Bjørnetjeneste

Bjørnetjeneste

 

Nogle ord skiller vandene.

Bjørnetjeneste er et af de bedste eksempler herpå.

Udtrykket stammer fra fablen “Bjørnen og gartneren” af den franske forfatter, Jean de La Fontaine (1621-1695), der var en af de mest læste franske poeter i 1600-tallet. Han er først og fremmest kendt for sine fabler, og i denne historie forsøger bjørnen at forhindre en flue i at forstyrre dens sovende herre.

Bjørnen finder en sten, kaster den mod fluen og knuser både den og mandens hoved. I den traditionelle anvendelse af ordet er bjørnetjeneste derfor noget negativt.

”Når nutidens forældre overforkæler deres børn, gør de dem og samfundet en bjørnetjeneste.”

Sprogets anvendelse af ordet “bjørnetjeneste” er i de senere år blevet todelt, hvor en nyere anvendelse har vundet indpas fra slutningen af 1990´erne.

Det er især blandt de lidt yngre, at begrebet bjørnetjeneste anvendes om en meget stor tjeneste og noget entydigt positivt.

I sætningen ”Hvis du kører mig til SmukFest, så gør du mig virkelig en bjørnetjeneste” anvendes begrebet jo i betydningen af en virkelig stor og velkommen tjeneste.

Man kan nok argumentere for begge anvendelser af begrebet, men sproget udvikler sig hele tiden, og dæmme op for nye anvendelser eller betydninger kan man næppe.

Så meget desto mere skal man overveje anvendelse og især målgruppen. Skriver man udelukkende til en yngre målgruppe vil det kunne være meningsforstyrrende at anvende bjørnetjeneste i ordets oprindelige betydning.

Man skal altid tænke sprog og målgruppe når man skriver. Ellers misser man begge dele.