Sprogsminke

Eufemismer, sproglig framing og Newspeak

Hvad kalder man det, når man forskønner/omskriver negativt ladede ord til noget mere spiseligt? Når kølediskens kylling ikke længere er pumpet med vand, men blot “neutralmarineret”. Som når “sprøjtegift” bliver til “planteværn”. Og citroner ikke er “sprøjtede” men “overfladebehandlede”. Eller at man har møde med sin “bankrådgiver” og ikke en “banksælger”. Og hvis man bliver i den finansielle sektor, så gjorde det skatteborgernes redningsplanke til griske pengemænd lidt mindre kontroversielt, da man fejede pengene ind under begrebet “finansiel stabilitet”. For hvem kan dog være imod finansiel stabilitet? Helt grelt bliver det, når “tortur” afløses af “moderat fysisk pres” – for det gør jo ingen fortræd … eller?

Eller når en præsident i bedste sendetid kan udtale:

“I did not have sexual relations with that woman, Miss Lewinsky.”

Det var kun en sandhed, fordi en abstrakt definition på et seksuelt forhold ikke inkluderede at modtage oralsex. Det kan man kalde en juridisk spidsfindighed eller en sproglig teknikalitet. Man kunne også bare kalde det en løgn.

I overstående eksempel brugte Clinton begrebet framing. Det var mange også raske til at gøre opmærksom på. Det handler om at vinkle, dreje eller indramme debatten om et fænomen, med henblik på at styre, hvorledes emnet skal diskuteres. På sin vis er noget lignende på spil i de ovenstående omskrivninger af mere negativt ladede ord. Der er her tale om eufemismer. Begge er eksempler på manipulation af sproget (negativt eller positivt), der kan bruges til at styre modtagerens opfattelse af budskabet – kald det en slags sprogsminke, om du vil. Sprog er mere end blot en række ord og sætninger; det er et kraftfuldt værktøj, der former vores opfattelse af verden omkring os – sproget er de (til tider fedtede) briller, vi ser verden igennem. Sproget, vi bruger til at udtrykke tanker, ideer og følelser, er ikke blot en neutral måde at kommunikere på. Det kan være en kilde til magt, manipulation og kontrol af vores verdensopfattelse.

I denne artikel vil vi udforske koncepterne eufemisme og framing, samt kigge nærmere på et eksempel på, når sproglig manipulation stikker helt af: nemlig George Orwells Newspeak. Hver af disse koncepter giver os indblik i, hvordan sprog kan bruges til at forme vores opfattelse af virkeligheden, manipulere holdninger og endda undertrykke frihed. Vi vil afdække, hvordan eufemismer kan mildne og forbedre sprog, hvordan framing kan påvirke vores opfattelse, og hvordan Newspeak, som beskrevet af George Orwell i sin dystopiske roman 1984, tjener som en advarsel om, hvordan sprog kan bruges til at undertrykke individuel tænkning og kontrollere samfundet.

 

Eufemisme

En eufemisme er en form for sprogbrug, hvor en mildere eller mere behagelig udtryksmåde bruges i stedet for en mere direkte eller kontroversiel formulering. Eufemismer anvendes ofte for at gøre noget, der ellers kan opfattes som ubehageligt, groft, stødende eller tabubelagt, mere acceptabelt eller politisk korrekt. De bruges også til at skåne andres følelser eller undgå at være for direkte eller grafisk i visse sammenhænge.

Eufemismer kan have mange forskellige formål, herunder:

1. Skåne følelser: Eufemismer bruges ofte for at undgå at fornærme eller såre nogen. For eksempel kan man sige \”gå bort\” i stedet for \”dø\” for at skåne andres følelser.
2. Gøre noget mere acceptabelt: Ved at bruge en mildere formulering kan man gøre noget, der ellers kan virke ubehageligt eller uacceptabelt, mere socialt acceptabelt. For eksempel bruges udtrykket \”gå på toilettet\” i stedet for mere direkte udtryk som \”tisse\” eller \”skide\”.
3. Undgå at være for direkte: Eufemismer bruges ofte til at undgå at være for direkte eller grafisk i visse sammenhænge. For eksempel kan man sige \”De har ligget og hygget sig hele morgenen\” for indirekte at indikere, de har haft sex hele morgenen.
4. Politisk korrekthed: I visse tilfælde bruges eufemismer for at undgå at bruge udtryk, der kan opfattes som stødende eller diskriminerende. For eksempel bruges udtrykket \”fysisk udfordret\” i stedet for \”handicappet.\”

Det er vigtigt at bemærke, at brugen af eufemismer kan variere kraftigt afhængigt af kultur og kontekst, og hvad der opfattes som en eufemisme i en kultur, kan opfattes som mere direkte sprog i en anden. De tjener ofte som et middel til at tilpasse sprogbrugen til de normer og forventninger, der hersker i en given kultur eller situation.

Brugen af eufemismer har både fordele og ulemper afhængigt af konteksten og formålet. Her er nogle fordele og ulemper ved brugen af eufemismer:

 

Fordele ved brugen af eufemismer:

1. Skåne følelser: Eufemismer kan bruges til at undgå at såre eller fornærme nogen ved at bruge en mildere formulering. Dette er især vigtigt i situationer, hvor emner kan være følsomme eller potentielt stødende.
2. Politisk korrekthed: Brugen af eufemismer kan bidrage til at undgå at bruge udtryk, der kan opfattes som diskriminerende eller stærkt stødende. Dette kan fremme respekt og inklusion.
3. Tilpasse sprog til konteksten: Eufemismer kan hjælpe med at tilpasse sprogbrugen til den kulturelle eller sociale kontekst. De kan gøre det lettere at kommunikere på en passende måde i forskellige sammenhænge.
4. Ironi og humor: Eufemismer kan bruges til at skabe humor eller ironi ved at indføre mildere udtryk i situationer, hvor mere direkte sprog ville være mere passende. Dette kan være effektivt i komedie og satire.

 

Ulemper ved brugen af eufemismer:

1. Forvirring: Brugen af eufemismer kan undertiden føre til forvirring, især hvis læserne eller lytterne ikke forstår den skjulte betydning. Dette kan medføre misforståelser eller kommunikationsproblemer.
2. Manglende klarhed: Eufemismer kan føre til manglende klarhed, da de skjuler den faktiske betydning af et udtryk. Dette kan være problematisk i situationer, hvor præcision er vigtig, for eksempel i mere tekniske tekster eller videnskabelige artikler.
3. Manipulation og skjulte intentioner: Nogle gange bruges eufemismer med det formål at manipulere eller skjule intentioner. Dette kan være uærligt og vildledende, hvilket kan underminere tilliden i kommunikationen.
4. Tab af ægthed: Brugen af eufemismer kan undertiden føre til, at teksten mister sin ægthed og autenticitet. I nogle situationer ønsker læserne eller lytterne en direkte og ærlig kommunikation uden omsvøb.

Det er vigtigt at bruge eufemismer med omhu og overveje konteksten og målet med kommunikationen. I nogle situationer kan de være nyttige værktøjer til at undgå at støde nogen eller til at skabe humor, mens de i andre tilfælde kan underminere klar og ærlig kommunikation. Det handler om at afveje fordele og ulemper for at vælge den mest hensigtsmæssige tilgang.

 

En forfatter kan udnytte eufemismer som et litterært værktøj for at opnå forskellige effekter i deres værker. Her er nogle måder, hvorpå en forfatter kan bruge eufemismer:

1. Karaktertræk: Eufemismer kan bruges til at afsløre karaktertræk og personlighedstræk hos figurer i en fortælling. For eksempel kan en karakter, der undgår at bruge direkte eller grove udtryk, fremstå som mere høflig eller forsigtig – eller manipulerende.
2. Tematisk dybde: Eufemismer kan understøtte og uddybe temaer i en fortælling. For eksempel, hvis temaet er tabu eller skam, kan brugen af eufemismer bidrage til at understrege de sociale eller følelsesmæssige barrierer, der er knyttet til emnet.
3. Ironi: Forfattere kan bruge eufemismer ironisk ved at bruge mildere udtryk i en situation, hvor en mere direkte formulering ville være mere passende eller nøjagtig. Dette kan skabe humor eller fremhæve karaktertræk eller en situation.
4. Sammenligninger og kontraster: Ved at indføre eufemismer i visse situationer og bruge mere direkte sprog i andre kan forfatteren skabe kontraster og sammenligninger mellem karakterers holdninger, kulturer eller generationer.
5. At udfordre eller provokere: Nogle forfattere bruger eufemismer til at udfordre samfundets normer eller provokere læseren. Ved at præsentere emner på en måde, der bryder med konventionerne, kan forfatteren få læseren til at tænke over eller diskutere problemstillingerne.
6. Atmosfære og tone: Eufemismer kan bidrage til at skabe en bestemt atmosfære eller tone i en tekst. For eksempel kan brugen af mange eufemismer i en dystopisk roman give indtryk af en samfund, der forsøger at skjule eller ændre virkeligheden (se vores gennemgang af Newspeak i Orwells 1984).
7. Skabe subtekst: Eufemismer kan bruges til at indføre subtekst og skjulte betydninger i en fortælling. Læserne kan blive tvunget til at tænke mere over, hvad der virkelig menes, når en karakter bruger en eufemisme.

Det er vigtigt, at forfattere bruger eufemismer omhyggeligt og overvejer, hvordan de passer ind i den større sammenhæng af deres værk. Misbrug af eufemismer kan føre til forvirring eller forringe forståelsen af teksten. Derfor bør forfattere nøje overveje de kulturelle og kontekstuelle aspekter af eufemismer og vælge dem med omhu for at opnå de ønskede litterære virkninger.

Eufemismer optræder også ret ofte i lyrik og digte, særligt i klassiske digteres værker som Shakespeares sonetter. Disse er skrevet i en tid, hvor man ikke talte så direkte om ting som sex og seksualitet, hvorfor kærligheds-/elskovsdigte ofte bestod af kreative eufemismer for disse. Shakespeare specifikt var meget bevidst om sin brug af eufemismer og brugte dem ofte til at adressere tabubelagte emner på en let skjult men humoristisk måde.

 

Framing

Sproglig framing (eller blot \”framing\”) refererer til den måde, hvorpå information eller budskaber præsenteres og formuleres for at påvirke opfattelsen, holdningen eller reaktionen hos en person eller en målgruppe. Framing handler om at vælge bestemte ord, formuleringer eller perspektiver for at sætte en bestemt kontekst omkring en idé, begivenhed eller emne. Det kan have afgørende indflydelse på, hvordan folk opfatter og forstår informationen, da det kan fremhæve visse aspekter og undertrykke andre.

Her er nogle nøglepunkter vedrørende sproglig framing:

1. Skabe betydning: Framing giver mening og kontekst til information. Det hjælper med at definere, hvad der er vigtigt, og hvordan man skal forstå et givent emne. For eksempel kan den samme begivenhed præsenteres som en \”fredsbevægelse\” eller en \”oprørsgruppe,\” hvilket skaber to forskellige opfattelser.
2. Påvirke holdninger: Ved at vælge en bestemt ramme kan afsenderen forsøge at påvirke modtagerens holdninger og reaktioner. Positive eller negative konnotationer kan associeres med rammen for at opnå en bestemt reaktion.
3. Indflydelse på politik og beslutningstagning: Politiske aktører, organisationer og medier bruger framing som et værktøj til at fremme deres dagsorden eller politik. Ved at vælge bestemte rammer kan de ændre opfattelsen af en bestemt politik eller beslutning.
4. Mediernes rolle: Medier spiller en væsentlig rolle i framing ved at vælge overskrifter, billeder og formuleringer, der kan påvirke, hvordan en nyhedshistorie opfattes af offentligheden.
5. Kulturel og samfundsmæssig indflydelse: Sproglig framing er også påvirket af kulturelle og samfundsmæssige normer og værdier. Hvordan et emne præsenteres, kan variere i forskellige kulturer og samfund.
6. Fremhæve eller skjule aspekter: En vigtig del af framing er at afgøre, hvilke aspekter der skal fremhæves, og hvilke der skal skjules. Dette kan have en afgørende indflydelse på, hvordan folk opfatter informationen.

Det er vigtigt at være opmærksom på sproglig framing, da det kan bruges til at manipulere og forme opfattelsen af virkeligheden. Det er en kritisk færdighed at være i stand til at genkende forskellige former for framing og overveje, hvordan de påvirker ens forståelse og holdninger til forskellige emner.

 

Newspeak

Newspeak er et fiktivt sprog og et centralt element i George Orwells dystopiske roman 1984, udgivet i 1949. I romanen beskriver Orwell et totalitært samfund kaldet Oceania, hvor regeringen, ledet af Partiet, udøver fuldstændig kontrol over sprog og tanke. Newspeak er det sprog, der er pålagt af regeringen for at manipulere og begrænse tanken og udtrykket hos samfundets borgere.

Orwells Newspeak er på sin vis eufemisme og framing taget til ekstremerne. Romanen undersøger og understreger, hvordan manipulation af sprog kan føre til kontrol og undertrykkelse af individer. Orwells roman og konceptet Newspeak er blevet et kraftfuldt symbol for den trussel, der kan opstå, når regeringer forsøger at kontrollere eller manipulere sprog og kommunikation i et forsøg på at kontrollere befolkningen.

Nøglekarakteristika ved Newspeak inkluderer:

1. Sprogrensning: Newspeak reducerer antallet af ord og fjerner ord, der kan bruges til at udtrykke tanker om frihed, oprør eller individuel tænkning. Det sigter mod at begrænse og forenkle sprogbrugen.
2. Politiske korrekthed: Newspeak forvrænger sproget for at gøre det politisk korrekt ifølge Partiets ideologi. For eksempel bruges udtrykket \”dobbelttænkning\” i Newspeak til at betegne en accept af modsatrettede ideer uden at stille spørgsmålstegn ved dem.
3. Nye ord: Newspeak introducerer nye ord og udtryk, der tjener til at understøtte Partiets dagsorden og manipulere tanker og følelser hos borgerne.
4. Sprogmyndigheder: I Oceania er der sprogmyndigheder, der overvåger og censurerer sprogbrugen, og de arbejder kontinuerligt på at fjerne ord og begreber fra sproget.

Newspeak tjener som et redskab til at kontrollere befolkningen i Oceania ved at begrænse deres evne til at udtrykke uenighed, tænke frit og kritisere regeringen. Det er en nøglekomponent i Partiets stræben efter total kontrol og magt over individets tanke og sprog.

Eufemismerne og framingen, der udnyttes i Orwells Newspeak, tjener som påmindelser om betydningen af at bevare ærlig og åben kommunikation, samtidig med at man er opmærksom på, hvordan sprog kan bruges til at forme og manipulere vores samfund og vores opfattelse af virkeligheden.

Eksempler på Newspeak i den virkelige verden kan være, da Donald Trump og hans folk under hans embede som præsident begyndte at bruge begrebet ”alternative fakta” om udtalelser, der senere er blevet faktatjekket og fundet forkerte. Ved at kalde deciderede usandheder for ”alternative fakta” (og præsentere dem som fakta) forsøger man at bagatellisere, at det er løgn eller misinformation, og man framer det således, at det er sidestillet med fakta i stedet for at være det modsatte. Tanken er, at man forsøger at manipulere folk til at tro, at ”alternative fakta” må være lige så godt eller næsten så godt som fakta.

Et anderledes eksempel kan være, hvordan næsten alle væbnede styrker i de vestlige lande har et navn, der er en eufemisme eller Newspeak. I Danmark kalder vi vores væbnede styrker for ”Forsvaret” eller ”Forsvarsministeriet” – ligeledes kalder man den samlede betegnelse for det amerikanske militær ”The Department of Defence”. Og det er på trods af, at hverken det danske eller amerikanske militær har været brugt til at forsvare landenes grænser siden Anden Verdenskrig. Det lyder bare ikke så godt at kalde sit militær for ”Angrebet” – det er konfrontatorisk og aggressivt og signalerer, at man er den invaderende magt. Ikke ulig hvordan Rusland framede sin invasion af Ukraine som en ”fredsbevarende mission”.

Det kan måske virke gennemskueligt for dig og den gennemsnitlige dansker, men i denne tid med stor udbredelse af misinformation og manipulering af data (ikke mindst af politikere) og anti-intellektuelle bølger kan den slags sprogmanipulation være et effektivt og farligt værktøj til at styre samfundsdebatten og vende stemningen.

Eufemisme og framing ses ofte brugt som retorisk virkemiddel i taler og i faglitterær sammenhæng ofte i biografier, historiebøger, debatbøger og journalistik.