Sider | Artikler | Projekter | Brugere

Projekt: Porcelænspigen

Roman om personlig udvikling i ungdomsårene igennem studieture i Europa Kampen mellem at leve op til samfundsnormerne og stadig være tro mod sig selv. At lære at tro på, at man er god nok, som man er, også selvom man ikke lever op til samfundsnormerne om den perfekte pæne pige - hver gang.

Projekt: Præmatur søndag

Jeg beskriver et menneske og et dyr, der deler bopæl et sted i provinsen . Deres liv og tanker afsløres mens de gennemlever en regnfuld søndag. Men det er ikke altid let at afgøre, hvem der tænker hvad. Det er en tekst fuld af riv, bid og humor, krydret med et sundt og naturligt had til ting, som de nu kan dukke op på sådan en regnfuld søndag. Dukker der nogen eller noget op i løbet af søndagen, som bryder hoveddyrenes selvtilstrækkelige lille verden? Det ved jeg faktisk ikke endnu. Måske har du et godt forslag? Byd endelig ind. Det kunne være rigtig sjovt, hvis nogen blandede sig. Genremæssigt et blandingsprodukt. Jeg vælger at kalde det lyrik mere ud fra form end indhold. Hovedtemaet er: Dyret i mennesket.

Projekt: Bag Bjergene

I et trygt lille samfund lever Mathilde med sin mand Marius. Gnisten er væk, og for at redde sit ægteskab beder Mathilde landsbyens tingråd om hjælp til at genfinde kærligheden. I Tingrådet sidder Lauritz, som også savner lidenskaben, og i Mathilde ser han en mulighed for et nyt liv. De valg de træffer får store konsekvenser for Mathilde.

Projekt: Vægten af et åndedrag

Dér, lige over laget af skyer, fløj en stor, hvid flyvemaskine, en af dem med plads til mere end 500 passagerer. Fra den ene motor flød røgen mørkegrå. Adam holdt sig svævende i luften. For al menneskehedens teknologiske udvikling var disse passagerer prisgivet, lukket inde i en kostbar metalkiste med kurs mod jorden, hvor de, efter alt at dømme, ville styrte ned midt i byen under skyerne. Måske var det bedst at lade tingene gå sin gang, ikke involvere sig i menneskenes liv og død. Lod han dem være, gengældte de måske tjenesten. Adam har besluttet at afsløre sine exceptionelle evner for verden. Men er der overhovedet plads til hans tilstedeværelse i menneskenes fortravlede hverdag og deres frygt for alt anderledes? Én ting er han dog sikker på: Som Adam kan han gøre en forskel på et andet niveau end menneskeheden. På landjorden er Simon Kindred en del af embedsværket under et ministerium. Arbejdet inden for det politiske system får ham til at gå på kompromis med egne idealer, men hvis han ikke udfører sit arbejde, vil en anden gøre det. Uden samme grundighed og integritet. Han vil gøre en forskel. Men han er ikke exceptionel, modsat Adam. Rovdyret, en maskeret selvtægtsmand, jager og henretter mennesker, som han anser for at være snyltere på samfundet. Hver henrettelse bliver transmitteret for at inspirere befolkningen til at gøre det samme. Hvert et åndedrag er en mulighed for at gøre en forskel, men hvilken?

Projekt: Den Jakobinske Natmand

København. År 1803. 100.000 Københavnere kæmper om pladsen bag voldene i en overfyldt by. 7 år forinden har en omfattende brand gjort over 6000 mennesker hjemløse, og to år før har Englænderne ødelagt store dele af den danske flåde i Slaget på Reden. Kronprins Frederik VI har taget magten fra sin sindssyge far kong Christian VII, og den strenge censur er genindført efter Struensees ydmygende fald. Politifuldmægtig Otto Himmelstrup Hvidberg er fuldstændig strandet i sin efterforskning af de forsvundne guldhorn, da han bliver sat på en sag om et myrdet barn. Et barn i smukke dyre klæder smidt i skarnet i byens slumkvarter. Men ingen i byen vil kendes ved det døde barn, og da der samtidig begynder at dukke ulovlige løbesedler op overalt i København med opfordring til revolution og afskaffelse af kongehuset, bliver sagen politisk. Hvidberg skal forholde sig til sin forsømte familie, en kolerisk kronprins, den perfektionistiske politimester Haagen, modvillige københavnere og ikke mindst sin evige trang til brændevin, alt imens han tramper gennem Københavns åbne kloakker og massive folkemængder fra den dybeste slum til samfundets højeste lag i jagten på kongens forsvundne guldhorn og en gal politisk morder. En morder hvis formål det er at skabe frygt, Le terreur, i Danmarks hovedstad. Historien er opdigtet, men bygget på en række virkelige historiske begivenheder og de personer, som var tilstede i en stinkende, støjende og spændende del af den danske historie.

