Den fantastiske fantasy

 

Grundpillerne i fantasy, myter og sagn

Julie M. Day er fantasy-forfatter med tre udgivelser på bagen. Hun startede med at skrive på sin fantasy-trilogi Grænsen til Trafallas i 2010 og har siden da fået udgivet del 1, 2 og 3 gennem forlaget Leatherbound, et imprint under DreamLitt. I denne artikel kommer Julie ind på nogle af grundpillerne i fantasy – gamle myter og sagn – samt opfattelsen af fantasy-genren som børnelitteratur.

Fantasy og fantasi! Er det kun for børn og for unge, eller kan det også være for voksne? Det første fantasy, jeg kan huske at være opslugt af, var Harry Potter. I hvert fald det første sådan rigtige ”hardcore” fantasy. Men mon ikke jeg er stødt på fantasy længe før det? Hvad med H. C. Andersens eventyr om Den Grimme Ælling? Sangen om Agnete og Havmanden? Og Brødrene Grimms fortælling om Hans og Grete? Hvilken kategori falder de mon under? Og er der overhovedet nogen form for sandhed i disse historier, eller er det hele det pure opspind?

Jeg er af den overbevisning, at fantasien er noget, vi mennesker har benyttet os af siden tidernes morgen. Vi har vendt os mod fantasien for at forklare uforklarlige hændelser. Overtro, myter og gamle sagn – ofte med fabeldyr og mystiske væsner, trolde og jætter, der lokker os i fordærv eller måske endda i døden. I dag har vi videnskaben og internettet til at forklare mange af de ting, vi førhen måtte gætte os til. I dag kan vi forklare, at tågen ikke opstår, fordi mosekonen brygger, og ellepigerne danser, men fordi vanddamp fortættes, når varm og fugtig luft møder kold jord.

Alligevel tror jeg fuldt og fast på, at vi stadig har brug for den fantastiske fantasi. En fantasi, vi faktisk stadig som voksne er i besiddelse af, men som vi dog ofte lærer at undertrykke allerede som unge. Længe har fantasy været anset for at være børnelitteratur. I mange boghandlere og på langt de fleste biblioteker står fantasy faktisk stadig under netop det: børn og unge. Hvorfor er det, at vi så længe har holdt fast i, at fantasien kun er noget for børn og til dels for unge? Er vi bange for fantasien? Bange for at blive fortabt i den? Overvældet af den? Opslugt af den? Bange for, hvad den kan fortælle os?

Heldigvis møder jeg flere og flere voksne, der vover sig ud på fantasy’ens gyngende grund. Og det glæder især én som mig, der skriver netop fantasy for andet end børn. I fantasy kan alt ske, helt bogstaveligt, og derfor kan voksne netop sagtens være med. Faktisk oplever jeg, at mange af os voksne bedre kan håndtere svære emner, hvis det er pakket ind i et såkaldt ”fantastisk” univers af den ene eller anden art. Et eksempel kunne være The Hunger Games skrevet af Suzanne Collins. Historien handler om en ødelagt verden, hvor magthaverne sidder i hovedstaden, hvorfra de styrer forskellige fattige distrikter med hård hånd. Hvert år skal hvert distrikt stille med en dreng og en pige, som skal deltage i et såkaldt Hunger Game – en kamp mellem børn og unge på liv eller død. Der findes kun én vinder, og imens børn myrder hinanden, sidder eliten i hovedstaden og slubrer det hele i sig som simpel underholdning. Emner som venskab, loyalitet, mod, kærlighed, undertrykkelse og kampen mellem godt og ondt er i spil i denne fortælling. Noget, vi sagtens kan relatere til i vores virkelige verden. Noget, vi ofte støder på i vores dagligdag. Jeg tror, at vi mange gange formår at udholde farlige fantasyhistorier, hvor orker, White Walkers eller måske den velhavende elite udfører uhyrlig ondskab, fordi vi ved, at det hele foregår i et fiktivt univers. Et opdigtet univers. Det er langt værre, hvis historien foregår i et ”virkeligt miljø”, eller måske endda er bygget på en sand historie. Så er det lige før, vi ikke kan holde ud at beskæftige os med emner som menneskehandel og undertrykkelse, krig eller ondskab begået mod børn. Men vi kender disse onde karakterer, og vi kender problemerne, hvad enten de er opstillet i et magisk univers eller ej. Heldigvis behøver fantasy’en ikke altid at tage tunge emner op. Nogle gange er det bare en god historie, men langt oftest er der en eller anden form for morale at finde mellem linjerne.

Fantasi og fantasy – for børn eller for voksne? Eller måske for alle, der holder af en god historie med noget på hjertet!

 

Julie M. Day har skrevet en medrivende, gennemtænkt og veludført fantasy-trilogi, der formår at trække på velkendte fantasy-konventioner samtidig med, at hun skaber et nyt, originalt og levende univers. Og så forstår hun at trække på følelserne – både sorgen og glæden!

Julie er desuden i fuld gang med en ny serie af bøger, hvoraf den første bog udkommer i år hos Turbine.

Du kan læse mere om Julies fantasy-trilogi Grænsen til Trafallas på hendes hjemmeside, hvor du også kan se, hvor du kan købe bøgerne.

Du kan følge Julie og hendes skriverier på Facebook og på Instagram

Du kan måske også være interesseret i at læse artiklen Worldbuilding – Hvordan man opbygger sin fantasy-verden