Projekter

Han kunne se ud på fuglene der fløj muntret omkring som om alting var en leg. Hvor ville han ønske at han kunne forsvinde ud af vinduet og flyve med dem. Men her sad han på ubestemt tid og ventede på at komme videre i systemet. Han gloede igen på den sorte fugl, fornemmelsen af at den kunne se lige igennem ham gav ham kuldegysninger. Der var alt for meget tid til at tænke over tiden der var gået og den satans fugl. Den blev ved med at hoppe rundt derude og glo ind på ham, som om han var et dyr i zoologisk have. Det var jo meningen at det hele skulle være en hemmelighed, at han kunne køre hans dobbelt spil. Alt havde været perfekt, Lone der passede på Leif og Cindy der boede i den by hvor han tit tog til for at arbejde. Hvem kunne vide at de to damer skulle finde frem til hinanden, den her historie var så surrealistisk, at når han sad her og tænkte på det. Så troede han selv at det var løgn. Det bankede på døren, det var madtid og bakken blev skubbede ind gennem lugen. Efterfulgt af et ”så er der mad” sagt med en grov stemme. Han gik hen og så ned på maden, udkogte kartofler, to skiver gennemstegt kød der lå i selskab med en tynd sauce og nogle skamkogte blomkål. Han tog maden med over til bordet og begyndte at spise. Ikke tænke, bare spise. Tankerne pressede sig på, billeder af hans hænder fyldt med blod, hvordan kniven havde hugget igen og igen. Hvorfor skulle det gå så vidt, de kunne jo bare lade vær med at være så nysgerrig så var det aldrig gået galt. Så ville de alle leve i lykkelig uvished. Men de dumme kællinger, de var altid så kloge og troede på den eneste ene. Han tog en bid kød og tyggede eftertænksomt på det, var der nogensinde nogen der var flygtet herfra. Han kunne stikke af, starte forfra og begynde på en frisk. Finde en ny kvinde og leve et nyt liv igen. Han savnede dem, på sin egen måde, savnede deres nærhed og alle deres små særheder. Lone der altid viste tænder når hun grinte højt af en af hans jokes. Cindy der altid lavede god mad til ham når han kom forbi og vimsede rundt for at gøre ham glad. Det summede i hans hovedet og han virrede for at ryste alle tankerne væk. Nu sad fuglen igen der og gloede på ham. Ham gik hen til vinduet, bankede på ruden, den blev på vindueskarmen. Nu råbte han, fuglen rørte sig ikke. ”Gå væk, gå væk for helved.” Fuglen ignorere ham og gloede indgående på ham. Han tog stolen og kasten den mod ruden, den faldt på gulvet med et brag. Fuglen sad urørlig og så på ham. Som om den sagde jeg er da ligeglad. ”Hvad fanden er der gal med dig, din lortefugl.” Den næste stol røg efter den anden, ingen reaktion, fuglen sad stille og så på ham. Han vil sværge på at den lo af ham. To måneder tidligere. Hvor han glædede sig til at få et godt måltid mad, Lone lavede altid sådan noget hundeæde, selv lille Leif rynkede på næsen. Men Lone insisterede altid på at han skulle smage på maden, inden at han opgivende smurte en rugbrød med leverpostej til Leif og ham. Leif var en god dreng han skulle nok blive til noget stort. Lone var dog lidt for pivet overfor ham, men det skulle han nok få pillet af hende. Han så klokken, hans mave knurrede og han vidste den stod med hakkebøf med brun sovs. Han havde selv købt kød til retten fra den lille slagterbutik. Slagteren var en gnaven gammel mand, men kødet var fantastisk og smeltede på tungen. Bilen kørte nærmest af sig selv hen af den stille villavej. De mødtes tit om torsdag, for der gik Lone og Leif til gymnastik sammen. Torsdag arbejdede han altid over, eller det vil sige det var der han hyggede sig med Cindy. Han ringede på og hun åbnede og faldt ham om halsen. Han var vild med hendes ubetingede kærlighed, der nærmest grænsede til det barnlige. Dog var han glad for at de ikke skulle være sammen på fuld tid, for han kunne ikke klare at hun ville hænge på ham 24/7. Men et måltid mad og et godt knald det kunne han da ikke sige nej til. ”Jeg har en gave med til dig skat.” ”Hvad er det.” hun gentog sig selv mens hun hoppede op og ned. ”Gå ind og gør dig lidt lækker skat, så må du se den.” Hun trippede hurtigt væk i de høje sorte laksko. Han nød synet af hendes velformede bagdel og glædede sig til give den et velfortjent klap. Han gik igennem den lille entre og videre ind i en spisestue med lyst birkegulv, i midten stod der et bord med en stor lysestage, hvor de sorte lys blafrede let. Der var dækket op til to og han kunne se hun havde forsøgt sig med en ny servietform. Der stod en stor lervase med hvide roser. Cindy havde god stil, det vidste han den første gang han så hende. Hun kom ind, han betragtede hende, den røde kjole med de hvide prikker sad tæt på hendes krop. Han måtte beherske sig for ikke at gå hen og gribe hende og rydde det veldækkede bord. Hun havde fadet med bøfferne i hænderne og smilede nervøst til ham. ”Her er den.” Han fremtryllede den aflange æske der var omkransende af et rødt bånd. Hun satte bøfferne fra sig og tog imod pakken med rystende hænder. Hun pakkede den forsigtigt op og tog et sæt postkasserødt lingeri ud fra kassen. Hun holdt det op foran sig og sagde vil du se det inden eller efter maden? Han smilede frækt til hende og sagde, ”tag det på inden, jeg vil nyde synet af dig mens jeg spiser.” Hun gik ud af stuen og kom tilbage kort efter kun iført undertøjet og en genemsigtig underkjole udenpå. ”Ja sådan skal det være først må du vise dig frem for mig og så skal du vise mig hvad du har lært siden sidst.” Hun nikkede lydigt til ham, imens hun spiste stille og nippede glasset med rødvin. Efter maden greb han fat i hende og bar hende ind i soveværelset og lukkede døren efter dem. Kort tid efter begyndte sengen at banke hårdt mod væggen imens man kunne høre lyden af deres stemmer der lød som dyr. I bilen spillede han højt. Han drejede ind i indkørselen og steg ud af bilen, da fuglen sked på hans sko. Møgdyr, hans dyre sko. Han vidste at hun havde lagt Leif i seng og at hun nu sad i sofaen og blundede efter at havde drukket to store glas rødvin fra den bag and box der stod i deres store samtalekøkken. Det gjorde hun hver aften, hun kaldte de sovemedicin, i hans sind kaldte han det selvbedrag. Han afskyede folk der ikke havde kontrol over dem selv og var nødt til at have dårlige vaner som rygning eller alkohol. Der var stille da han trådte ind entreen, var der noget der var anderledes. Han stod et øjeblik og overvejede stemningen, nej det var lige så røvsygt som det altid var her. Var det ikke fordi at Lone havde arvet huset og han kunne se det fine i at bo tæt på søen med egen båd og bådbro så boede de et helt andet sted. Han gik ud i køkkenet og tjekkede den karton med vin der stod ved siden af køleskabet. Hmm hun havde vist drukket mere end de to glas i dag. Han fortsatte ind i den store stue hvor der var stuk i loftet og der kun var en gigantisk sofa, et glasbord og et kæmpe fladskærmsfjernsyn på væggen. Lone sad midt i sofaen med hovedet bagover og snorksov. Hun var alt andet end den kvinde han mødte for ti år siden. Hun var faldet af på den og var begyndt at sløse med sig selv. Skulle han vække hende, nej han fandt vej ind i soveværelset og tog sit tøj af i samme rækkefølge og lagde det sirligt på stolen. Han kravlede under den hvide dyne og faldt øjeblikkelig i en dyb søvn. I drømmene var han sammen med Cindy igen, hun havde været særlig god i dag. Utroligt hvad den kvinde kunne med sin krop. Telefonen ringede og han kunne ikke nå den fordi han stod i badet, han kunne høre at Lone kom ind af døren. Så skyllede han sæben af og gik ud af bruseren og begyndte at tørre sin krop. I spejlet kunne han se sig selv, han var godt tilfreds. Selvom han var rundet de fyrre holdt han stadigvæk kroppen ved lige med træning hver tredje dag, året rundt. I modsætning til Lone der bare lod alting sejle.I det store soveværelse gik han hen i sit walk in closet, der fandt han en hvid sweatshirt der sad tæt på hans krop og et par mørke jeans. Han skulle netop til at vælge sko. Da han kunne høre noget, han så op og mærkede den høje hæl der ramte hans pande og han skulle til at bande højt. Men hun kom ham i forkøbet og råbte højt og skingret, ”Hvem fanden er Cindy?” ”Cindy.” han prøvede at lyde undrende og håbede at hun ville falde lidt ned. ”Drop det, hun sagde at I har mødtes gennem de sidste to år. Du har holdt mig for nar!” Lones krop bølgede op og ned, hans tanker kørte på højtryk, intet var som det skulle være. Hvordan kunne Cindy finde på at afsløre ham. Han mærkede der hvor skoen havde ramt ham, det blødte. Vreden begyndte at ulme i hans krop og han vendte ryggen til hende og han lod hånden glide ned i jakken der hang på en bøjle ved siden af spejlet der var ved siden af walk in closet. Springkniven føltes rar i hans hånd, hun skulle bare lige føle hvem der bestemte her. En skygge fangede hans blik, fuglen baskede med vingerne uden for vinduet. Den så underlig bekendt ud. ”Lone, glem alt om Cindy!” Hun så forundret på ham da han tog armen bagover og hugge kniven ind i krop. ”Hvorfor?” sagde hendes blik og han lod sit instinkt tage over og stoppede ikke før hun lå på gulvet og der var blod over alt. Pokkers hvad fanden var der galt med ham, nu var alt for alvor ødelagt. Det her var svært at slippe ud af, han tog en hurtig beslutning og smed alt tøjet. Så gik han endnu en gang under bruseren. Efter et grundigt bad havde han en plan. Han fandt en sort sæk i køkkenet og smed alt det blodige tøj deri. Så fandt han en lighter og en avis og hentede en dunk benzin fra garagen. Han hældte væsken rundt omkring i huset gik hen til hoveddøren og så en sidste på hans hjem. Så satte han ild til avisen og smed den ind i entreen og lukkede døren. Han gik hen og startede bilen, da han kørte på motorvejen ringede han op til Cindy. ”Sigurd, du kan godt droppe det. Jeg vil ikke snakke med dig mere. Jeg har meldt dig til politiet for vold.” ”Hvad snakker du om din skøre kælling?” Han så i bagruden og kunne se det blå blink og hørte sirenerne der larmede. Nu var den satans fugl der igen, den gang tog han bordet og smed det mod væggen. Så smed hans sig på gulvet og krøllede sig sammen med hænderne over hovedet imens han skreg. Han opfattede næsten ikke da de kom ind og stak ham i armen og slæbte ham over på sengen. Fuglen prikkede på ruden og blikkede til ham og han vendte tungt hovedet mod væggen og sank væk.