Dit plot lyder interessant, jeg er spændt på, hvordan dit univers i denne historie hænger sammen – og titlen passer da rigtig godt. Detaljen med krukken, der pludselig står i den forkerte side, underbygger og lægger op til titlen og plottet.
Da det er en råtekst vil jeg ikke kommentere slåfejl og kommaer, jeg går ud fra, at du skriver først og gennemarbejder din tekst op mod disse ting senere. Generelt synes jeg, du har et godt sprog, vær dog opmærksom på orddeling. Du kommer ind imellem til at opdele sammen sammensatte ord, og det forstyrrer læsningen lidt.
Det første afsnit fanger mig, jeg bliver nysgerrig efter at finde ud af, hvad det er sket i hans liv, siden han er på vej til at gøre noget, han ellers aldrig ville have tænkt på.
Derefter har du en meget lang tekst, som både beretter om Joys handletur og om hele baggrunden for Joy og Marks ægteskab, deres børn mv. Du præsenterer også hendes veninde og en af mandens kolleger. Du har nogle virkelig gode detaljer (fx den med håret, der skulle have været farvet for syv cm siden, hestenes lugt, der fremkalder ”en eksplosion af minder”, og dine dialoger er også gode), men jeg føler også lidt, at jeg bliver overfodret med information. Det bliver en smule langtrukkent, og du er meget detaljeret omkring alt, hvad hun tænker og lægger mærke til. Overvej, om noget af denne information kan undværes (et eksempel: ”Hun behøvede ikke at checke standeren der hjalp med at finde vej til butikkerne, for hun vidste allerede hvor alting lå. Hun kom her ofte.” Her er den sidst sætning overflødig, fordi læseren allerede har forstået, at hun er en flittig gæst.).
Måske kunne du gemme noget af baggrundsinformationen til nogle af de næste kapitler? Eller du kunne begynde din historie et par dage før, så du tager datterens flytning og deres travle weekend med. Jeg forestiller mig, at det kunne være en god måde at vise familiens indbyrdes forhold på gennem konkrete handlinger og dialoger, også i forhold til relationen mellem Joy og hendes mand. Jeg føler lidt, at jeg ikke når at lære din hovedperson at kende, før der begynder at ske underlige ting, og jeg har ikke nået at få sympati for hende – hun kalder mere på min irritation. Hovedpersonen må gerne være irriterende, men hun skulle også gerne kalde på læserens empati, sympati eller fascination.
Jeg håber, du kan bruge dette til noget. Generelt synes jeg, du har gang i et spændende projekt, så jeg hænger lige på, så jeg kan følge med i, hvad der videre sker i Joys og Marks hus! 🙂 🙂