fbpx

Må man skrive hvad som helst?

Artikel til skribenter og forfattere: Må man skrive hvad som helst?


  Må man som forfatter skrive hvad som helst? Det spørgsmål bliver vi ofte stillet, og det simple svar er ja. Vi lever i et land med både tanke- og ytringsfrihed. Men hvis dine tanker skal udgives på skrift, er det en helt anden sag. Så er svaret på spørgsmålet "Ja, men ..." Mord, fiktion og injurier Der er ikke noget forkert i at lade en morder slå sig løs på siderne i en kr...

Hov, denne artikel kræver medlemskab af Skriveskolen

Den side, du forsøger at læse kræver at du er logget ind.

Log ind eller opret dig på Uniteandwrite - det er helt og aldeles gratis.

11 meninger om “Må man skrive hvad som helst?”

  1. Men hvis hele opsætning og alle personer, steder og personsammenhænge er fiktive – selvom nogle af situationerne er hentet ud og omskrevet fra noget, der ikke er fiktivt for forfatteren, så kan det vel godt lade sig gøre?

    1. Du må gerne skrive noget der er sandt – og også gerne tage virkelige steder og personer med. Men overvej det hvis du skriver meget negativt/sårende om personen.

  2. Hej
    Jeg har skrevet på en bog som omhandler personers navne , sygeplejersker, læger og familie de navne laver jeg om , er det godt nok.
    Men hvad med sygehus navne skal de også laves om ???

    1. Hej Susan,
      I og for sig SKAL du ikke lave navnene om, men du kan risikere at få klager, hvis du skriver negativt om virkelige personer. Er det en fiktiv fortælling, hvori der indgår virkelige personer, så bør du som minimum skrive i starten af bogen, at historien er baseret på virkelige personer og/eller hændelser, men at de bruges i en fiktiv sammenhæng.

      At ændre alle navne er en 100% sikker tilgang til det. På den måde skulle du ikke kunne komme i problemer.

      I forhold til sygehusets navn: Det burde ikke være et problem at nævne så stor en institution som et sygehus ved navn.

  3. Hvad hvis man skriver bøger om mordsager er det så tilladt at nævne navne på ofre og gerningsmænd? Det er jo fakta men der kan jo være navneforbud og hvordan finder man så ud af om der er navneforbud når navne sagtens kan opstøves i gamle artikler og dermed eksisterer udgivet? Hvad hvis man tager udgangspunkt i udenlandske sager, gælder de landes regler for navneforbud så også? I Wikipedia artikler optræder navne på ofre i japanske mordsager der bare nævnes som Mand A, Kvinde B osv.

    1. Hej Morten,

      Så vidt vi forstår det, så gælder navneforbuddet i Danmark kun så længe retssagen er igang, altså så længe den anklagede kun er sigtet. Når personen er dømt, løftes navneforbuddet. Så vidt vi ved, gælder navneforbud ikke for ofret, men det ses som “god stil” ikke at nævne ofret/ofrene, hvis de ikke ønsker at blive nævnt.
      I forhold til udlandske sager må vi være dig svar skyldig. Det er dog ikke unormalt, at udenlandske medier har brugt navne på sigtede i danske sager – så et dansk navneforbud går altså ikke ud over de danske grænser. Antageligvis gælder det også den anden vej.

      Mvh.
      Uniteandwrite-teamet

  4. Jeg er ved at skrive en bog om mine rejser og udenlandsophold. Der står ikke noget negativt om nogen, og folk omtales kun med fornavn. Er det lovligt?
    Jeg skriver også mit frivillige arbejde for en dansk organisation – må denne nævnes ved navn?
    På forhånd tak, Anna.

    1. Hej Anna,

      Det lyder ikke umiddelbart som et problem rent juridisk. Men det er altid god stil at spørge de involverede om lov – bare så der ikke er sure miner.
      Du burde også sagtens kunne nævne den danske organisation ved navn.

      Mvh.
      Uniteandwrite-teamet

  5. Hvis man basere en historie på en historisk figur skal man så bruge navnet på personen, eller kan man bruge historiske begivenheder og bygge en historie op og ændre i den?

    1. Hej Dee

      Så vidt jeg er orienteret, må du i princippet digte så meget, du vil, så længe der er tale om skønlitteratur, men jeg vil anbefale dig at gøre opmærksom på, at det er fri fortolkning og egen digtning ud fra historiske begivenheder. Du kan risikere at få en flok historikere på nakken, hvis du er for kreativ. Læs evt. denne artikel, hvor historiker Thorkild Kjærgaard fortæller om tilfælde, hvor det er gået galt for forfattere. Han udtaler blandt andet:

      “En roman skal ikke være sand i samme forstand som historikerens arbejde skal være sandt. Men den skal overbevise og give mening, og det gør den ved hele tiden at holde sig inden for rammerne af det, som kunne være sandt”

      https://www.berlingske.dk/kultur/hvor-meget-maa-en-forfatter-digte

      Jeg håber, du kan bruge det til noget.
      De bedste hilsener fra Silja, Uniteandwrite

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.