Projekt: Det Katastrofiske Klarsyn

Igen lidt kortprosa. Skrev dette da jeg gik i 9 klasse. Der er mange metaforer i det. Gården er det traditionelle samfund, bonden er alle der er i en eller anden form for leder position (i mit tilfælde mine lærere), fårene er de fleste mennesker, kondoren er janteloven og jeg er det lille får til sidst. Det var i hvert fald sådan jeg havde tiltænkt det, da jeg skrev det. Men alle kan have deres egen fortolkning. Det er ikke det bedste jeg nogensinde har skrevet, men det har alligevel en særlig plads i mit hjerte og derfor har jeg gemt det i alle disse år. Det hjalp mig med at komme ud med noget luft dengang. Jeg følte jeg blev kvalt i folkeskolen. Så det er skrevet i ren frustration. Over mine lærere, der alle sagde jeg havde et talent, men ikke havde tid til at give mig den særlige vejledning jeg havde brug for. Og overfor verden, der bare næsten altid skal trampe på alle, der skiller sig ud.

Projekt: Knoglejægeren

1. del af kap. 1 på en roman jeg er i gang med. Kapitlet er uploadet til skrivekonkurrencen isolation. Historien finder sted i et fantasyunivers, hvor diverse forhistoriske dyr eksisterer side om side med både mennesker og andre humanoider. For at beskytte sig, lever de fleste mennesker i spredte byer, der omgives af høje mure. Andre lever i små stammesamfund, hvoraf nogle er både krigeriske og primitive i sammenligning med byfolkene. Historiens hovedperson har forladt sin stamme, i søgen efter sin forsvundne bror. Undervejs kommer han ud for begivenheder, der drastisk ændrer hans syn på både sig selv og samfundet.

Projekt: Frustrationer

Novellesamling om mine frustrationer i mit liv og det samfund vi bevæger os i, globalt, nationalt og lokalt.

Projekt: Et forhold

Uniteandwrite og Dansk kvindesamfunds skrivekonkurrence - Kønsroller, kønspolitik og ligestilling

Projekt: De andres børn

Indlæg i Dansk Kvindesamfunds Skrivekonkurrence om Kønsroller, kønspolitik og ligestilling

Projekt: Kønspolitik, kvinders rettigheder og ligestilling

Til Dansk Kvindesamfunds skrivekonkurrence

Projekt: Samfundsstrukturens usynlige fængsel

digt om kvinders ligestilling idag.

Projekt: De andres børn. Tekstbidrag til Dansk Kvindesamfunds Skrivekonkurrence

Novellen sætter bl.a. fokus på kønsroller, alderdom og den traditionelle familiestruktur

Projekt: De andres børn. Indlæg til Dansk Kvindesamfunds skrivekonkurrence 8.3.2021

Om faste billeder af hvad en rigtig familie er. Og om at relationen er det vigtigste. Desuden handler indlægget om kvinder og alderdom.

Projekt: Er du en rigtig mand eller er du et menneske?

Negative stereotyper i forhold til maskulinitet knyttet til forestillingen om "den rigtige mænd" skader alle i samfundet, da disse opfattelser er en af de primære årsager til udbredelsen af mænds vold mod kvinder.

Projekt: Dansk Kvindesamfund & Uniteandwrite

Mit bidrag - skrivekonkurrence - Dansk Kvindesamfund & Uniteandwrite

Projekt: 1871

En sang i anledningen af 150 året for Dansk Kvindesamfunds grundlæggelse

Projekt: 31-tidspunkter-jeg-burde-have-råbt-af-nogen-listen

Dette er en liste over provokerende bemærkninger jeg har fået, hørt eller overhørt fra primært mænd igennem tiden - skrevet med følelsen af foragt og humor over absurditeten i de ting man skal lægge øre til som kvinde. Om hvordan sætningen "I (kvinder) kan jo gå ud og blive scoret, når I vil" fralægger kvinder al magt og medbestemmelse over en så intim situation som sex. Om sprogets magt, retorik og om diskurser, der gennemsyrer alle samfundslag.

Projekt: Kampen er slut

Oplæg til Dansk Kvindesamfund

Projekt: Frejas testamente

Historisk og mytisk roman om alt det, der er sprunget over, fortiet eller glemt i sagaerne og den nordiske mytologi. Kvindeliv i overgangen mellem hedensk og kristent verdenssyn, spiritualitet og livsførelse. To pigebørn bliver født i en vølves langhus, den ene af vølveslægt den anden i dølgsmål, men af kongelig æt. Hvordan kan de to fra hver sin verden og på kanten af samfundet leve i den turbulente tid mellem to verdensopfattelser? Nøgleord: Shamanisme, kvindeliv, urtekundskab, lokalkendskab (Roskilde), magisk realisme, urealistisk magi, poesi, farver, en handelsbys opståen. Spirituel og psykisk udvikling, dannelsesroman.

Projekt: Forbandede Fællesskaber

Fællesskaber og fællesskabsfølelse er nødvendige for mennesket som art og som samfund – Men fællesskabsfølelsen har en uhyggelig og tabuiseret bagside. Det er nemlig umuligt at have et fællesskab uden at lukke nogen ude. Et fællesskab er defineret af sine grænser. Gennem denne bog ønsker jeg at øge bevidstheden om fællesskabets potentielt ekskluderende natur, samt at forstærke læserens empati og udsyn, som jeg ser som løsningen på fællesskabets iboende problem.