Opsætning af manuskripter

 

Vi på Uniteandwrite har spurgt vores samarbejdende forlag, om hvilke råd de vil give til nye forfattere i forhold opsætning, baseret på deres erfaringer med indsendte manuskripter. Forlagenes oplevelse er, at der er mange debuterende forfattere, der ikke helt har styr på, hvordan et manuskript bedst sættes op, og de ser mange indsendte manuskripter, der er rodede og inkonsekvente.

Dette kan ofte være grundlag nok til et afslag, da det betyder, at der er en masse arbejde, der skal udføres på manuskriptet, før det er klar til udgivelse. Jo flere arbejdstimer et manuskript kræver, jo større en udgift er det for forlaget, og jo mindre attraktivt virker det derfor for forlaget at antage manuskriptet.

Det er en fandens skam, hvis man har et rigtigt godt og spændende manuskript, at man ender med at få et afslag, fordi opsætningen ikke var i orden.

Baseret på svarene fra forlagene har vi derfor lavet en lille guide med de mest gængse regler for, hvordan et manuskript bedst sættes op i dit tekstbehandlingsprogram i forhold til typografi, skrifttyper og tegn med mere.

Læs også vores guide om opsætningen af replikker her.

Standardtypografier

Det kan virkelig ikke gentages nok: Brug de standard-typografier, der findes i dit tekstbehandlingsprogram til at formatere din tekst, i stedet for at gøre det manuelt. Dette gør det let for dig selv at skifte udseendet på manuskriptet under læsning og redaktion, og det letter det efterfølgende arbejde med at klargøre manuskriptet til tryk eller e-bog betydeligt. Altså: Lad være med at lave overskrifter ved at gøre teksten fed og øge skriftstørrelsen, men opmarker i stedet overskriften med et af flere overskriftsniveauer: “Normal”, “Overskrift 1”, “Overskrift 2”. Se Words hjælpefunktion til det, hvis du er i tvivl.

Mellemrum mellem afsnit

Alt for mange laver ofte mellemrum mellem afsnit, lavet ved at trykke ENTER-tasten ned en ekstra gang. Det er typisk gjort for at lave en pæn opsætning i Word, men når det skal layoutes bliver det bare til overflødig luft. Undgå det som hovedregel helt. Der kan dog være særtilfælde, f.eks. kan et ekstra mellemrum anvendes til at markere et skift i fortællersynsvinkel eller sceneskift.

Indryk lavet med mellemrumstasten er på samme måde uhensigtsmæssigt. Anvend i stedet Words standardtypografi-værktøj til at definere automatiske indryk på første linje i Normal tekst. Eller undlad indryk helt og brug i stedet mellemrum, defineret ved at opdatere Standardtypografien, du anvender til brødtekst (oftest Normal). Eller brug tab-tasten til formålet. Så længe din tekst er formateret uden den slags manuelle mellemrum, så er det let at ordne, når bogen skal layoutes til tryk eller e-bog.

Skrifttyper

Lad være med at bruge en masse forskellige “flotte” skrifttyper, store skrifttyper (over 16pkt) og “sjove” skrifttyper, hvis din tekst ikke er en tegneserie. Og lad være med at bruge forskellige skrifttyper fra afsnit til afsnit. Det bedste er, hvis du klarer dig med én skrifttype, gerne en udbredt som f.eks. Times New Roman, Georgia eller Helvetica, sat med 11 eller 12pkt. En god tommelfingerregel er, at teksten skal kunne forstås og læses, uafhængigt af valget af en bestemt skrifttype.

Sammensatte ord, bindestreg og tankestreg

På dansk er sammensatte ord, i modsætning til engelsk, som udgangspunkt uden mellemrum mellem ordene. Politibil, smaddergodt, dataanalyse, osv. Andre sammenhængende ord som for resten, af sted, som vi har svært ved at skille lydligt ad, skal normalt adskilles. Ord som udover, langtfra, overfor, udenfor og indenfor er dog skrevet i et eller to ord afhængigt af, om der er styrelse i sætningen. Man skriver eksempelvis enten “huset over for vores hus” (styrelse: vores hus) eller “huset overfor” (ingen styrelse).

Bindestreg (-) anvendes til specielle, tekniske eller knudrede sammensætninger, som f.eks. tv-program, it-projektleder, e-mailadresse, og hvor et fælles led er undladt, f.eks. fag- og skolebøger.

