Projekter

Kongesagaerne (arbejdstitel)

Jeg har en svaghed for vikingetiden, og skriver på en skønlitterær tekst om religionsskiftet på Harald Blåtands tid. Jeg undersøger hvorfor Harald "gjorde danerne kristne", og hvilken indflydelse det fik på Danmark dengang.

På mange måder synes jeg at vi står lidt det samme sted i dag, som Harald stod i for over 1.000 år siden. En ny religion er på vej ind over Danmarks grænser, og jeg synes det er interessant at se hvordan vi tackler det denne gang. Projektet er ikke et for eller imod Islam i dag, men en undersøgelse af hvad der fik et helt folk til at skifte retning, og om vi kan lære noget af det i dag.

Projektet har været flere år undervejs, med tilbundsgående research, og jeg er nu nået så langt at jeg så småt kan begynde at skrive på historien. Planen er at skrive en serie på mindst tre bind, hvor det første (med arbejdstitlen "Gorm") handler om tiden inden kristendommens officielle indførelse i Danmark. Det næste ("Harald") handler om tiden under indførelsen og det (måske) sidste ("Svend"), om tiden efter kristendommens indførelse. Arbejdstitlerne har navn efter de siddende konger på den tid: Gorm den Gamle, Harald Blåtand og Svend Tveskæg.

Jeg vil med tiden lægge kapitler op, efterhånden som de bliver klar. Det er ikke fuldt færdige tekster i første omgang, blot skitser der skal arbejdes videre med. Jeg håber at nogen kunne have lyst til at læse med, og meget gerne kommentere undervejs.

Af: Lars Poulsen

Genre: Skønlitteratur

Tags: #vikingetid #historisk #kristendom #religion

Niels Fessel Juul > Kongesagaerne (arbejdstitel)
27. December, 2017
Hejsa. Det er et interessant projekt du har givetvdig i kast med. Jeg har lige læst prologoen, og det lyser jo ud af den, at du er godt orienteret om vikingetiden. Måske kunne du gemme noget af denne viden lidt væk og lade os få et hurtigt møde med Gorm og ligesom sætte scenen til den store historie. Der er mange indformationer på en gang. Men altså det er jo spændende og godt skrevet, og en fed ude til et projekt.
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 1
Eva Götzsche > Kongesagaerne (arbejdstitel)
1. December, 2017
Hej Lars. Fik lige læst lidt mere:-) Dit sprog er godt og flyder fint, og man kan mærke du har lavet din research. Men jeg tror du rent handlingsmæssigt vil stå dig ved at have lide færre beskrivelser og lidt mere dialog og handling i starten. Det kommer formentlig senere, men det kan godt betale sig at rive læseren med fra starten. Fx ved at bytte om på nogen afsnit, så du får et actionpræget afsnit til at starte med, så læseren kastes ind i handlingen. Det gør ikke noget, at man ikke 100 procent forstår alting - disse afsnit fletter du ind senere, når du først har fanget læseren i dit garn:-)
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 1
Eva Götzsche > Kongesagaerne (arbejdstitel)
23. November, 2017
Du skriver virkelig godt og medrivende! Jeg har allerede lyst til at læse bogen:-)
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 1
Eva Götzsche > Kongesagaerne (arbejdstitel)
23. November, 2017
Elsker også vikinger, superspændende projekt du har gang i. Jeg følger med.
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer
Heidi Bobjerg > Kongesagaerne (arbejdstitel)
21. November, 2017
Spændende projekt, du er i gang med. Jeg er lidt nysgerrig: Er du i din research stødt på teorien om, at der ud over den katolske kirke også var repræsentanter for den keltiske kristendom i Danmark, før Harald Blåtand "gjorde danerne kristne"? Jeg ved, at der de seneste år har været arkæologiske fund af kors og kristne grave tilbage fra 7-800-tallet. Derudover er der selvfølgelig diverse gamle fortællinger/myter, som sikkert kan tolkes på mange måder. Jeg kan ikke lade være med at fascineres lidt af tanken om, at Jellingestenen også kan være den tids "spin". 😉
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 2