Projekter

Nordpå

Status: Skrivefasen__

Thomas er journalist på deroute efter et forlist forhold. Mariam er sammen med sin far og storebror flygtet fra et land i krig. Så forskellige på næsten alle områder, men også kun næsten. De er begge mennesker. De har bestemt sig for at overleve. Mødet mellem dem får afgørende betydning for deres liv.

Af: Heidi Bobjerg

Genre: Skønlitteratur

Tags: #Realisme #flygtning

Majbrit Ravnholt Cramer > Nordpå
2018-07-02 09:53:27
Det har været en fornøjelse at læse de kapitler, du indtil videre har lagt ud. Det er en rørende og aktuel fortælling, du her har gang i. Du skriver utrolig godt og formår at pirke til mine følelser og sætte tanker i gang hos mig. Jeg fornemmer tydeligt, at du har arbejdet med skrivehåndværket længe. Jeg har valgt at skrive kommentarer til hvert kapitel. Jeg stiller spørgsmål undervejs, men det er ikke meningen, du skal svare mig på dem. Det er udelukkende tænkt som overvejelser, du kan summe over og bruge, hvis det giver mening for dig. Stalker: Scenen er spot-on. Ingen overflødig udenomssnak. Du holder dig til det væsentlige og kommer forrygende fra start. Min nysgerrighed er vakt. Jeg har lyst til at læse videre og finde ud af, hvad det her drejer sig om. Thomas står levende for mig med det samme. På få linjer formår du at fortælle en masse om, hvem han er. Det er godt gået. Måske ødelægges intensiteten en smule af, at kapitlet afrundes med noget komisk (han presser ballerne sammen etc.). Ville kapitlet og følelsen af Thomas stå stærkere uden? Havet: Jeg forestiller mig, at du har foretaget en større mængde research for at kunne skrive det her. Jeg føler tydeligt, hvordan nerverne sidder uden på tøjet af de her mennesker, og hvor meget der er på spil for dem. Jeg kommer til at tænke på Sarah Engells novelle Det vi har mistet og tematikken i hendes seneste roman Valget. Jeg ved ikke, om du er typen, der hader eller elsker kommaregler, men her får du lige en alligevel: Kommaet skal altid stå foran som om, aldrig efter. Rodehoved: ”Som en gammel trold, der venter på daggry.” Først tænkte jeg, at billedet var lidt klodset, men da jeg læste det igen, syntes jeg alligevel, at det ganske fint beskriver den selvforagt, jeg forestiller mig, at Thomas inderst inde føler. Ordet ”Føj” larmer meget. Jeg kan godt selv tænke mig til, at sengetøjet er ulækkert. Ville beskrivelsen stå stærkere uden? Du skildrer rigtig fint, hvem Thomas er. Det er svært, ikke at få ondt af ham. Det må være frygteligt at sidde fast i livet på den måde, som han gør. Jeg får lyst til at passe på ham, næsten lige så meget som jeg får lyst til at passe på Miriam og Ipe. Det er rigtig godt, at jeg som læser så hurtigt i fortællingen fatter sympati for hovedpersonerne. Thomas er vel det, man kan kalde en vatnisse, men du formår så fint at gøre ham relaterbar og likeable alligevel. Det er en af styrkerne ved al den indre monolog, du benytter dig af – og som du er helt vildt dygtig til. Jeg føler hurtigt, at jeg kender ham. Ulempen ved den store mængde indre tanker er så gengæld, at jeg samtidig tænker: Nu må der godt snart ske noget (i form af handling på det ydre plan), så der kommer lidt tempo og fremdrift i fortællingen. Øen: Dit sprog er simpelthen så godt, og forholdet mellem de to søskende er virkelig rørende beskrevet. Det gør historien spændende, at faren er forsvundet. Jeg har lyst til at læse videre, så jeg kan finde ud af, hvad der er sket med ham. IT Support: Igen, du er virkelig god til at formidle, hvem dine karakterer er. De kryber ind under huden på mig. Jeg mærker dem helt tydeligt. Det fungerer også fint, at der her kommer lidt mere interaktion og dialog mellem karaktererne. Kontorstolen, der stadig er varm efter hendes bagdel – rigtig sjovt. ”Han er hendes it-mand, selvom han ikke længere kan kalde sig hendes mand” (ægtemand, måske?) Færgen: Det her kapitel er det, der for mig står allerstærkest. Det er super godt skrevet og gør dybt indtryk på mig. Alt ved kapitlet står knivskarpt. Sproget, handlingen, det hele. Hvor har jeg dog ondt af den lille traumatiserede pige. Super detalje, at du fletter de kristne barndomshistorier ind her og lader det være dem, Miriam søger trøst i. Forholdet mellem Miriam og Ipe. Det enorme ansvar, der hviler på hans skuldre. Hans egen indre kamp, som du så fint beskriver i det ydre. Hvor er det bare godt gået, altså. Jeg sidder med gåsehud her. ”Måske er han endelig ved at blive rigtig voksen.” Ved du hvad, Heidi, her fældede jeg bogstavelig talt en tåre, så stort et indtryk gjorde det på mig. ”Øjnene lukker sig op” (åbner sig, måske?) Løber: