Det første skridt

Mount Everest

Enhver rejse starter med det første skridt, og enhver bog starter med det første bogstav.

En bog kræver planlægning. Ingen bestiger et bjerg på en dag eller uden forberedelse.

Det er et kun et sted i hele verden, hvor man med rette kan sige, at man er nået helt til tops. Det er i Himalaya på grænsen mellem Tibet og Nepal.

Her troner Mount Everest med sine 8.848 meter, der giver bjerget ret til at kalde sig det højeste i verden.

Mount Everest er opkaldt efter Sir George Everest, der kortlagde Indien og Himalaya i første halvdel af det 19. århundrede.

Dem 29. maj 1953 blev bjerget for første gang nogensinde besteget. Det var Tenzing Norgay og Edmund Hillary, der som de første nåede toppen. De fulgte ruten fra sydsiden over Khumbu Gletscheren op af Lhotsevæggen og til Sydpasset.

Siden da har mere end 4.000 personer besteget bjerget ad en af de nu 14 klatreruter, der er til toppen.

At klatre op på verdens tag er ikke nogen ufarlig bedrift. Over 150 mennesker er omkommet i forsøget på at bestige Mount Everest.

Den første dansker på toppen af Everest var Michael K. Jørgensen i 1995.

Mount Everest kan bedst bestiges i maj og oktober mellem vinterens snefald og højdestorme og sommerens monsunperiode. På toppen af Mount Everest er iltmængden 30 procent i forhold til ved havets overflade. Det er så lidt, at mennesker ikke kan overleve der.

Også som forfatter skal du huske at trække vejret. Man kan ikke kun sidde foran computeren. Husk at komme ud. Bevæg dig. Gå en tur. Hold en pause.

Og glem alt om at nå toppen i første forsøg. Der er noget smukt over at fejle, hvis det gør dig stærkere. Og bedre forberedt til næste forsøg. Meget, meget få forfattere har nået toppen i første forsøg.

Området over 8000 meter kaldes dødszonen. Her er luften så tynd, at det kun er et spørgsmål om dage, før man dør. Det er svært at trække vejret, man må bevæge sig langsomt med kun få skridt mellem pauserne, og ens krop bliver svagere, selv når man ligger stille og der er stor risiko for højdesyge.

At skrive en bog kan virke lidt som at bestige et bjerg, og uden forberedelse eller hjælp kommer man ikke langt.

Men enhver rejse starter med det første skridt, og vejen til en bog starter med det første bogstav. Husk det, når vejen føles lang og snoet. Og målet kun kan skimtes i drømme. Og husk at tage noter undervejs. Så du er bedre forberedt, når et nyt mål skal nås.

Hvis folk vidste, hvor hårdt det er at komme i mål med en bog, så ville endnu færre give sig i kast med bogstaverne.

Og hvordan overkommer nogen at skrive bog nummer to?

Af den simple årsag, at de har prøvet at bestige bjerget og stå på toppen.