Projekter

Juledrengens forbandelse

I 24 dage hvert år vågner Julemanden op for at hjælpe menneskeheden mod de onde nisser. Men han er træt af at blive misforstået som en glad, tyk mand, der bringer gaver. Og menneskerne tilbeder alligevel nisserne og gør det nemmere for dem at overtage den menneskelige verden. Denne jul vil han forsøge at bryde sin forbandelse, så han kan slippe fri. Men kun ægte kærlighed kan bryde forbandelsen. Kan han finde den på 24 dage? Kan verden klare sig uden Julemanden? Og er Tinder overhovedet noget for overnaturlige væsner?

Af: HQ Boysen

Genre: Børnebøger

Tags: #julemand #julemand jul #julemand jul fantasy ##fantasy ##fantasy #ungdomsbog #humor #død #kærlighed #nisser

En god og fantasifuld historie, der næsten læser sig selv 🙂 Da du starter in medias res, er der drama lige fra begyndelsen, og det får læseren på krogen - det er rigtig fint. Sproget er letlæseligt, ungdommeligt og med humoristiske vendinger - så jeg tænker, du rammer børn og unge meget godt. Og fint at du øverst i hvert kapitel skriver fra hvis synsvinkel der bliver fortalt, så der ikke opstår forvirring, når man læser teksten. En lille sproglig detalje jeg lagde mærke til var denne "En svag bjælden i mit bælte..." En bjælde kan ikke bjælde men ringle, ligesom en klokke ikke kan klokke men ringe 🙂 Jeg kan også godt lide, at der er et historisk aspekt med i fortællingen ift. nissens oprindelige væsen eller funktion. De var ikke godmodige hyggespredere som de er i dag men ondsindede væsener. Så når de i gamle dage stillede grød på loftet, var det for at behage nisserne og derved undgå, at de skulle sprede død og dårligdom. Så jeg kan godt lide, at nissen i historien har antaget sin oprindelige "form".
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer
Har lige læst det første kapitel, det er rigtigt godt skrevet! Og en spændende måde at starte op på, du fænger lige med det samme, det må jeg læse mere om 🙂 Jeg vil gerne være betalæser på dit projekt, skal dog siges, at mit komma er som vinden blæser, så der kan jeg ikke hjælpe dig. Men det ser nu også ud som om, du klarer og mestrer dette fint 😉 Til gengæld er jeg god til at stave og spotter den slags langt væk fra 😀 Og så elsker jeg da også bare at læse <3
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 1
Spændende oplæg, det glæder jeg mig til at læse nærmere 🙂
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 1