Projekter

Issøen

Jasper Tugtupit vil så gerne i lære hos sin far, den store isforsker Ronald, så han kan blive lige så sej som ham. Da han i stedet bliver sendt til undervisning hos Gerd, der ellers kun fortæller de små historier, føler han sig alt andet end god nok.

Der er problemer med isen på den store issø, omgivet af stejle bjerge, der udgør hele Jaspers verden. Ronald rejser ud for at finde ud af, hvad der er galt, men vender aldrig tilbage. Det bliver nu op til Jasper med hjælp fra sin sneræv Lar, sin kusine Hana og den sagnomspundne Familien Sne, at finde sin far og redde verden i forbifarten.

Tweendrengebog til de mere stillesiddende

Af: Andreas Markert

Genre: Børnebøger