Lilla prosa – ordskvalder

 

”Purple prose” eller lilla prosa er ikke et udtryk, vi umiddelbart kender på dansk, selv om mange af os ved præcis, hvad der menes, når udtrykket, der er meget anvendt på engelsk, bliver forklaret. Enhver ambitiøs skribent bør forstå, hvad det er – for lilla prosa er bestemt ikke det gode sprogs ven.

Lilla prosa blev opkaldt efter en ligefrem, romersk digter ved navn Horats (Quintus Horatius Flaccus Horats, 65-8 f.Kr.), der kritiserede sine meddigteres blomstrede sprog. Han sammenlignede deres – i hans øjne lidt hjælpeløse – forsøg på at skabe litteratur med de lilla beklædningsgenstande, som nogle af de mest divaagtige medlemmer af det romerske samfund iklædte sig som et symbol på deres rigdom.

Udtrykket “lilla prosa” var Horats lidt provokerende måde at kritisere forfattere, hvis sprog var overdrevent prætentiøst.

Hans værker har siden fået enorm betydning, fordi de retningslinjer, han udstikker for god litteratur, i høj grad stadig er gældende. Ifølge Horats skal en historie opbygges med forskellige virkemidler for at gribe sit publikum og få historien til at være nærværende – den skal både gavne og fornøje. Det indebærer, at historien skal komponeres stramt og konsekvent og tilsammen danne en fuldkommen helhed: Stilen skal holdes ren, være i overensstemmelse med god tone og passe til både emne og karakterer. Genrerne må ikke blandes sammen, karaktererne skal være konsekvent tegnet op, handlingsforløbet skal have en passende længde og forløbe sandsynligt, og endelig skal historien opdeles i akter/scener – antallet afhænger af genren. Tilsvarende bør replikkerne understrege den talendes væsen, og den adfærd, en person udviser, skal modsvare alder, social status og personlig situation. Fremstillingen må ikke være abstrakt – i stedet bør man stræbe efter at skabe nye, sansevækkende og levende udtryk. Man kan godt berette om fysiske voldsomheder, men ikke alt for eksplicit. Ekstreme eller bizarre elementer bør man helt undgå.

Endelig fremhæver Horats, at det ikke er nok at have talent, men at digtning kræver livslang skoling og uforbeholden selvkritik. Horats retningslinjer fik uhyre stor betydning for renæssancen, romantikken og især for klassicismen (https://teaterleksikon.lex.dk/Quintus_Horatius_Flaccus_Horats).

 

Men hvorfor er ”lilla prosa” dårligt?

Hvad synes du om følgende:

”Hun slog hidsigt med sit henrivende lille hoved, der var omkranset af skinnende, gyldenblonde slangekrøller og hendes smaragdgrønne, skrånende øjne slog temperamentsfyldte gnister mod ham. Det intense blik, som hun sendte ham under de lange øjenvipper, var dog fyldt med en altopslugende og hemmelig længsel, da hun lænede sig ind i hans stærke arme.”

Det er en anelse tungt at komme igennem, ikke sandt?

Og mon ikke alle Twilight-fans kan genkende denne beskrivelse af Edward:

“Hans hud, hvid trods den svage rødme fra gårsdagens jagt, funklede bogstaveligt talt, som om tusindvis af små diamanter var indlejret i overfladen. Han lå helt stille i græsset, skjorten åben over hans skulpturelle, glødende bryst, hans funklende arme var nøgne. Hans glitrende, blege lavendelblå øjne var lukkede, selv om han selvfølgelig ikke sov. En perfekt statue, hugget i en ukendt sten, glat som marmor, funklende som krystal.”

Jeg lader teksten tale for sig selv!

Men lilla prosa handler ikke kun om at bruge lange og mange ord, for en tekst bliver ikke nødvendigvis dårligere af lange ord, hvis de blot er brugt rigtigt og med omtanke. At skrive lilla prosa handler mere om at forsøge at forskønne en tekst og at få den til at være noget, den egentlig ikke er. Så tænk overdrevne adjektiver, alt for lange og indviklede sætninger og ord, der ikke rigtig tilfører sammenhængen noget.

Mange gange kan man, når man forbryder sig på lilla vis, tro at alle disse mange, lange ord overkrydret med tillægsord, får ens tekster til at fremstå begavede og velskrevne. Sandheden er, at lilla prosa får en læser til at springe let og elegant hen over de tunge afsnit, fordi de ikke tilfører handlingen noget som helst.

Lilla prosa er dermed mere end bare irriterende. Det forstyrrer læserens evne til at forstå og sætte sig ind i din historie og dine personer, og dermed dine chancer for at bygge en læserskare op. Derfor skal du, når du redigerer din tekst, tænke rigtig meget over, om lilla prosa forekommer – og hvor. Der kan godt være afsnit, som du selv elsker, men her er du nødt til at være benhård, når du redigerer.

Det kan hjælpe at være meget opmærksom på følgende karakteristika ved lilla prosa, når du redigerer:

1. Det er svært at læse:
Flerstavelsesord, slingrende sætninger og en syndflod af adjektiver kan være svære at fordøje. Ikke alene vil dine læsere have svært ved at holde tråden, de vil måske ikke engang forstå, hvad du overhovedet forsøger at sige.

Og hvis en læser lægger din bog fra sig for at google de ord, du bruger, så er der en risiko for, at de aldrig samler den op igen.

2. Det stjæler opmærksomheden
Lilla prosa trækker al opmærksomheden fra historiens egentlige indhold og forhindrer dit budskab i at trænge igennem. Og når vi skriver, har vi alle noget på hjerte − noget som vi ønsker, at læseren skal tage med sig, når han eller hun har læst den sidste side. Hvis dine læsere sidder og fokuserer på lange og ukendte ord, er der en ret stor sandsynlighed for, at de helt misser pointen.

3. Det er unødvendigt
Måske vigtigst af alt: Lilla prosa er i de fleste tilfælde helt unødvendigt. Hvorfor prøve at imponere dine læsere ved at sende en hel hær af adjektiver ind i kampen, når du i virkeligheden let kan overbevise dem om dine skriveevner ved at skrive på almindeligt dansk?

Hvordan undgår du at skrive lilla prosa?

Du kan holde dig til de retningslinjer som Horats har udstukket ovenfor – med disse som pejlemærke er du allerede på rette vej.

Forfatteren George Orwell har lavet seks effektive regler for at skrive, som går lidt mere ned i detaljen end Horats:

• Brug aldrig metaforer, sammenligninger eller andre talemåder, som du er vant til at se på tryk – det giver et klichépræget sprog.
• Brug aldrig et langt ord, hvor et kort ord er tilstrækkeligt.
• Hvis det er muligt at udelade et ord, så gør det.
• Brug aldrig passiv, når du kan bruge aktiv.
• Brug aldrig et udenlandsk udtryk, et videnskabeligt ord eller et jargonord, hvis du kan finde en dagligdags dansk pendant.
• Overtræd hellere en af disse regler end at skrive noget forfærdelig vrøvl J.

Flere gode råd

Du kan også have disse tre, gode råd i baghovedet når du skriver eller redigerer dit manuskript:

• Fokusér på din målgruppe: Husk, hvem du skriver til, og sørg for at målrette din skrivning til målgruppen.
• Sæt dig ind i din læsers tankegang. Hvad er det egentlig, dine læsere gerne vil læse? Skriver du i den romantisk/erotiske genre, skal du nok springe lange, tekniske forklaringer over, men skriver du en krimi, kan netop den side af sagen appellere til dit publikum. Hvis du (eller en betalæser) læser dine tekster igennem fra en eksisterende eller potentiel læsers perspektiv, og du ikke rigtig rammer målskiven, er det måske nødvendigt med en omskrivning. For hvis dine ord ikke brager igennem til dine læsere, hvad er så meningen med at skrive dem?
• Vær altid dig selv: I sidste ende er det usandsynligt, at lilla prosa afspejler din egen sande stemme og stil, så prøv altid at være dig selv og skriv på en måde, der lyder som dig. Der er ikke noget galt med at udvikle din skrivestil og udvide dit ordforråd med tiden, men gør det på en måde, der føles autentisk og interessant − ikke overdrevet.

Rigtig god skrivelyst!

Skrevet af Eva Götzsche

Du kan måske også være interesseret i at læse artiklen Bliv en bedre forfatter af at læse