Projekter

Isola-tion

Tanker om Corona-isolationen forår 2020

Af: Sonja Abrahamsen

Genre: Digte og Lyrik

Isola-tion
21. April, 2020
Isola-tion Jeg bevæger mig på funklende bølger af usmeltet glas. Skammens ro er mit vartegn. Hvem glæder sig over den fredfyldte tid, som savlende viser sin tandfyldte, beskidte kæft. Vær varsom! Stol ikke på sandhedsprofeternes smiskende, gyldne tale. Værdsat af ingen kan nornernes spind under træet let som en fjer sænke dig i dybet. Bevæget af vinden mærker jeg korset fryse til is og forsvinde. Hvem leder efter mig? Som på et tordenens alter falder himlens fugle og stjernernes lys ind i hjertet på min elskede Isola. Iskold… dragende… ventende… lokkende… Henslængt som på en varm sommerdag på græsset. Vinden driver mig afsted. Dybere, længere, mildere. Fugt. Døsighedens kærlige omfavnelse, smilet på min elskedes læber. Snart min elskede, snart.
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer