Status:Idefasen
Jeg beskriver et menneske og et dyr, der deler bopæl et sted i provinsen . Deres liv og tanker afsløres mens de gennemlever en regnfuld søndag. Men det er ikke altid let at afgøre, hvem der tænker hvad.
Det er en tekst fuld af riv, bid og humor, krydret med et sundt og naturligt had til ting, som de nu kan dukke op på sådan en regnfuld søndag. Dukker der nogen eller noget op i løbet af søndagen, som bryder hoveddyrenes selvtilstrækkelige lille verden? Det ved jeg faktisk ikke endnu. Måske har du et godt forslag? Byd endelig ind. Det kunne være rigtig sjovt, hvis nogen blandede sig.
Genremæssigt et blandingsprodukt. Jeg vælger at kalde det lyrik mere ud fra form end indhold.
Hovedtemaet er: Dyret i mennesket.
Af: Majbritt Kirkeby
Genre: Digte og Lyrik
Den anden linje rimer fint på versal-linjen seks linjer længere nede, hvor duets grundvilkår råbes ud. I linjerne efter dette opgives ethvert forsøg på en større sammenhæng: 'Tror du det betyder noget i det store hele hvad du æder eller knalder?' Sat på spidsen signalerer denne linje duets undergang, da der stilles spørgsmål til dets eksistensberettigelse. Det er nærliggende, at drage en parallel til postmodernismen, hvis mantra er, at sammenhængen er opgivet, hvilket fører til fornægtelsen af individets eksistens.
I linjen 'Øjne i mange farver har set i din sofa' leges der med sproget, fordi der står set og ikke siddet. Det er overrumplende, at det passive 'sidde' erstattes med det aktive 'se', og hvem læser digte, hvis ikke de vil overrumples af ord?