Projekter

Romanen omhandler teenagedrengen Noah, der er en nørd med stort N. Han går i ottende klasse og kæmper på daglig basis med alt, hvad livet i folkeskolen byder på, som forelskelse, mobning og lektier. Noah er en outsider og lidt af en enspænder, der finder en smule fred i hverdagen fra skolen, hormonerne og problemer med forældrene ved at fordybe sig i sin interesse for fysik og teknologi. Når hans mor er taget på arbejde om aftenen og han er alene, laver han små eksperimenter og opfindelser. En dag finder han et mystisk stykke metal, som han bruger i et af sine eksperimenter, men forsøget får uforudsete konsekvenser. Uventet får han besøg af et væsen fra en anden verden, der med et vender hele hans liv på hovedet og ændrer den måde, han hidtil har opfattet verden.

Kleppert er præget af et skarpt og letlæseligt sprog, dens tone er let og underholdende, og den giver et troværdigt og ærligt indblik i, hvordan livet for en teenagedreng ser ud – komplet med de grimme sider, som skilsmisseforældre og mobning, og de mere sjove og akavede sider, som håbløs forelskelse og uønskede erektioner. Den egner sig fint som ungdomsroman.

Hovedpersonen Noah er en intelligent men usikker dreng, der ikke klarer sig synderligt godt socialt i skolen eller i hjemmet. Man får indtrykket af, at han er sær, men at han har styrker, som så mange andre ikke har. Gennem fortællingen erfarer man, at han er meget observant og har et godt øje for detaljer. Forfatteren Heidi formår at gøre os opmærksom på dette personlighedstræk gennem andet end direkte beskrivelse. I stedet ser vi, hvordan Noahs opmærksomhed og fokus henledes til små detaljer (de røde malingsflager i Sofies hår, dåseringen, osv.) og hvordan han nærmest zoomer ind på disse og nærstuderer dem, mens omverdenen forsvinder lidt for ham. Det afslører en del om hans personlighed, så som at han er observant, men også at han kan være lidt fjern og langt væk fra nuet og virkeligheden nogle gange. Det fungerer rigtig godt, da det giver læseren noget at arbejde med og fortolke på.

Generelt er Heidi ret god til denne slags ”show – don’t tell” fortællerstil, og romanen har mange andre gode eksempler på dette. Noahs udseende beskrives kun delvist af tredjepersonsfortælleren (hans hår f.eks.), mens man får andre detaljer at vide gennem dialogen. Eksempelvis finder man ud af, at Noah er overvægtig gennem en nedladende kommentar fra en skolekammerat.
Man kan også læse en masse ud af interaktionerne mellem karaktererne og de sparsomme beskrivelser, der er. Eksempelvis kan man som læser udlede nogle detaljer om Noahs forhold til sine klassekammerater baseret på en kort fortælling om en tidligere fødselsdagsfest. De selvsamme personer, der nu mobber ham i skolen, lader til måske engang at have været hans venner, baseret på det faktum, at de var til stede til fødselsdagsfesten og havde det sjovt. Dette bliver aldrig sagt direkte, men det kan læseren tænke sig til på baggrund af informationen.

Fortælleren tager dermed en mere objektiv rolle som observatør, og handlingerne og dialogen får dermed lov at tale for sig selv og give et indblik i karakterernes personlighed, uden direkte indblanding. Generelt fungerer det godt for fortællingen, da læseren ikke bliver holdt i hånden og bliver aktiveret. Dog tager det måske lidt overhånd til tider, hvilket kan få tempoet af fortællingen til at virke lidt skæv nogle steder. Eksempelvis sker der rigtig meget i klasseværelset i første kapitel, og der er meget rå beskrivelser af en masse handlinger, der sker i rap, hvilket kan være lidt anstrengende for læseren. Lidt mere refleksion over handlingerne eller mere dialog kunne måske sætte tempoet lidt ned.

Selve sci-fi-aspektet introduceres først et stykke inde i romanen, og det fungerer ret godt efter at have fået introduceret Noah og hans liv og hverdag. I fjerde kapitel spidser det virkeligt til, da Noahs eksperiment får uforudsete konsekvenser og han finder ud af, at der er noget, der opholder sig i hans værelse. Fortællingen virker fokuseret, og man fordyber sig nemt i mysteriet. Selve væsenet og dets evner er et fantasifuldt og interessant udtænkt af forfatteren, og man føler sig motiveret til at læse videre og lære mere om væsnet og den verden, det kommer fra.

Klepperts første fem kapitler er lige nu tilgængelige på siden for almindelige brugere. Heidi har skrevet den nu 40 kapitler lange roman færdig, og den er lige nu i redaktionsfasen. Jeg har ladet mig høre, at hun aktivt forsøger at finde et forlag, der vil udgive den. Hun kunne derfor rigtig godt bruge nogle flere betalæsere til at give hende noget dybdegående feedback og hjælp til, hvordan hun kan forbedre romanen og dermed gøre den mere attraktiv for forlagene.

Vi synes, at Heidi og Kleppert har stort potentiale, og vi anbefaler jer alle til at kigge forbi den og hendes andre projekter. Vi opfordrer jer til at følge hende, smide nogle kommentarer, og eventuelt hjælpe hende ved at blive betalæser.

Rigtig god læselyst!


Skrevet af
Jan Bagge-Nielsen
Webredaktør
Uniteandwrite