21 sproglige dødssynder – og hvordan du undgår dem

 

At glemme nutids-r

Udsagnsord i nutid ender på r, men det kan være svært at høre. Heldigvis er der en række regler, du kan bruge, hvis du er i tvivl.

Hvis du kan sætte ’jeg’ foran udsagnsordet, skal du huske det lille r. Kan du derimod sætte ’at’ foran, skal du ikke bruge r:

’Jeg kører en tur’ vs. ’At køre en tur’.

 

Den anden klassiske huskeregel er at udskifte udsagnsordet med ’spise’. Her er det ofte meget nemmere at høre, om der skal ’r’ på.

I sætningen ’han lærer ikke noget’, kan det være svært at høre, om der er et ’r’. Men udskift udsagnsordet med ’spise’, og det bliver langt mere tydeligt:

’Han spiser ikke noget’.

 

 

At skrive sammensatte navneord i to ord

På dansk kan det være svært at høre, om et navneord skal skrives i et eller to ord. Var det noget med ’en sær udstilling’, ’en grov smed’ eller ’en dyr læge’? Hvis ikke, så skriv dem (hver især selvfølgelig) i ét ord.

En huskeregel er, at de sammensatte navneord kun har ét hovedtryk (som regel på første stavelse):

’En ældre bolig’ (= en bolig, der ikke er af nyere dato).

’En ældrebolig’ (= en særlig boligform til ældre mennesker).

 

Ordene ovenfor er korrekt stavet, men de betyder noget forskelligt, og trykket varierer – det sammensatte navneord (ældrebolig) har kun ét tryk på første stavelse.

 

 

At holde fast i forældede staveformer

Med 3. og 4. udgave af Retskrivningsordbogen er flere gamle staveformer sendt ud i kulden. Husk altid at holde dig opdateret med den nyeste version på www.dsn.dk, så du ikke laver fejl eller retter andre imod gældende regler. Vi ser ofte følgende fejl af sprogbrugere, der ikke har læst op på de seneste stavemåder, og husk derfor:

Skriv ’linje’ i stedet for ’linie’.

Skriv ’tjekke’ i stedet for ’checke’.

Skriv ’vanilje’ i stedet for ’vanille’.

Skriv ’e-mailadresse’ i stedet for ’e-mail-adresse’.

Skriv ’hæfte’ i stedet for ’hefte’.

Skriv ’techno’ i stedet for ’tekno’.

 

 

At skrive ’jeres’ og andre stedord med stort

Det hedder ‘tak for jeres hjælp’. Andre stedord som du, dig, din og jer er også med småt. De store bogstaver er i denne sammenhæng reserveret til I, De, Dem og Deres. Derfor hedder det fx:

’Ønsker De kaffe til kagen?’

’Om et øjeblik vil De kunne handle hos servicevognen’.

’Vil De ikke have min plads, frue?’

 

Husk i øvrigt, at det er temmelig gammeldags at bruge ’De’ i skriftlig kommunikation. Formen kommer let til at give sproget et støvet og umoderne skær.

 

 

At sætte komma foran ’navnemåde-at’

Når ’at’ følges af den ubøjede infinitiv/navnemåde (fx ’at sætte komma’), er kommaet bandlyst.

’Jeg er god til, at sætte komma’ er forkert.

’Jeg er god til at sætte komma’ er korrekt.

’Det er nemt, at falde i kommafælder’ er forkert.

’Det er nemt at falde i kommafælder’ er korrekt.

 

 

At sætte komma efter hilsner

’Kære Jette’ i et brev eller en mail står fint helt alene og skal ikke ødelægges med et komma. Det samme gælder efter fx ’Venlig hilsen’. I sms-sprog er det derimod mere acceptabelt at sætte komma efter starthilsnen, som denne artikel fra Sprognævnet fortæller mere om.

 

 

At bruge apostrof til at bøje de fremmedord, der skal bøjes helt almindeligt Pas på, når du bøjer fremmedord. En stor del af dem må ikke længere bøjes ved hjælp af apostrof. Det er fx strengt forbudt at skrive ‘succes’en’, ‘cognac’en’ eller ‘grandprix’et’. Det samme gælder 114 andre ord, som ifølge Retskrivningsordbogen nu skal følge det helt ’almindelige bøjningsmønster’, hvor endelsen sættes direkte på ordet: ’succesen’, ’cognacen’, ’grandprixet’.

