Projekter

Gammel og gnaven (skriveøvelse rollespil en gammel gnaven mand på bussen)

Jeg ser det flere og flere gange nu, i bussen, på gader og rundt omkring.
Man skulle tro der var installeret en app ting på telefonerne i dag, som kunne scanne for liv i fem meters omkreds og så komme med en advarsel om, at det er der, også i bussen så man kunne få en god plads, men nej det er det sgu ikke.
De teer sig som om de ejer hele gader og sæderne i bussen, og så er det op til os andre at gøre opmærksomme på vores tilstedeværelse.
Hver gang jeg ser det ske og jeg må køre slalom ud og ind mellem disse, disse elektroniske førerløse muldyr med skyklapper for, har jeg mest af alt lyst til at slå den skide telefon ud af hånden på dem.
Men hvorom alting næsten er sagt, mons tro så denne fløs, i bussen der har meldt sig til de forblændede elektroniske skyklapper, mon vil høre og se at jeg er her? Anerkende min tilstedeværelse og give mig en plads?
Man skal jo holde på formen så jeg rømmer mig og siger rolig og fornuftig, Undskyld mig men må jeg sidde der?.
”Hvor herrer bevares” selv da jeg rømmer mig anden gang, ænser denne lille satan, at jeg ikke står der.
”Mobil tenorister. Uduelige skærmboksere, klaphatte, ulidelige hængebugsvin, elektroniske førerløse padder, se så at få jeres næser op fra det mobile vanvid.” Min skælvende stemme vækker åbenbart opsigt, for alt i bussen går i stå.
Den ungdommelig fløs som sidder lige der, liiige foran mig, med hans hængerøvs hoodies, eller bukser, hvad fanden hans påklædning nu skal forestille sig, og så hans kasket. Jeg indser at han også er fyldt med tunge tykke kæder, pins der stikker ud hist og her. Der er så meget af dette ”bling” på ham, at han nærmest ville kunne nå til bunds på samme tid som Titanic.
Han ser op på mig, som om han slet ikke ænser, at min tilstedeværelse og anerkender ikke engang at jeg måske godt kunne bruge den plads ved siden af ham, hvor hans skoletaske, 4 plastikposer, med flasker som klirrer, er placeret.
Han spørger mig nonchalant, ”hvad vil du gamle?”
”Hvad vil du--- gamle?” ordene ringer hult

Af: Henrik Pasgaard

Genre: Noveller

Der er ingen aktivitet endnu