Profil

Noget af det første jeg kan huske at jeg læste selv, udover Lademanns leksikon, Århundreds kriminalsager og min fars hestebøger. Det er Valhalla. Jeg var fanget fra første side af det her univers; Børnene der måtte rejse hjemmefra fordi Tjalfe begik et enkelt fejltrin. - At spise benmarv fra en af Thors gedebukke. Jeg var fortørnet over at han blev sendt bort over. Men jublede over den seje lillesøster Røskva. Hvorfor var den her historie så god? Børnene fik jeg sympati for, fordi jeg kunne spejle mig i dem. Spillet mellem de gode og de onde, også Loke der var midt i det hele. Jeg så også filmen og jeg synes det er en af de få film der lever op til bøgerne og omvendt. Jeg var vild med karaktererne, både i hæfterne og i filmen. Sjove Quark der faktisk var klog, listige Loke som slap af sted med de vildeste ting. Thor med sin hammer, som næste var hans anden kone. Også den enøjede Odin og Mimer der kun var et hovedet.