Projekter

Tom og Susan

Status:Idefasen

Den ene er et offer og den anden er dødsdømt for mord.
Den første hedder Susan og den sidste hedder Tom. Og om 8 dage skal Tom svinge i galgen.

Rundt omkring ham påvirkes forskellige mennesker af den skæbne, der venter ham:
- Hans mor, der vil se sin søn en sidste gang.
- Bødlen, der skal hænge ham og ikke tør forfejle hans henrettelse.
-Hans gamle lærerinde, som vidnede mod ham i retten og som nu har samvittighedskvaler.
-Alkoholikeren, der stak ham under hans flugt, og som nu vil være sikker på, at den dødsdømte nu også er skyldig.
Og flere.
Alle drages de mod det tidspunkt og det sted, hvor Tom skal ende sine dage.

Dette er et projekt viser en historie som er under udvikling. Lige nu arbejder jeg på synopsen - eller kapitelrækkefølgen - plottet - eller hvad man nu kalder det.
Jeg ville blive glad, hvis nogle gad feedbacke lidt på dette.

mvh. Niels

Af: Niels Fessel Juul

Genre: Skønlitteratur

Tags: #romantik, krimi, drama, historie, humor,

Alexandra Vinther > Tom og Susan
14. January, 2018
Let og luftigt sprog, og fine antydninger af personerne. Dog også noget fortalt - man kommer ikke helt så tæt på Tom, som man kunne. En ting der dog hurtigt kunne rettes, råmaterialet er der i sansningerne. 🙂 I småtingsafdelingen ligger det, at der i starten er et unødvendigt miniflachback til at han flyttede bord og stol for at komme til vinduet. Han kan jo bare gøre det og så kigge ud. Måske er det lyden af tømrearbejdet der får ham til det? Synes også at sprogbrugen er meget nutidig - og det støder sammen med den meget gammeldags celle, for mig. Synes ikke at Holstein skal blive ved med at gentage Toms ord på vej væk fra cellen - det tager noget af den professionalisme, jeg synes, han startede ud med at have i teksten. At Tom beder om papir og blæk her i første kapitel, lægger op til, at det er ham der skal fortælle historien (en ting der understøttes af Holsteins ord om at skrive en roman) - så måske skulle du overveje, at fortælle dette kapitel gennem Holstein?
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer
Alexandra Vinther > Tom og Susan
28. December, 2017
Lyder spændende. 🙂 En lidt anden måde at fortælle historien om et mord. (Forestiller mig, at du gennem rækken af kapitler vil fremlægge sagens beviser - og dermed hændelsesforløbet - og til slut vise om Tom egentlig er skyldig eller ej.) Ved du hvilken tidsperiode og hvilket land (England eller USA - at dømme ud fra navnene) handlingen skal foregå i? Og er du igang med lave research på tiden? God vind med projektet. 🙂 Hilsen Alexandra
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 2