Igen rigtig mange fine formuleringer – og morsomme! Pølseatrappen, der er for kort til at snuse Thomas i skridtet (ha ha ha). Og tante Lilly. Åh altså, hvor er det sjovt. Super, at der her er en scene, der får mig til at grine. Det trængte jeg til oven på alt det tunge og triste. Dumme kælling, tænker jeg pludselig om tanten. Det er en overraskelse, at hun opfører sig sådan. Mage til mangel på empati! Igen formår du med din tekst at gribe fat i mine følelser. Her er det harmen, der bruser og bobler i mig. Jeg får ligefrem lyst til at slå hende (uha!) og kan sandelig godt forstå, at Thomas ikke bryder sig om hende. Thomas overvejer at rejse sydpå. YES! Nu sker der noget nyt, de to spor flettes sammen, fornemmer jeg. Du har SÅ meget fat i mig som læser lige her. Jeg får dobbelt ekstra mega meget lyst til læse videre. Havnen: Du er dygtig til at skabe billeder i mit hoved og til at skildre dine hovedpersoners sindsstemning, men måske bliver det lidt for stillestående i længden. Ville det være en overvejelse værd at flette lidt mere dialog og ydre handling ind i nogle af afsnittene? Overordnet set: Der er ikke meget at sætte en finger på. Du er virkelig dygtig til at skrive. Du har et sikkert sprog med et godt flow. Nordpå er en medrivende og rørende fortælling, der i den grad fik følelserne frem i mig. Jeg glæder mig til at læse videre.
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 1
Nordpå
2018-06-29 20:41:43
Så er der lagt fire nye kapitler ud i projektet Nordpå. Og handlingen i Danmark er flyttet nogle uger bagud for at få kronologien til at stemme. 😉
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer
Nordpå
2018-04-29 10:06:59
I forbindelse med mit projekt "Nordpå" vil jeg høre, om nogle af jer kan hjælpe mig med en detalje. En af hovedpersonerne er en mand sidst i fyrrerne/først i halvtredserne, og i en af scenerne skal jeg bruge et "løbetrack". Jeg forestiller mig, at han godt kunne finde på at hænge lidt fast i sin ungdoms musik, men jeg har hverken særlig meget forstand på rockmusik fra 80'erne/90'erne ELLER hvad man putter i ørerne, når man løber. 🙂 Så, her kommer spørgsmålet: Kunne han finde på at løbe til Guns N' Roses-nummeret "November Rain"? Spørgsmålet går sådan set både på, om han i den alder kan have noget nostalgi omkring den sang, og om den overhovedet kan bruges til løbetræning. https://www.google.com/search?q=guns+and+roses+november+rain
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 4
Malene Agnethe Klein > Nordpå
2018-04-29 06:09:26
Spændende start. Kapitlerne tegner kontrasterne skarpt op mellem Thomas og Mariam. I starten blev jeg lidt irriteret på Thomas (tag dig dog sammen, mand) men faktisk fungerer det rigtig godt at svælge lidt i hans selvmedlidenhed. Modsætningen til Mariams situation er jo enorm, så Thomas’ meget danske problemer understreger bare, hvor individuel og relativ evnen til at håndtere modgang er, baseret på baggrund og opvækst. Jeg blev meget grebet af scenen på båden, man fornemmer tydeligt hvor presset stemningen er, de er alle sammen desperate, alle sammen i samme båd (bogstavelig talt), alle sammen villige til at risikere alt. Jeg kunne godt have tænkt mig at vide lidt mere om vejret og vinden, tidspunkt på dagen måske, tror det ville få situationen til at stå endnu skarpere, men det fungerer fint som det er. Da situationen eskalerer, føles det realistisk. Jeg kunne næsten mærke vandet lukke sig over mit eget hoved 🙂 Afsnittet med tante Lilly fungerer rigtig godt, og fortæller nok mere om Thomas, end om hans farveglade tante. Han lader sig forarge af den gamle dames frisind til det punkt, hvor han får sammenklumpede blodplader og åndedrætsbesvær af hendes selskab. Rigtig godt formuleret. Jeg tænker, at han – på trods af ikke at have særlig meget styr på tilværelsen - er en god del mere konservativ, end han har lyst til at indrømme. Da han funderer over rejsen til verdens brændpunkter, viser han langt om længe engagement. Man fornemmer, at HER er noget han er god til, noget han brænder for. Det er godt, for det viser at han indeholder mere end hidtil vist. I sidste kapitel træder Mariams fortvivlelse tydeligt frem. Man føler som læser en stor sympati, men også empati. Man kan mærke hendes smerte på egen krop. Jeg er spændt på, hvad der videre sker. Finder de faren? Hvordan kommer de videre? Nordpå er en velskrevet historie om to meget forskellige skæbner, og du lykkes godt i skildringen af hovedpersonerne. De fremstår tredimensionelle og menneskelige. Glæder mig til at læse mere.
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 7