Projekter

DIG

Erotik. Kærlighed. Livets store spørgsmål.

Af: Helle Clemmensen

Genre: Romantik

Mimi Kirstine Taulborg Madsen > DIG
7. February, 2022
Hej Helle Jeg har læst din tekst, jeg har lyst til at læse mere, for hvad er der mon sket i mellemtiden? Jeg vil gerne vide endnu mere om hendes indre liv og tanker. Hvordan er hun dog endt i San Diego? Og hvem er det der har svigtede hende? God skrivelyst. Vh Mimi K
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer
DIG
23. February, 2020
NUTIDEN Luften er mild her i San Diego CA. Forelskede par går rundt i byens gader hånd i hånd. Nogle sidder på bænkene og kysser, mens andre kigger hinanden dybt i øjnene. Hvorfor vælger jeg at gå udenfor lige på Valentins dag. Nå ja og på min fødselsdag. En fødselsdag i mit eget selskab. Fantastisk ophidsende. Vinduerne omkring mig bugner af røde hjerter, skrevet med guld: Happy Valentines 2021. Måske vil jeg gerne straffe mig selv. Måske er det den eneste måde, jeg kan forstå det på! Forstå hvad jeg har mistet. Hvad jeg valgte at miste. Som jeg står der, midt i hjerter og glimmer fra butiksvinduernes refleksion, ser jeg en skygge ud af øjenkrogen. Kan det være ham? Jeg troede, alt var slut mellem os. Hvorfor får jeg så en underlig følelse i kroppen? En følelse af håb……Og savn. Jeg kigger rundt i mængden af forelskede par. Skyggen er væk. Jeg synker sammen midt på fortovet og begraver mit ansigt i mine hænder. Tårerne løber i stride strømme ned af kinderne. Ingen stopper op. Bilerne suser stadig forbi med dyttende horn. Alle har travlt med at kigge på hinanden. Den forbandede kærlighed! Hvordan kunne det komme så langt ud? Og ikke mindst hvorfor? Jeg får rejst mig op, vakler lidt på benene og trænger til at sidde et øjeblik. En bænk står ikke så langt fra mig. Denne bænk, har ingen forelskede par beslaglagt. Mens jeg sidder der, fuld af selvmedlidenhed og forvirring, flyver tankerne tilbage til forskellige episoder i min fortid. De har hver og en været med til at bringe mig lige nøjagtig til det sted, jeg er nu som 22 årig. Præcis i dag. Tillykke med fødselsdagen Abby. FORTIDEN Jeg har altid været en glad, selvsikker pige. Op igennem folkeskolen, var jeg en af de populære piger sammen med Caroline. Min bedste veninde siden børnehaveklassen. Vi klikkede fra dag 1 og græd når vores forældre hver især hentede os. Vi var de 2 tossede tøser, der kunne starte et grineflip, hvornår det skulle være, til stor irritation for lærerne. En gang i 4 klasse, blev vi smidt udenfor døren. Det tog læreren en rum tid, at få ro på de andre elever. Jeg har altid elsket skolen. Uanset hvilken. Elskede at lave mine lektier. Elskede mine klassekammerater. Vi havde et sammenhold i vores klasse, som ikke var set før. Det sagde lærerne altid. De kunne mærke respekten, der var blandt os elever, så snart de trådte ind i klasselokalet. Vi kendte ikke til mobning i vores klasse. Jeg tror vi var heldige. Alle havde haft en stabil barndom nærmere en kernefamilie uden skilsmisser imellem forældrene. Mine blev det først, da jeg var 14 år. Måske var det grunden til, vi hvilede så meget i os selv. Der var ikke behov for at nedgøre andre. Fælleskabet dyrkede vi også uden for skolens fire vægge. Vi arrangerede overnatninger i hytten, der lå i skoven. Det fedeste var, når vi lavede bål og sang. 20 elever der ikke havde en tone i livet. Men sjovt var det. Flere af tøserne ville gerne være cheerleaders. Det sagde mig ingenting. Jeg havde min