Karakteristika ved de forskellige boggenrer

 

Følgende er en liste af særlige træk, der gør sig gældende i de største litterære genrer. Der er tale om træk, man typisk vil opleve i de respektive genrer. Der vil dog altid være undtagelser til reglerne, og de fleste bøger indeholder ofte træk på tværs af genrer. Din bog kan dermed sagtens være en blanding af krimi, science fiction og ungdomslitteratur. Der findes også et utal af undergenrer til de nævnte genrer.

Genrebegrebet er et værktøj med begrænsninger, men det er rigtig fint til at hjælpe dig med at spore dig ind på, hvilken målgruppe din bog henvender sig til. At være bevidst om, hvilke genrelabels der passer på din bog, kan være en stor fordel under udgivelsesprocessen og markedsføringen. Det handler om at gøre det nemt for de rette læsere at finde frem til netop din bog.

 

Børnelitteratur

• Spændingen mellem at være didaktisk og fantasifuld.
• Fokus på handling. Ikke særlig beskrivende – hverken om steder, mennesker eller følelser.
• Afhængig af, at der hele tiden sker noget i handlingen, for at holde børnenes interesse.
• Historierne, selvom de er simple og ligetil, har ofte diskrete/underliggende kompleksiteter.
• Næsten altid optimistisk og håbefuld.
• Ofte repetitiv både med ord, fraser, situationer og mønstre.
• Ekstreme kontraster: god vs. ond, hjemme godt vs. ude farligt, kernefamilien vs. den forældreløse.
• Illustrationerne, som ofte følger med, giver adgang til ekstra viden om f.eks. følelser, hvilket teksten også er afhængig af.
• Hovedkaraktererne er som regel børn, eller børnelignende dyr eller voksne.
• Ofte skal børnene kunne identificere sig med hovedkarakteren.
• Handlingen ses ofte gennem hovedpersonens barneøjne og giver derfor et barnelignende syn på de ting, der sker i teksten.
• Selvom handlingen ses gennem hovedpersonens øjne, er det ofte ikke en jeg-fortæller, der bliver brugt, men en 3. personsfortæller.
• Uskyldighed er ofte et tema i børnebøger.
• Fordi bøgerne er skrevet af voksne, tilskynder børnebøger ofte til den form for opførsel og syn på verdenen, som de voksne har eller gerne vil have.

 

Fantasy

• Magiske og overnaturlige elementer.
• Et magisystem, som bestemmer, hvordan verden i bogen fungerer.
• Verden i bogen er anderledes end virkeligheden, og der bruges meget plads i fantasyromaner til at beskrive og forklare denne verden.
• Protagonisten og antagonisten har meget stærke synspunkter, som ofte clasher med hinanden.
• Protagonisten tager ofte ud på en farefuld færd med mange forhindringer undervejs.
• Problemet, som protagonisten skal overvinde, har ofte noget at gøre med verdens magtsystem og magthierarki.
• Temaet er ofte god vs. ond, men nyere tids fantasy er ofte mere nuanceret end dette, særligt bøger møntet på voksne læsere.
• Det onde i verden kanaliseres ofte ind i ét individ, som skal overvindes.
• Mytiske væsner.
• Indeholder meget action. Action som i sidste ende bestemmer, hvem der får/har magten.
• Forbudte romancer.
• Nyopfundne ord og fraser eller hele sprog.

 

Science fiction

• Tager udgangspunkt i videnskabelige og teknologiske fremskridt.
• Foregår i fremtiden, rummet, en anden verden, univers, dimension eller tidslinje.
• Ofte skal hovedpersonerne undersøge et nyt videnskabeligt fremskridt/vidunder.
• Har et menneskeligt element. Det forklares, hvordan den videnskabelig/teknologiske fremskridt har påvirket menneskeligheden.
• Er ofte dystopiske.
• Et fremmed samfund. Altså forskelligt og ugenkendeligt fra fortiden/nutiden.
• Bøgerne er ofte en kommentar på tendenser i det samfund, vi lever i.
• Selvom bøgerne er fiktion, er elementerne i bøgerne ofte taget fra videnskabens verden og i teorien realistiske dog usandsynlige.

 

Ungdomslitteratur

• Hovedpersonen er en ung person.
• Handlingen udspiller sig fra hovedpersonens synspunkt.
• Ofte en jeg-fortæller.
• Voksne er ofte skåret væk fra historien eller spiller kun en mindre rolle.
• Har et hurtigt tempo.
• Bruger moderne udtryk, som de unge kan spejle sig i.
• De unge karakterer i bøgerne opnår flotte resultater og præstationer.
• Behandler ofte følelser, også de svære. De vækker genklang hos de unge.
• Tema: coming-of-age.
• Handler ofte om identitet. Hvem er jeg? Hvordan løsriver jeg mig selv og blive min egen?
• Udviklingen af seksualitet.
• Hovedpersonen ændrer sig og bliver klogere fra starten af bogen til slutningen.
• Andre genrer kan ofte komme ind over.

 

Historiske romaner

• Foregår i fortiden.
• Realistisk historisk kulisse.
• Masser af detaljerede historiske fakta om f.eks. geografi, kultur, samfund og traditioner.
• Kan indeholde virkelige mennesker og steder.
• Hovedpersonerne er ofte fiktive, mens bipersonerne kan være rigtige personer fra tidsperioden.
• Autentiske hovedpersoner – man skal kunne forestille sig, at de har levet i tidsperioden.
• Karakterdrevne historier.
• Store virkelige begivenheder har ofte fundet sted, mens mindre plot hændelser er fiktive.
• Temaerne omhandler ofte problemstillinger fra den relevante tidsperiode.

 

Klassisk skønlitteratur

• På et højt kunstnerisk/innovativt niveau, hvad angår både plot og sprog, i hvert fald i den tidsperiode den er skrevet.
• Appellerer til et stort publikum.
• Ofte inspireret af andre klassiske romaner, det vil sige, mange af de samme temaer går igen, som kærlighed, had, skønhed, liv, død og religion/tro.
• Med universelle temaer formår klassik skønlitteratur at være relevant for flere generationer.
• Har ofte detaljerede beskrivelser om personer, steder og omgivelser.

 

Krimi

• Indeholder mord eller anden kriminalitet.
• Ofte har hovedpersonen høj moral og intelligens, men er isoleret på den ene eller anden måde.
• Hovedpersonen har ofte en personlig interesse i sagen/mordgåden.
• Ledetråde både falske og reelle blive lagt for læseren, men er ofte svære at sætte sammen, og alt går først op i en større enhed til sidst i bogen. Læseren løser ofte sagen/gåden i takt med hovedpersonen.
• Hovedpersonen kommer ud for konflikter og farer, som han/hun må løse – ofte alene.
• Slutningen er ofte god og tilfredsstillende – en forløsning. Der bliver bundet knude på alle løse ender, og ”de onde” får som fortjent.
• Etiske og moralske beslutninger skal tages undervejs – oftest må der gås på kompromis med disse.

 

Spændingsroman

• Handlingen er i centrum.
• Formålet med bogen er at skabe en oplevelse af stress og spænding hos læseren – en på-kanten-af-stolen-følelse.
• Helte og skurke er som regel skarpt definerede.
• Omhandler typisk livstruende situationer og kriser, der truer status quo.
• Hovedpersonen går fra den ene farlige situation til den anden.
• Ofte ret filmisk i sin handling og beskrivelser.
• Spændingsromanen kan indeholde træk fra en lang række andre genrer, såsom krimi, romantik og endda science fiction og fantasy. Ikke eksklusivt realistiske træk.

 

Romantik/erotik

• Gennemgående tema er kærlighed.
• Handlingen er centreret omkring et kærlighedsforhold og dets udvikling.
• Der er en konflikt, som truer kærlighedsforholdet.
• Følger ofte det moralske princip, at god opførsel leder til ubetinget kærlighed.
• Følelsesladen.
• Optimistisk slutning.
• Historierne fortælles oftest fra kvindens synspunkt.
• Stærke/modige og intelligente kvindelige karakterer.
• Varierende niveau af seksuelt indhold, fra et enkelt kys til eksplicit sex.
• Andre genrer kan ofte også komme ind over. Romantik er ofte et element i andre genrer.

 

Biografi/selvbiografi

• Placeres oftest i kategorien faglitteratur, da de omhandler virkelige personer og hændelser.
• Faktabaseret, ofte med store mængder research udført af forfatter.
• Omhandler typisk en historisk person, en kendis, en politiker eller lignende. Nogle gange omhandler biografier flere personer, som eksempelvis en musikgruppe.
• Selvbiografier er skrevet af selve personen, som bogen handler om. Dette kan give et mere intimt indblik i personens liv og oplevelser af hændelser end ellers. Typisk en ret ensidig fortælling.
• Biografier er skrevet af en anden person end den, som bogen handler om – men det er ikke ualmindeligt, at personen, som bogen handler om, er involveret i skriveprocessen og bliver interviewet grundigt. Inddrager typisk flere vinkler og perspektiver på hændelser i personens liv.
• Biografier/selvbiografier er dog ikke nødvendigvis eksklusivt faglitteratur. Der findes eksempler på biografier/selvbiografier, der er helt eller delvist fiktive.

 

 Fagbøger

• Intet er opdigtet.
• Rigtige steder, mennesker, hændelser osv.
• ”Fortælleren” er som regel forfatteren selv.
• Har en meget specifik målgruppe og formål.
• Kan være forklarende, diskuterende, overtalende eller fortællende.
• Ofte med lærerigt/undervisende indhold, eksempelvis kogebøger, historiebøger, essaysamlinger, undervisningsmateriale.