Jeg havde rigtig mange udråbstegn i mine første udkast, men fik så en kommentar om, at der var for mange og det var forstyrrende, så jeg har forsøgt at undlade at bruge det. Tal for læset og kommentaren😊

Det er lige præcis det, jeg frygter - at det er forstyrrende. Jeg har luret lidt på en af mine pt. yndlingsforfattere, Andrezej Sapkowski (The Witcher - serien), han bruger det cirka en gang hver anden side. Desværre er jeg ikke så disciplineret, når jeg først får begyndt, kan jeg ikke begrænse mig. PS: Jeg prøver at følge lidt med i dem, der skriver fantasy 🙂

Samme her😅 Det er først i redigeringsfasen, jeg begynder at rydde ud i dem. Kunne se i en anden tråd, at du er meget produktiv og har gang i mange projekter samtidigt. Jeg er lidt modsat, tror jeg. Jeg har svært ved den kreative skrivefase og kan bedst lide redigeringsfasen, hvor jeg kommer i dybden. Men jeg læser også rigtig meget og prøvet at finde inspiration og hjælp i andre værker. Det har dog mest været Young Adult Fantasy på det seneste, da det er genren for "Det som var før". I den forbindelse er jeg ret vild med Kenneth Bøgh Andersens djævlesaga. Jeg kender kun Witcher fra spillene. Har gennemført Witcher 3, som var rigtig fedt😊

Jeg har det lige modsat, jeg bliver kvalt i redigeringsfasen ... formuleringer, kommaer, direkte tale, udråbstegn ... skriiig!!! Hvis du har svært ved den kreativ side, vil jeg anbefale dig at være opmærksom på alle de steder, hvor en af dine hovedpersoner ’begår’ karakterbrud eller, hvor du tænker, hvor gjorde han/hun lige det. På den måde, jeg opdager mange ufortalte historier i det, jeg prøver at koncentrere mig om at redigere. Det resulterede fx. i at jeg gik i stå, da jeg havde skrevet 250 sider i bind 3' 'Ormsbane og Åndemaneren', og kom til at skrive bind 1 og lidt af bind 2 af 'År 21 efter'. Da jeg for nogen tid siden genlæste korrektur på bind 1 'Ormsbane', stødte jeg på følgende sætning: Han kom, uden at ville det, til at tænke på præstinden Daniella og hendes blide helende hænder. Han rystede tanken af sig.". Karakteren er ekstrem disciplineret og følelsesmæssigt kontrolleret ... så det er totalt karakterbrud. Nu kan jeg ikke slippe tanken om, at der MÅ være sket noget mellem dem. Jeg har en lumsk mistanke om, at de har fået barn (eller børn) sammen, men det har karakteren ikke fortalt til sine nærmeste venner, og jeg forstår hvorfor, HVORFOR ... jeg har inspiration til mindst 50 sider, måske en hel bog som jeg ikke har tid til at skriv. PS: Jeg kender desværre ikke ret meget til danske fantasy forfatter. Da jeg havde bedre tid til at læse tilbage i 80’erne, måtte man ty til amerikanske forfattere – jeg var en hyppig gæst i Fantask og rollespilsmiljøet.

Jeg var kun en bette knejt i 80erne😊 Men har faktisk også læst mest engelsk og amerikansk igennem årene. Blot mere scifi end fantasy. Jeg er først sprunget på det danske i de senere år. Jeg havde brug for at blive inspireret i skrivestil og formuleringer og det følte jeg ikke var så effektivt, når jeg læste på et fremmedsprog. Også for at blive nysgerrig på, hvad forlagene er interesseret i i Danmark😊 Men supergod ide det med karakterbrud. Det vil jeg tage med i rygsækken med redskaber til min skrivning.