Fattiggården truer mange forfattere

Fattiggårdens forfatter

 

Forfatter er blot et af mange ord, der starter med f.

Andre ord fra samme leksikalske nærområde er fattig, forarmet, forhutlet, forgældet og falleret.

Og Fattiggårdsaspirant.

Fattiggården var en “kommunal arbejdsanstalt, hvor fattige mod en arbejdsydelse kunne få mad og bolig” De oprettedes fra midten af 1800-tallet og blev først afskaffet med Socialreformen af 1933.

Og hvorfor nu alle disse ord, der starter med f?

Fordi mange har den opfattelse, at forfattere falder i flere af de ovennævnte kategorier.

At alting er forfærdeligt elendigt og foruroligende hårdt.

Og at den økonomiske ruin truer lige rundt hjørnet.

Men det er bestemt ikke hele sandheden …

Hvad tjener en forfatter?

Det spørgsmål besvares ofte med: for lidt, ikke ret meget eller næsten ingenting.

I rigtigt mange tilfælde er disse standardsvar tilmed de mest retvisende.

Kun ganske få forfattere kan rent faktisk leve udelukkende af deres bøger.

Bør man som forfatter arbejde gratis?

Bestemt ikke.

Er det nødvendigt?

Absolut.

Men ingen tvinger os til det.

Basalt set er der bare flere forfattermunde og forfatterdømme at mætte, end der er betalende læsere.

Ikke altid løn som fortjent

Vi må bare også minde os selv om, at der er mange andre, der heller ikke får løn, som de fortjener.

Folk, der knokler fysisk hårdt hele livet.

Ville vi ønske, at der var bedre vilkår for forfattere?

Ubetinget.

Men i den virkelige verden – også i forfatternes virkelige verden – holder mange forfattere stadig gratis foredrag.

Kører langt for at sælge få bøger og bruger mere i transportomkostninger til færge, bro, benzin og sprinklervæske end honoraret tillader.

Alternativet er ofte, at vores budskab som forfatter slet ikke bliver hørt eller vores bøger slet ikke læst.

Vi drømmer om en bedre verden. Om mere løn efter indsats og fortjeneste. Og ikke kun for forfattere, men for alle.

Ingen kan leve af at skrive

Man kan ikke leve af at skrive.

Men man kan leve af at sælge sine ord.

Enten det skrevne eller det talte.

Men det forudsætter, at nogen vil læse og nogen vil lytte.

Og det er en umådelig rigdom, at andre lytter til eller læser vores ord.

For penge er ikke alt. Så langt fra.

Man går en lille bitte smule til grunde hver dag, man ikke laver det, man elsker.

Og man skal lave det, man elsker.

Det er vigtigt.

Langt vigtigere end penge.

Forfattere er nemlig kun fattige målt i økonomiske termer.

I virkeligheden er forfattere måske de rigeste, der findes.

Vi har friheden, fantasien, formuleringskraften og fortælleglæden.

Så kom ikke og sig, at forfattere er fattige 🙂