Literære genrer

 

En genre er en kategori af litteratur, hvor forskellige værker deler bestemte kendetegn. Oldgræske forfattere delte litteratur op i tre overordnede genrer – poesi, prosa og drama – i et forsøg på at kategorisere det skrevne ord. Men i de følgende århundreder oplevede litteraturen en rivende udvikling, og det blev nødvendigt at tilføje flere genrer og undergenrer – også selvom flere genrer nærmest ophørte med at eksistere, som deres popularitet svandt ind. I dag deler man litteratur op i fire overordnede genrer: fiktion, nonfiktion, drama og poesi.

Ordet genre kommer via fransk fra latin genus, som betyder ”slægt, art”.

 

Genrers forskellige karakteristika

Hver genre deler bestemte overordnede karakteristika – men hvordan disse karakteristika kommer til udtryk, kan variere.

Form

Form beskriver, hvordan en forfatter opbygger, strukturerer og organisere et værk. Form i poesi består af meter, rytme, linjernes længde og antallet af strofer blandt andre faktorer. Form i fiktion og drama følger generelt en fælles forståelse af, hvad der udgør et plot: en begyndelse, opbygning af spænding, et klimaks, aftagende spænding, en forløsning og en afslutning. Form i nonfiktion kan være vidt forskellig afhængig af, hvilken type værk der er tale om, men typisk læner det sig op af en simpel slags plotstruktur.

Stil

Stil er måden, hvorpå en forfatter bruger sproget til at kommunikere betydning, stemning og fortælling. Stil i poesi involverer typisk enormt deskriptivt sprog for at male læseren et levende billede, mens stil i fiktion fokuserer på plot og karakterudvikling gennem særlige litterære teknikker og ordvalg. Stilen i nonfiktion kan være mindre emotionel og mere journalistisk, som i en biografi af en politisk personlighed, eller den kan være mere personlig og intim, som ofte er tilfældet i selvbiografier og erindringer. Dramatisk stil er måden, hvorpå en dramatiker griber historien an og udforsker temaerne i værket – for eksempel kan en dramatiker bruge farceagtige elementer og vittigheder i en komedie og seriøs dialog og ildevarslende omgivelser i et drama.

Emne

Et emne er det, som genren drejer sig om. De store emner optræder i flere af genrerne, såsom kampen mellem det gode og det onde, søgen efter eventyr og de evige mysterier om livet, kærligheden og døden. Smallere og mere specifikke emner optræder oftest i mere bestemte genrer – for eksempel ville en episk fortælling om futuristiske rumopdagelser nok klassificeres som et værk i science fiction-genren.

Virkemidler

Virkemidler og stil kan minde om hinanden, men virkemidler er mere formelle i deres natur. De består af de metoder, som en forfatter bruger til at konstruere sit sprog og præsentere sin historie. Metaforer og billedsprog er udbredte virkemidler inden for poesi. Koncepterne ”foreshadowing” (hvor fortælleren giver hints til, hvad der sker senere i historien) og ”exposition” (hvor fortælleren giver nødvendig kontekst til historie og handling, der ikke direkte er fundet sted i fortællingen, såsom en karakters baggrund) er populært blandt forfattere til fiktion og nonfiktion. Dramatikere bruger ofte virkemidler som symbolik og allegorier for at kommentere på eksempelvis menneskets natur.

Tone

Tonen i et værk kan indikere forfatterens attitude. Poetisk tone kan være filosofisk, engageret og observant. I fiktion og nonfiktion er tonen oftest forfatterens synspunkt og perspektiv på historien. I drama er tonen den generelle måde, hvorpå dramatikeren præsenterer værket og den stemning, der skabes – for eksempel ville man ikke kunne forveksle en shakespearesk tragedie med en sexfarce, da den førstnævnte har en seriøs tone, og den sidstnævnte har en let og fjollet tone.

 

Overordnede genrer og undergenrer

Udover de fire overordnede genrer (fiktion, nonfiktion, poesi og drama) er der mindre genrer inden for hver af dem, som man kalder undergenrer. Forskellen mellem genre og undergenre er lidt mere flydende, eftersom mange opfatter undergenrer som genrer i sig selv.

Tag eksempelvis kærlighedsromanen. Teknisk set er kærlighedsromanen en undergenre af fiktion, men mange opfatter kærlighedsromanen som en særskilt genre, fordi den indeholder så mange undergenrer: historiske kærlighedsromaner, nutidige kærlighedsromaner, overnaturlige kærlighedsromaner, romantiske mysterier, romantisk science fiction, og så videre.

