Sprogsminke

Pyntefjer

Forleden manglede jeg ord. Ja, det er en træls situation for en forfatter.

Jeg ledte efter et ord, som kunne beskrive det, at man forskønner/omskriver negativt ladede ord til noget mere spiseligt.

En slags litterær make-up.

Når kølediskens kylling ikke længere er pumpet med vand, men blot “neutralmarineret”

Som når “sprøjtegift” bliver til “planteværn”. Og citroner ikke er “sprøjtede” men “overfladebehandlede”.

Eller at man har møde med sin “bankrådgiver” og ikke en en “banksælger”.

Tænk, hvis man skulle kalde det en “telefonrådgiver” og ikke en “telefonsælger”.

Og hvis man bliver i den finansielle sektor, så gjorde det skatteborgernes redningsplanke til griske pengemænd lidt mindre kontroversielt, da man fejede pengene ind under begrebet “finansiel stabilitet”. For hvem kan dog være imod finansiel stabilitet?

Helt grelt bliver det, når “tortur” afløses af “moderat fysisk pres” – for det gør jo ingen fortræd … eller?

Jeg delte opgaven med netværket og fik rigtig mange gode bud, hvad man kunne kalde disse positive omskrivninger.

Newspeak var det mest oplagte. Inspireret af Georg Orwells berømte fremtidsversion “1984”, hvor den øverste ledelse søger at udrydde al oprørstrang ved at kvæle tankefrihed gennem et minimeret ordforråd. “newspeak er det eneste sprog i verden, hvis gloseforråd bliver mindre hvert år.”

Andre forslag var den direkte oversættelse nysprog, som også er godt. Men heller ikke helt dækkende.

Enighed om sprogets definitioner er vigtige. Ellers risikerer man misforståelser. Som når en præsident i bedste sendetid kan udtale:

“I did not have sexual relations with that woman, Miss Lewinsky.”

Det var kun en sandhed, fordi en abstrakt definition på et seksuelt forhold ikke inkluderede at modtage oralsex.

Det kan man kalde en juridisk spidsfindighed eller en sproglig teknikalitet. Man kunne også bare kalde det en løgn.

Clintron anvendte her begrebet framing eller framebuilding. Det var mange også raske til at gøre opmærksom på.

Det handler om at vinkle, dreje eller indramme debatten om et fænomen, med henblik på at styre, hvorledes emnet skal diskuteres.

Andre gjorde opmærksom på at “eufemisme”  bruges som omskrivning for et andet ord, der er uønsket eller tabu-belagt.

Her er mange eksempler. At stille træskoene er mindre sørgeligt end at dø.

Man bliver ikke fyret, men fritstillet. Og ikke af inkompetence, men grundet “nødvendige omstruktureringer”.

Vi fik rigtig mange kommentarer – og du kan læse en del af dem lige her

Hvad er pointen? At ord betyder noget!

Og at vi ikke skal lade debatten pynte sig med lånte fjer.

Og at selvkritik ikke er det samme som censur. Jeg tillader mig derfor at opfinde et nyt ord, som skal dække over litterær forskønnelse af negativt ladede ord: Sprogsminke.

Det er et dejligt ord 🙂

2 meninger om “Sprogsminke”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *