Jeg kan huske
Jeg følger opfordringen med at skrive 10 jeg-kan-huske-sætninger.
Af: Lindi Riel
Genre: Skønlitteratur
Projektets logo
Inviter administratore
Inviter brugere
Jeg kan huske
9. April, 2022
Jeg kan huske at læreren skældte mig ud foran klassen, følelse af undergang i mellemgulvet.
Jeg kan huske at min far tryllede en pose Piratos frem fra sofapuderne, lakridsånden og de sorte pletter på min brors tænder.
Jeg kan huske, de lo af mig, når jeg igen sad tilbage med Sorteper-kortet på hånden, at jeg tænkte, at måske ER jeg Sorteper.
Jeg kan huske, vi skiftedes til at mobbe hinanden i familien, overraskelsen i deres ansigter, da jeg ikke ville mere, som vågnede de af årtiers slummer.
Jeg kan huske kattens pote på min nøgne fod, den overrumplende lykke i det.
Jeg kan huske at når min veninde var fuld, lænede hun sig mod mig med blå tænder og sløret blik og fortalte hvor meget jeg betød for hende, at gentagelsen i det irriterede mig.
Jeg kan huske at vi sad på cafeens røde sofa og at jeg var fanget i at ville række ud efter dig, men ikke at turde.
Jeg kan huske følelsen af at være kommet hjem, da du endelig tog min hånd, at jeg bare ville bo der i dine hænder
Jeg kan huske at du endte med at sige, at jeg var det rigtige sted, men at tidspunktet var forkert.
Jeg kan huske hvordan det stivende i mig, da du forsvandt, at jeg først kunne græde, da jeg på en skramlet perron-bænk, fortalte en fremmed, hvad der var sket.
af
Rapporter indlæg