Andre undergenrer af fiktion, der ofte opfattes som større genrer, inkluderer fantasy, science fiction, mysterier og spændingsromaner, thrillere, samt børnelitteratur og young adult-fiktion. Man kan naturligvis bryde disse ned i endnu mindre undergenrer: high og low fantasy og sværd-og-trolddom-bøger – rumoperaer, cyberpunk og dystopier – noir, hyggemysterier og true crime – horror, psykologiske thrillere og retsalsthrillere – og billedbøger, romaner om sociale problemer og coming-of-age-romaner.

Selvbiografier, biografier, kreativ nonfiktion, erindringer, journalisme og fagbøger er populære undergenrer inden for nonfiktion. Undergenrer inden for poesi inkluderer moderne poesi, klassisk poesi, bekendelsespoesi og poetry slam. Komedie, tragedie, farce, satire, familiedrama og musicals er alle undergenrer af drama.

Alle disse undergenrer kan opfattes som genrer i sig selv og kan yderligere inddeles i endnu mindre undergenrer.

 

Genrens funktion

Konceptet genre etablerer en slags forskrift baseret på en accepteret standard, som forfatterne kan følge. Denne forskrift inspirerer også forfatterne til at udfordre genrekonventioner og skabe værker, der bryder med dem. For eksempel kategoriseres Truman Capotes klassiker Med koldt blod som en nonfiktionsroman, altså to ellers modsatrettede genrer.

Individuelle genrer har specifikke funktioner. Fiction og poesi kan sætte gang i læserens fantasi, virke underholdende og give nye måder at opleve verden på. Nonfiktion er primært informativt, introducerer læseren for emner, ideer og faglige indsigter. Drama er underholdende og inspirerer læseren/seeren til at tænke over dynamikken i forholdene mellem mennesker, menneskets svagheder, samt vores ligheder og forskelligheder.

Formålet med inddelingen i genrer er at give læseren en vis forventning om værkets indhold. For eksempel har du en generel ide om, hvilke type værk du skal til at læse, når du vælger at give dig i kast med en digtsamling – du ville sandsynligvis ikke forveksle den med en roman eller et skuespil.

 

Genrer, der befinder sig uden for litteratur

Genreklassifikation uden for litteraturens verden har samme formål: at forme din forventning til et værk og appellere til et specifikt publikum ved at følge nogle særlige konventioner.

Film- og tv-genrer inkluderer drama, komedie, action/eventyr, mysterie, gys og dokumentar. Pop, country, hip-hop, R&B, klassisk musik og dance er alle genrer inden for musik. Videospilsverdenen består også af mange forskellige genrer, såsom rollespil, simulationer og skydespil.

 

Eksempler på genre inden for litteratur

1. William Shakespeare, Hamlet

Shakespeares skuespil er alle dramaer som yderligere kan opdeles i undergenrer som komedier, tragedier eller historiske skuespil. Hamlet er en tragedie, da den slutter med, at næsten alle hovedpersonerne dør. Danmarks konges spøgelse fortæller sin søn Hamlet, at han skal hævne kongens mord ved at dræbe den nye konge, Hamlets onkel Claudius. Hamlet foregiver at være sindssyg, så han kan søge hævn, mens den mistænksomme Claudius også planlægger at dræbe Hamlet. Den sidste scene i skuespillet kulminerer i en duel, der ender med at kongen, dronning Gertrud, Hamlets modstander og Hamlet selv dør.

2. Rachel Carson, Det tavse forår

Carsons miljøvidenskabsbog fra 1962 er et klassisk eksempel på nonfiktion. I den dokumenterer hun faren ved brug af pesticider, korruptionen inden for kemikalieindustrien og politikernes manglende evne til at beskytte folket og miljøet. Dele af bogen taler til menneskehedens forhold til naturen, og hvordan mennesket i de senere år har udviklet evnen til at ødelægge naturen på en måde, der er overvældende og uigenkaldelig.

3. James Baldwin,If Beale Street Could Talk

Baldwins roman fra 1974 er et fiktionsværk. Den falder også inden for flere undergenrer, inklusive romantik/kærlighedshistorie, afroamerikansk litteratur og socialrealistisk litteratur. Handlingen finder sted i Harlem i New York i 1970’erne, og romanen fortæller om forholdet mellem den 19-årige Tish og den 22-årige Fonny. Efter de bliver forlovet, opdager Tish, at hun er gravid. Ikke længe efter anholdes Fonny af politiet, efter en anden kvinde beskylder ham for voldtægt. Den iboende racediskrimination i retssystemet holder Tish og Fonny fra hinanden, hvilket tvinger dem til at sammensætte deres egen form for ægteskab og familie, mens Fonny er bag tremmer.