Tankestreg, altså den mellemlange (–) (også kaldet en-dash) anvendes til indskudte sætninger, og i det tilfælde altid med mellemrum før og efter tankestregen. Tankestregen kan også anvendes til at markere direkte tale ved start på ny linje, i det tilfælde kun med mellemrum efter tankestregen.
(Laves med alt+bindestreg på Mac-tastatur. I Word laves det med Ctrl+minustegnet på numerisk tastatur, eller hvis man laver tekst+mellemrum+bindestreg+mellemrum+tekst, så laver Word automatisk tankestreg/en-dash)

Udeladelsestegn

Det er normalt at anvende tre prikker … til at markere udeladelser i en tekst, f.eks. ved forkortelser af citater. Det kan du også gøre, men der findes faktisk et typografisk tegn på tastaturet til formålet, hvis det skal være helt perfekt, kaldet ellipsis eller udeladelsestegn (på Mac-tastatur er det alt+x. I Word dannes der automatisk ellipsis, når man trykker tre gange på punktum og så mellemrum). Der startes normalt med lille bogstav efter udeladelsestegn, hvis tegnet signalerer en pause eller brud i sætningen, og sætningen fortsætter efter tegnet. Hvis der følger en ny helsætning efter tegnet, bør der som regel startes med stort.

Kolon og semikolon

Efter kolon anvendes stort begyndelsesbogstav på dansk, hvis der er tale om helsætninger, men ikke hvis der er tale om ledsætninger eller sætningsdele (som en tommelfingerregel, hvis der lige så godt kunne have været anvendt komma i stedet for kolon), samt efter semikolon.

Forkortelser

Brug som udgangspunkt små bogstaver til forkortelser. Begreber som f.eks. edb, e-mail, tv, cand.phil. og it skrives eksempelvis med småt. Initialer på personer eller firmaer anføres dog typisk med stort, uden mellemrum eller punktummer, som f.eks. JP Jacobsen eller IBM. Og ja, der findes undtagelser, så tjek med din ordbog, hvis du er i tvivl. Undgå generelt forkortelser, som fx, f.eks., m.fl. o.lign. De hører hjemme i egne noter, i korte, koncise fremstillinger og hurtige tekster, som f.eks. blog- eller Facebook-indlæg (eller artikler som denne), men ikke i romaner eller fagbøger.

Stavekontrol

Dette er det allervigtigste råd! Det kan forekomme unødigt banalt, men stol aldrig på dit tekstbehandlingsprograms evne til at stave for dig. Du skal tjekke din tekst grundigt igennem, inden du sender den ind. Der er ikke noget, der får manuskripter til at havne i skraldespanden hurtigere end elendig stavning. Så er du ordblind, eller synes du stavning er under din værdighed, så få nogen til at tjekke dit manuskript igennem for dig, inden du sender ind.

 

Dette er som sagt generelle regler, vi selv og vores samarbejdende forlag arbejder ud fra og anbefaler til alle forfattere, uanset genre og uanset, om der er tale om skøn- eller faglitteratur. Enkelte forlag kan have supplerende stilistiske eller formateringsmæssigt retningslinjer, som kan afvige. Der er selvsagt også nogle typer udgivelser, hvor mange af de her nævnte tips kan være irrelevante. For eksempel poesi, børnebøger eller prosa, hvor formen anvendes aktivt til at give ordene betydning, og hvor f.eks. fejlstavning kan være et bevidst litterært greb. Det er dog ikke tilfældet i hovedparten af de manuskripter, der ofte returneres til forfattere med bemærkninger om sproglige forbedringer.

Man kan indvende, at nogle af disse fejl og mangler kan korrigeres relativt nemt af layouteren eller redaktøren, når bogen skal produceres. Men for det første, så gælder disse tips i lige så høj grad for selvpublicerende forfattere, som de, der udgiver hos forlag. Men det er immervæk tidskrævende og dermed en udgift for de involverede parter, som nemt kan undgås, hvis forfatteren sørger for, at det spiller fra starten. For det andet, så oplever vi, selv hos de store forlag, at der ikke altid er denne kvalitetskontrol på forlagene. Der spares helt sikkert på både grafisk- og indholdskorrektur nu om dage. Man kan derfor heller ikke som forfatter forvente, at alt er godt, når først manuskriptet er afleveret.

Gør derfor dig selv og dit manuskript en tjeneste og sørg for at sætte dig ind i, hvordan man laver en sammenhængende og konsekvent opsætning, så du mindsker chancen for, at dit manuskript bliver afvist.

 

Her tænker du på “Opsætning af manuskripter”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *