Projekter

Løssluppen fragmenter af vrøvl #1 Fejlen blotter min uvidenhed, dens gang gennem tiden, fjerner lag for lag, min eneste beskyttelse mod omverdenen, og jeget står nøgen og skrøbelig tilbage, med erkendelsen af sandhedens skam: - Jeg er menneske, derfor fejlede jeg. Men jeg lever, så selvfølgelig fejler jeg! #4 Den gråsorte fugl bryder bevidsthedens evindelige ævl og reducere mig til en enkelt tankestreg i universet Med ryggen til fremtiden skærmes jeg fra forventningens evige forventning, her findes kun nuets mulige udfald Da søger jeg indad, afkobler mine ydre sansers subjektive læring, mon verden stadig eksistere for den blinde? Nu ser jeg, nu lytter jeg, nu føler jeg, for første gang er jeg lige her – igen #11 Mennesker kriges Mennesker fordrives Mennesker sultes Selv når menneskeligheden bliver koldere, sætter vi blot ansigtet i de rigtige folder’ Selv om millioner mennesker lider, har materialisme kronede tider. Vi har det jo åh så godt - jo tak det er flot. Og selv om forholdet mellem mennesker bliver koldere, sætter vesten blot, ansigtet i de rigtige folder. #8 Måske findes der noget i mig, som forbinder til dig Måske findes der noget i dig, som viser vejen for mig Måske findes der noget for mig, som også virker for dig Måske findes der noget om mig, som udspringer fra noget i dig #10 I mig tændes en gnist, et øjeblik opstår, hvor lyset skubber mig væk og viser et liv frem. Lys har dog kun ringe kræft, min magt findes, alt forsvinder i mig, livet går i stå, du står alene. I mig ser du alligevel noget, et levn, en tanke, en drøm, om at dit lys engang kommer tilbage. Jeg ejer dit værste mareridt, din hedeste lyst, stol på jeg skjuler dine hemmeligheder. Først når jeg går, kommer lyset, jeg er mørket i dig, og om dig.