fbpx

Bogforum 2017

bogforum 2017

 

Mere end 35.000 læseglade lagde vejen forbi årets Bogforum.

For alle os, der elsker litteratur i alle dens former, er det en skøn fest.

Der er masser af skøre, sjove og spændende indslag på de mange stande. Der er noget for enhver smag. Om du er til tegneserier, krimier, fagbøger, erotik, fantasy, digte eller bare gerne vil møde en af de kendte og blive en selfie eller autograf rigere.

Vi stod på stand C1-016 sammen med Skriveforlaget og Forlaget Egolibris, og der var masser af søde mennesker forbi. En hel del som var nysgerrige på, hvad uniteandwrite.com nu er for en størrelse.

Det var ikke kun på selve messen, at besøgende strømmede til.

Litteraturens nye univers

På vores helt nye digitale univers uniteandwrite.com fik vi hele weekenden testet om systemerne fungerede. Vi sad klar i teknikken til at hjælpe, og der kom mange nye tilmeldinger og ikke mindst en bunke spørgsmål, kommentarer og forslag til forbedringer.

Det er fantastisk med så meget opbakning, og vi skal gøre vores bedste for at svare og hjælpe alle nye brugere og elever godt igang i de kommende uger.

Hvis du har lyst til at komme med på den nye platform, kan du oprette en profil lige her

Tak til alle jer, der kiggede forbi messen, og alle jer skønne læseglade mennesker, som hjælper med at bygge dette univers.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *