Log ind
De tog til bornholm for at besøge hans forældre.
.
Lyden af en let stønnen efterfulgtes af et kvalmende gylp og porcelæn der blev smadret fyldte hans bevidsthed.Stewarden sprang rundt mellem bordene med brune papirsposer og flasker med vand. Et barn skreg. Han så sig omkring og registrerede de hjælpeløse blikke når skibet krængede voldsomt. Ind imellem hørtes kaptajnens forsøg på at berolige passagererne over højtaleren.
Thomas så ned på Mikkel der havde lagt sig på gulvet. Den lange krop lå udstrakt og han havde lukkede øjne. Han er smuk tænkte han .
Thomas lukkede øjnene holdt lydene ude , ville ikke overgive sig ikke nu.
Han havde taget denne her tur så mange gange, og kendte bevægelserne i skibet når bølgerne gik højt. Han blev ikke søsyg, men denne gang mærkede han hvordan kvalmen trængte sig på.
Igen og igen kom farens opkald ind over hans bevidsthed.
Han havde sovet dybt med armene omkring Mikkel, da den gentagne ringetone “Love you tender “trængte sig ind i hans drøm
Telefonen var faldet på gulvet da han forsøgte at række ud efter den. Så vågnede han . Famlede sig frem i mørket efter lyden af Elvis. Ja hallo ,
Hvem fanden ringer på det her tidspunkt mumlede Mikkel .
Ja hallo , der var stille i telefonen, nogen trak vejret , Hallo er der nogen?
Så hørte han farens stemme “Thomas,det er mor hun er blevet syg, de hentede hende med ambulancen.”
Stilheden bredte sig ud over ham og ham mærkede en pressen for brystet. “Mor?
hvad er der sket?” “Jeg ved det ikke,” hviskede han, “men du skal komme hjem.” Tavshed afbrudt af små hulk. Så lagde han på.
Mikkel havde tændt lyset , rådhusuret slog tre slag. Han mærkede Mikkels arme omkring sig .Og nu sad de her i stormvej på bornholmsfærgen. Der havde været usikkerhed om den ville sejle, men de var kommet med kl. 7.
Det havde længe været meningen at han ville tage Mikkel med hjem og så endelig sige det der havde været så svært” Det her er Mikkel, han er min kæreste”
Igen og igen havde han afspillet scenen for sig selv, hvad moren ville sige og hvordan faren ville reagere.
Men nu var alt anderledes, Mikkel havde insisteret på at tage med , han kørte bilen ned gennem Skåne til Ystad. Thomas sad der bare , følelsesløs.
Han havde ringet til faren, da de var ombord på færgen.
“Vi er på vej,” havde han sagt. Han registrerede i et splitsekund at han havde sagt vi. “Godt!” havde faren svaret. “Hun er på sygehuset.”
Han havde ikke haft brug for den brune papirspose, men benene var sært kraftesløse da de gik ned i bilen. Mikkel havde støttet ham. Færgen var forsinket, forventeligt. Forbandet at bo på en ø tænkte Thomas, da de kørte fra borde.
Han ringede til faren, han svarede ikke. På sygehusets parkeringplads sad de lidt i bilen. Vinden hev i bildøren da de stod ud, det regnede voldsomt, den hårde våde vind i ansigtet fik ham til at vågne. Så så han faderen stå ved sygehusets hovedindgang.
Han tog Mikkels hånd og gik ham i møde.
Genre: Noveller
