Om ild, genbrug og klichéer

 

I de fleste sprog har alle navneord et køn – og hvis du allerede keder dig, så hold lige fast et par linjer endnu. Det handler faktisk slet ikke om grammatik. Det er bare der, det starter.

Okay: Nogle sprog opererer med hankøn og hunkøn, andre med fælleskøn og intetkøn, og andre igen med en kombination af disse. Nogle afrikanske sprog har op mod 20 forskellige grammatiske køn, der ud over biologisk køn (mand/kvinde) er baseret på naturlige egenskaber som død/levende, dyr/plante og så videre. Det australske sprog dyirbal har et særligt køn, som ord tilhører, hvis de betegner noget, der kan være risiko forbundet med. Om dette særlige grammatiske køn udgav sprogpsykologen George Lakoff i 1987 bogen ”Women, Fire and Dangerous Things. What Categories Reveal about the Mind”. Ordene for både ild og kvinde er nemlig i dyirbal af ”farekøn”.

I denne kultur regnes kvinder altså for at være farlige. Det er tilfældet i mange kulturer, men heldigvis ikke i alle. Måske biler også ville tilhøre denne kategori. På en ø med mange giftslanger regnes slange sandsynligvis som et ord, der betegner noget farligt. På en ø, hvor der udelukkende bor uskadelige og velsmagende slanger, ville ordet nok give ganske andre associationer.

Forskellige ord har altså forskellige betydninger fra kultur til kultur, men selv inden for den samme kultur har det samme ord forskellige associationer for forskellige mennesker – og meget afhænger af konteksten. Det er noget, man som forfatter gør brug af, når man kaster metaforer ind i sin tekst, når man bruger sammenligninger – og når man simpelthen ønsker at skabe en bestemt stemning. Sommetider gør vi det ubevidst, men andre gange tænker vi længe over den bedste metafor eller sammenligning for en given situation. Vi prøver forhåbentligt alle at undgå de værste klichéer, eller næsten endnu bedre; at sprætte klichéerne op og vende dem på vrangen. Men for at kunne det, skal man kende råmaterialet.

Lad os i den forbindelse se på ordet ild. Ild er nemlig et af de mest metaforisk alsidige ord – og så er der bare ikke meget, der er mere stemningsfuldt end at sidde og se ind i de dansende flammer … imens de fortærer dit hus. Hov. Ja, der ændrede stemningen sig lidt, ikke?

Menneskets forhold til ild er nemlig kompliceret. I stenalderen var ilden en af de ting, som holdt os i live, men den kunne – og kan stadig – også slå os ihjel. Et bål kan skabe hygge og sprede behagelig varme, men man kan også brænde sig på det. Ilden kan få din mad til at smage bedre og gøre den lettere at fordøje, men den kan også ødelægge din bolig og alle dine ejendele.

Ild har på én gang konstruktivt og destruktivt potentiale.

Måske derfor bærer ordet ild – og tilstødende ord som flamme, glød, gnist, brand og brænde – på en række forskellige associative betydninger, der især kommer til udtryk i vores brug af metaforer. Blandt de vigtigste er:

• Romantisk kærlighed
• Seksuel lyst
• Intellektuel, politisk eller religiøs passion
• Lykke
• Renselse
• Endegyldig afslutning
• Genfødsel
• Vrede
• Straf
• Smerte
• Konflikt
• Ødelæggelse
• Død
• Liv

Når konflikter blusser op og verden står i brand, må ildsjæle agere brandslukkere. Vi føler rødglødende smerte og ulmende begær. Vi brænder vores broer og brænder af kærlighed, brænder bøger og brænder for en sag. Du kan holde en brandtale eller brænde dit lys i begge ender, og når det brænder ud, kan du brænde i Helvede. Vi kan brænde fingrene eller brænde os på kærligheden, og alle ved, at brændt barn skyr ilden. Vores kinder gløder, når vi er lykkelige, og vores øjne slår gnister, når vi er vrede. Når vi er fyldt med energi, har vi ild i røven, og så gælder det om at smede, mens jernet er varmt – især hvis man har mange jern i ilden. Flammer kan lutre og fortære, tænde en gnist og kun efterlade de forkullede rester. Vi kan genopstå fra asken, gå fra asken til ilden, og i ilden bliver vi renset for de synder, som udspringer af vores brændende begær.

Metaforerne er mangfoldige, og mange af dem er efterhånden brændt ud. Deres glød er falmet, og de ligger tilbage på et koldt ildsted som klichéer. Lad dem ligge. Eller genopliv dem ved at gøre dem nye igen.

”Han brænder ikke bare sit lys i begge ender; han knækker det over og brænder fire ender på én gang.”

Lav dine egne metaforer. Drop ilden og find på noget nyt. Det er trods alt ikke megen mad, som laves over åben ild i vores del af verden. Fra asken over i ilden? Hvorfor ikke over i frituregryden? Brænder vi vores broer? Eller sætter vi en toldmur op? En firewall, måske?

Som digteren Ezra Pound sagde: ”Make it new.” Det betyder ikke, at man skal opfinde den dybe tallerken, hver gang man skriver en sætning – men man skal nok ikke bruge udtrykket ”opfinde den dybe tallerken.” At ”gøre det nyt” kan nemlig både betyde at finde på noget, der ikke er set før, eller at tage noget, der allerede findes, og bruge det på en ny måde. Og genbrug er herre meget oppe i tiden – så fyr op under gryden og skab dine egne, helt eller delvist nye, brandgode metaforer og sammenligninger!

Skrevet af
Maya Salonin