Projekter

Arianas tråd

Arianas tråd er den selvstændige fortsættelse til "Trøske", der udkom som digital roman sidste år her: http://bog.troeske.dk .

Se teaser på http://arianastraad.dk .

"Der fortælles en legende om en kongedatter, der gav sin elskede et garnnøgle, så han kunne finde ud af monsterets labyrint. Nogle har antydet, at monsteret i virkeligheden var ham selv.

Tråden var rød som blod, og ingen ved, om de to faktisk fik hinanden til sidst. Jeg vil så gerne tro det, men tvivlen er stærk. Det er altid enten den eller håbet, og håbet kræver vilje. Så enkelt er det, så enkelt og så forbandet svært. Jeg ville ønske, at flere vidste det."

* * *

Jeg har været lidt i tvivl om, hvordan dette projekt skulle gribes an, om den udelukkende skal udkomme digitalt, men nu er jeg gået i gang med at skrive, og første kapitel ligger her synligt for medlemmer. Arianas tråd er en slags krimi, men det er usikkert, om der i det hele taget er sket en forbrydelse. 😉

Af: Heidi Bobjerg

Genre: Krimi og spænding

Alexandra Vinther > Arianas tråd
2018-09-16 10:49:37
Hej Heidi Har læst de tre kapitler der foreløbig er lagt op. Projektet lyder rigtig spændende og er godt på vej. Umiddelbart mangler jeg kun en ting: En stærkere fornemmelse af hvilken tid første kapitel foregår i og at fortælleren her er en mand (rigtig svært, når man skriver jeg-fortæller – det ved jeg). Gik ud fra at første kapitels fortæller var en kvinde, fordi kapitlet er opkaldt efter en kvinde og fandt først meget sent ud af at der var tale om en mand. Kan godt lide at du indirekte fortæller om Arianas og Theis´ forhold gennem Karsten. Det virker rigtig fint. (Kan også godt lide Karstens problem med fugle og håber det har en forbindelse til sagen/verdenen (selvom den ligner vores).) Fint også at Karsten virker langt mere levende som privatdetektiv end som redder. At han virker så indebrændt både som redder og hjemme. Glæder mig til at læse mere. 😊
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 3
Arianas tråd
2018-09-15 12:55:07
Der er rettet lidt i overskrifter, enkelte afsnit er ændret, og så ligger der nu tre kapitler, der er synlige for medlemmer. 😉
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer
Arianas tråd
2018-09-09 11:39:45
Så er kapitel to i "Arianas tråd" oppe og synligt for medlemmer. Vi stifter bekendtskab med Karsten, der kommer til at spille en væsentlig rolle i plottet.
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer
Malene Agnethe Klein > Arianas tråd
2018-08-27 10:15:07
Stilrent sprog og gennemtænkte metaforer, som formår at understrege følelserne hos fortælleren på en flot, poetisk måde. Du kan dit kram, Heidi 😊 Selvom jeg ikke helt har kunnet greje hvad der foregår, oplever jeg at fortabe mig i teksten - det er lidt som en rejse ned i kaninhullet i bedste Alice-stil, selvom det er en helt anden genre. Eller er det??? Er spændt på at læse videre 😉
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 2