hip hop. Jeg kunne godt lide at gøre noget på egen hånd. Blive udfordret. Blive bedre. Det gav dansen mig. Kun mig og musikken formede dansen. Caroline gik til ridning. Hun elskede heste og gør det stadig. Teenager årene satte midlertidig en stopper for hendes passion. Drenge blev hendes nye hobby. Hun var den første, der fik en kæreste. Vi var 15 år der. På det tidspunkt, syntes jeg hendes bror Sam, var lidt sød, men det gik hurtigt over og jeg sagde det ikke til nogen. Han viste mig ingen interesse. Det var dog startskuddet, til at få øjnene op for det andet køn. I et års tid viste jeg interesse for flere, men trods min unge alder, kedede de mig. Allerede der, var jeg klar over, at skulle jeg falde pladask for en fyr, skulle han slå benene væk under mig, både med hans måde at være på, men også med hans ord. Samtidig skulle han være selvsikker og give mig mental modstand. Måske ville nogle kalde mig kræsen, men min klare overbevisning, gjorde at jeg undgik at blive såret. Jeg så min fars sorg, da han blev skilt fra min mor og jeg ønskede ikke at mærke den selv. Markus var en ups`er. Han var ven med en af drengene fra min klasse og hang ud med os, når vi styrkede fællesskabet. Han havde et godt øje til mig og jo han var da meget sød. En aften havde han ”lånt” forældrenes bil og dum som jeg var, kørte jeg med ham. Den ene ting tog den anden og pludselig var han inde i mig. Shit det var smertefuldt. Med blod på bagsædet og knækket stolthed, gjorde jeg det korte forhold forbi, og talte ikke mere med ham. Jeg husker hvordan jeg tænkte, at sex var opreklameret og det kunne da kun være på film, man havde de hede sexscener. Med årene, er jeg blevet klogere på det område. Det er ikke kun i film det foregår. KAPITEL 1 DENGANG Leo er 1 år ældre end mig. Vi har altid gået på samme skole, og kommet i Caroline og Sams hjem, men det er først på den lokale pizza bar, jeg egentlig lægger mærke til ham. Rettelse. Jeg mærker elektriciteten. Han er blond, høj og muskuløs, men ikke på en pumpet måde. Naturlig kan være indbegrebet af Leo. Selvsikkerheden lyser ud af ham. Og lige nøjagtig den, kan blive mit svage punkt for ham. Han har altid virket som en person, der vidste lige nøjagtig hvilken retning, han skulle gå. Nogle ville kalde ham en badboy, men på den gode måde. Er pæn i tøjet og stilet i håret. Et slæng af drenge går altid efter ham i skolen, men hans interesse er kun ved Sam. De to er som brødre. De holder sammen i tykt og tyndt og ingen tør stille sig op imod dem. En gang hjemme hos Caroline, havde jeg en samtale med ham i køkkenet. Han var interesseret i at høre om mine planer efter skolen og hvilke drømme jeg havde. Han selv ville arbejde i farens firma, når chancen bød sig. På det tidspunkt, syntes jeg det var sødt, at han spurgte ind til min drøm, men jeg lagde ikke mere i det end det. Han var og er dog altid smilende og imødekommende og lidt lækker, hvis jeg skal være helt ærlig. Uopnåelig for en tøs som mig. Jeg selv er vel som andre piger. Ikke noget særligt. Brunette, mellemlangt hår, høj og normal af bygning. Jeg elsker mig selv og min krop, men jeg har ikke et ego, der stikker af med mig. Jeg elsker at tage flot tøj på, gerne lidt udfordrende. Man må vel gerne vise figuren frem i ny og næ. Jeg får ofte af vide, at jeg har smukke øjne og en god røv. Nogen vil sige meget, for at lokke en til sex. Men den går ikke hos mig. Nix. Troede jeg.
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer