Projekter

Den Jakobinske Natmand

Status: Redaktionsfasen

København. År 1803.
100.000 Københavnere kæmper om pladsen bag voldene i en overfyldt by. 7 år forinden har en omfattende brand gjort over 6000 mennesker hjemløse, og to år før har Englænderne ødelagt store dele af den danske flåde i Slaget på Reden. Kronprins Frederik VI har taget magten fra sin sindssyge far kong Christian VII, og den strenge censur er genindført efter Struensees ydmygende fald.
Politifuldmægtig Otto Himmelstrup Hvidberg er fuldstændig strandet i sin efterforskning af de forsvundne guldhorn, da han bliver sat på en sag om et myrdet barn. Et barn i smukke dyre klæder smidt i skarnet i byens slumkvarter. Men ingen i byen vil kendes ved det døde barn, og da der samtidig begynder at dukke ulovlige løbesedler op overalt i København med opfordring til revolution og afskaffelse af kongehuset, bliver sagen politisk.
Hvidberg skal forholde sig til sin forsømte familie, en kolerisk kronprins, den perfektionistiske politimester Haagen, modvillige københavnere og ikke mindst sin evige trang til brændevin, alt imens han tramper gennem Københavns åbne kloakker og massive folkemængder fra den dybeste slum til samfundets højeste lag i jagten på kongens forsvundne guldhorn og en gal politisk morder. En morder hvis formål det er at skabe frygt, Le terreur, i Danmarks hovedstad.
Historien er opdigtet, men bygget på en række virkelige historiske begivenheder og de personer, som var tilstede i en stinkende, støjende og spændende del af den danske historie.

Af: Søren Lyshøj

Genre: Krimi og spænding

Hej Søren Jeg har læst de kapitler, du har lagt ud, og synes, du kommer forrygende fra start. Jeg har skrevet en længere kommentar til dig inde under første kapitel. 😀 Mange hilsner fra Majbrit
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer
Den Jakobinske Natmand
2019-09-04 15:21:36
Jeg har skrevet denne krimi som udspiller sig i København år 1803. Baseret på den politimand, Otto Himmelstrup Hvidberg, som "opklarede" tyveriet om de stjålne guldhorn. Jeg søger konstruktiv kritik og meget gerne en betalæser.
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer