Projekter

Efterårets luner

En roman:
Romanen er ikke fuldstændig færdigbearbejdet, men her et resumé:
Romanens hovedperson er Maja, en ung arkitekt, som umiddelbart lever et lykkeligt og succesfuldt liv med ægtemanden Frederik, som hun, ved bogens start, skal mødes med for at fejre deres 5 års bryllupsdag.
Imidlertid møder Maja tilfældigt den karismatiske Christoffer, som hun straks føler sig umådelig tiltrukket af. I løbet af ganske kort tid står det klart, at Maja begynder at tvivle på, om hun egentlig trives i sit ægteskab.
Christoffer sætter alle sejl til for at vinde Maja, men hun er fortællingen igennem vældig splittet mellem at fortsætte sit etablerede og magelige liv med Frederik og at lade sig rive med af den nærmest urkvindeagtige tiltrækning, hun føler i forhold til Christoffer. Hans energi rammer Maja på et helt basalt plan. Hun er magtesløs i forhold til de følelser, som hun rammes af, og hun overvejer for første gang muligheden for at blive mor...
Maja er dog stadig i tvivl om, hvad hun skal vælge, og hun kæmper for at træffe de rigtige beslutninger, mens hun prøver at finde sig selv i spændingsfeltet mellem de to mænd.
Maja vælger, fortryder, vælger igen, og ved romanens slutning har hun taget sit endegyldige valg - eller har hun?

Af: Pennefjer

Genre: Skønlitteratur

Tags: ##romantik #erotik #trekantsdrama #udviklingsroman #kvindeliv #livskrise #drama #detaljerigdom #nordsjælland