 

 

At forbryde sig mod de fundamentale regler for en punktopstilling

Der er groft sagt seks vigtige anbefalinger for punktopstillinger:

• Sæt kun punktum mellem de enkelte punkter, hvis de indeholder helsætninger.
• Sæt ALDRIG komma mellem punkterne – og heller ikke ’og’ mellem næstsidste og sidste punkt.
• Sæt (næsten) altid punktum efter det sidste punkt.
• Begynd med småt, hvis punkterne er meget korte, fx består af ét ord.
• Begynd med småt, hvis punkterne fuldender den sætning, der indleder punktopstillingen.
• Sørg for, at de enkelte punkter er ens bygget op, så de er sprogligt parallelle.

 

 

At skrive ligge, når det burde være lægge – og omvendt

I udtalen er det svært at høre forskel, men i praksis betyder det en del.

 

Den overordnede huskeregel er, at ’at ligge’ betegner en stilstand, mens ’at lægge’ betegner en bevægelse.

’Jeg ligger i sengen’.

’Jeg lægger bogen på plads’.

 

Her er endnu en huskeregel. Der er nemlig cirka den samme forskel på sidder (stilstand) og sætter (bevægelse). Her ville du aldrig sige:

’Jeg sidder mig ind i bilen’ eller ’sid dig så ned!’

 

Ligesom du heller ikke ville råbe til din halvblinde tipoldemor:

’Jeg sætter herovre!’

 

Det vil altså sige: En høne ligger måske ned, men den lægger æg. Du kan altså også huske det på, at ’lægge’ kræver en genstand – nemlig ægget. Samme princip gælder i datid, hvor hønen lå ned, mens den lagde sit æg. Og i førnutid: Den har inden da ligget ned temmelig længe, men den har da i det mindste lagt et æg. Altså er det helt og aldeles umuligt at have lagt og sovet i 10 minutter.

 

 

At bruge apostrof ved almindeligt ejefald

Det hedder ’Johns kakaomælk’, ’mors græsslåmaskine’ og ’Bro Kommunikations direktør’. Kun hvis ordet eller forkortelsen ender på s, x og z, skal du afslutte med en apostrof, men som erstatning for s:

’Schweiz’ parlament’ ’SAS’ billetpriser’ ’Max’ hund’

 

 

At skrive almindelige titler og stillingsbetegnelser med stort

Titler og stillingsbetegnelser skrives som hovedregel med lille begyndelsesbogstav, både i tiltale og omtale.

 

Det hedder altså:

’til direktør Eriksen’ ’kulturministeren’ ’kære grev Moltke’

 

Kun særlige royale titler skrives med stort i tiltale og omtale – bl.a. ’Deres Majestæt’, ’Hendes Majestæt Dronningen’, ’Deres Kongelige Højhed’ og ’Deres Excellence’.

 

 

At skrive synes, når det burde være syntes – og omvendt

’Synes’ er nutid. ’Syntes’ er datid. Længere er den ikke. Synes du stadig det der, som du synes? Så brug ’synes’. Har du ændret mening, er det ’syntes’.

’Jeg synes, at det er vigtigt at kunne sin grammatik og retskrivning’.

’Da jeg var teenager, syntes jeg, at mine forældre var tåbelige’.

 

 

At sætte bindestreg, når det skal være tankestreg

Der er forskel på ’-’ og ’–’, og hver streg har sit formål. Bindestregen binder sammen, mens tanke- stregen skaber et ophold i teksten. Det kan godt være, at det er en (fysisk) lille dødssynd, men du må stadig ikke begå den.

 

 

At bruge endelsen ’ie’, når det burde være ’um’

Det er blevet valgfrit for 40 nye ord, om du bruger endelsen ’ie’ eller ’um’.

’Gymnasium’ og ’gymnasie’ er begge korrekte.

’Ministerium’ og ’ministerie’ er begge korrekte.

’Kollegium’ og ’kollegie’ er begge korrekte.

 

Men der er stadig en masse ord, hvor den ikke går. For eksempel hedder det stadig ’skuffedarium’, ’helium’, ’elysium’ og ’aluminium’.

 

 

At bytte rundt på ’nogle’ og ’nogen’

Grundlæggende betyder ’nogen’ ’nogen som helst’, imens ’nogle’ betyder ’visse’, ’et par stykker’ eller ’en del’. En anden huskeregel er at sammenligne med de engelske ord ’some’ (nogle) og ’any’ (nogen).

 

Hvis du stadig er i tvivl, kan du prøve at sætte ‘overhovedet nogen’ eller ‘nogen som helst’ ind i sætningen. Hvis den stadig giver mening, skal du bruge ’nogen’. Omvendt kan du prøve at sætte ‘et par’ eller ‘visse’ ind i sætningen. Hvis den stadig giver mening, skal du bruge ’nogle’.

 

’Er der nogen bag døren?’

Her kan du udskifte ’nogen’ med ’nogen som helst’, og sætningen giver stadig mening. Eksemplet viser også, at ’nogen’ for det meste bruges i spørgende sætninger.

 

’Nogle mennesker elsker honningmadder, andre er mere til syltetøj’.

Her kan du udskifte ’nogle’ med ’et par’ eller ’visse’, og betydningen er næsten den samme.

 

 

At tage fejl af endelserne ’-ende’ og ’-ene’

Endelserne på navneord i bestemt flertal og den lange tillægsform på udsagnsord lyder ens, men de staves ikke ens. Udfordringen er, at den ene version ender på ’-ende’, mens den anden ender på ’-ene’.

 

Navneordene ender på ’-ene’, fx hundene, børnene, bordene, flaskerne, lamperne og telefonerne. Udsagnsordene ender på ’ende’, fx ’han kom løbende’, ’de så smilende på hinanden’. En af de eneste undtagelser til reglen er navneordet ’søskende’.

 

Det kan blive rigtig svært i de tilfælde, hvor ordet eksisterer med begge endelser:

’De så smilende på hinanden’.

’Smilene bredte sig, da lysene på juletræet blev tændt’.

’De ankom altid løbende til løbene’.

 

 

At bruge ’hans’ i stedet for ’sin’

Den korte regel lyder: Brug ’sin’/’sit’, hvis det henviser til sætningens grundled. Brug ’hans’/’hendes’/’dens’/’dets’ i alle andre tilfælde.

Hvis du er i tvivl, så prøv at sætte ordet ’egen’ ind. Hvis du kan det, skal du bruge formen ’sin’:

’Han kyssede sin (egen) kone’.

’Han kyssede hans (en andens) kone’.

 

Et eksempel mere:

’Han tog hans (Peters) hat’. ’Han tog sin (egen) hat’.

 

 

At blande ’for’ og ’får’ sammen

Ud over at være et sødt dyr med uld er ’får’ nutid af udsagnsordet ’at få’, mens ’for’ kan være et bindeord eller et forholdsord. Der er mange, der kommer til at blande dem sammen, men du kan fx kende forskel ved at lytte dig frem: Der er typisk tryk på ’får’, mens der typisk ikke er tryk på ’for’.

’Han får masser af lommepenge hver uge’ = tryk.

’Han har masser at lave for tiden’ = ikke tryk.

 

Du kan også kende forskel ved at bruge denne regel: Hvis du kan indsætte ’må få’, skal du bruge ’får’.

 

 

At blande ’og’ og ’at’ sammen

Her er der tale om et sammenfald i udtalen, selvom ordene staves forskelligt. Det gør det imidlertid ikke valgfrit, om du vil skrive ’og’ eller ’at’.

Brug ’at’ foran navnemåde, dvs. udsagnsord der ender på -e eller ingenting, fx ’at danse’ og ’at få’: ’Det er en god ide at danse meget, hvis man vil i kontakt med det modsatte køn til en fest’.

’Glem ikke at få underskrevet blanketten’.

’Husk at ringe på mormors fødselsdag’.

 

Brug ’og’ mellem udsagnsord, der står i nutid, datid eller bydemåde:

’Han sidder og læser’.

’Koncertgængerne hoppede og dansede til musikken’.

’Spis og drik, til du segner’.

 

 

At bruge fuge-s forkert

Fuge-s er det bogstav, vi bruger til at fuge sammensatte ord med. Her er et par eksempler:

’Affaldscontainer’

’Fortrydelsespille’

 

Problemet med fuge-s er, at der ikke findes generelle regler at holde sig til, når vi skal vurdere det. Når der ikke er tommelfingerregler, er der kun én regel, nemlig at slå op på www.retskrivning.dk.

 

I nogle tilfælde er der nemlig valgfrihed. Det gælder fx ordet ’viden’:

’Viden(s)baseret’ ’Viden(s)deling’ ’Viden(s)bank’

 

I mange andre tilfælde er der dog bestemt ikke valgfrihed. Derfor hører man ofte fejl som eksempelvis ’fodboldsbane’, ’campingsvogn’ eller ’tændstiksæske’.

 

At glemme følgende hjælpemidler Politikens Håndbog i Nudansk www.sproget.dk

www.dsn.dk