

Det er med andre ord en god model at være bevidst om, uanset hvilken genre man skriver i, og hvad man planlægger i forhold til strukturen. Det er altid godt at vide, hvordan andre forfattere før en selv har grebet skriveriet an, og berettermodellen er et rigtig godt værktøj til at beskrive og belyse netop dette.

 

Skrevet af
Jan Bagge-Nielsen

Her tænker du på “Berettermodellen”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *