Projekter

Jeg kan ikke lade være med at tænke, at du må være skolelærer, for du er virkelig god til at beskrive, hvad der foregår i klassen mellem de mange mennesker. Dit sprog som er meget klart gør, at man kan holde styr på det, på trods af, at der er mange navne og situationer, at holde styr på i den scene. det er godt klaret, synes jeg. Det ville jeg ikke selv kunne. I det hele taget, er du super god til at beskrive gruppedynamikken, og det, der foregår mellem de unge, viser en masse om, hvem de er. Jeg vil følge dig for at lære noget der 🙂 Fint at du ikke beskriver Noah up front, men gennem handlingerne. Fx. at de andre kalder ham fedesen, og han stryger hånden gennem det krøllede hår. Mere at lære af! Jeg synes i det hele taget, kapitlet er velskrevet og du har styr på dine virkemidler, Ikke for meget beskrivelse. Ikke for lidt. Du må have taget et rigtig godt kursus i "Show, don´t tell! Det e så svært, men virker så let her, i din fortælling. Det var en fornøjelse at læse din historie. Hilsen Majbritt

Så fik jeg læst kapitel 3 og 4 - og glæder mig til at se, hvor historien bevæger sig hen, nu det fantastiske element er kommet i spil. 🙂 Synes dog at Noah og hans mor virker anderledes i kapitel 3 end tidligere. Noah virker som en almindelig teenager og hans mor næsten som en hjemmegående husmor. Forestillede mig at de ikke talte sammen ret tit - at moren var for træt, når hun kom hjem fra arbejde, og Noah generelt holdt sig for sig selv både ude og hjemme. Tror noget af grunden til, at Noah virker anderledes, er, at man i dette kapitel er i hans hoved, hvor man i de andre kapitler ikke rigtig har været det. Fornemmelsen af at være i hans hoved glider også i baggrunden igen i kapitel 4, så måske skal det tones ned i kapitel 3? Kan godt lide de forskelle der beskrives i kapitel 3 mellem Liam og Noah. Og ambivalensen i det, at Noah godt kan lide, at have sin ven på besøg, mens han samtidig virkelig gerne vil starte sit eksperiment - og også det at han foretrækker, at lave eksperimentet alene. Glæder mig til at høre mere til det fantastiske element. 🙂 God skrivelyst. 🙂

Kap. 1: Kæft, det er godt skrevet. Jeg kan se det hele for mig og mærke personerne - og jeg er allerede interesseret i, hvad der videre sker med Noah. Har jeg ret i, at ham Sebastian faktisk er en OK fyr? Du er virkeligt god til at vise tingene, så man kan se og høre dem, i stedet for at forklare og fortælle (Show - don't tell). Dog synes jeg, at afsnittet i klasseværelset bliver lige langt nok, og måske en kende ensformigt. Jeg tror det ville hjælpe med nogle replikker ind imellem. Dem skriver du nemlig også rigtig godt 🙂

Uuh - en ungdomsbog med alternative virkeligheder ... som er sci-fi-inspireret i stedet for fantasy-! Spændende 🙂 Fed titel, i øvrigt, og meget nysgerrighedsfremmende billeder, du har valgt!

Har læst andet kapitel og kan godt lide beskrivelserne af Noahs værelse. Fornemmer at det mystiske v-formede metal og magneteksperimentet, nok vil være det der sætter sci-fi-elementet ind i historien. 🙂 Ved ikke om fortællingen om faren passer ind lige her - selvom om den er spændende som baggrundshistorie. Synes jeg havde en fornemmelse af at faren var der et sted - altså at han ikke var død eller ukendt for Noah - men bare var meget fraværende. Faren - og farens og historierne om ham - kan måske bruges i forbindelse med en af de dage, hvor han skal se sin søn?