Projekter

"Jeg kan huske..."

Jeg kan huske tonerne til en ukendt melodi. Toner, der danser over hovedet på dig, for ordene fra din mund har jeg glemt.

Jeg kan huske lyset, der med tiden har brændt sig fast i nuancer af orange og rød.

Jeg kan huske luften, lyden, stemningen og følelsen. Næsten smagen i min mund, og næsten - men kun næsten - varmen fra din favn.

Jeg kan huske livlighed og glæde i en absurd blanding af frygtsomhed.

Jeg kan huske latter så tydeligt, at mindet får det til at kilde i min mave.

Jeg kan huske følelsen af spænding. En følelse, der forplanter sig i mig med lige dele lykke og lige dele sorg.

Jeg kan huske din mund, dine læber og din mimik. Omridset af dit ansigt og dit skyggespil i sollyset.

Jeg kan huske sommer med alle mine sanser. Mærke solen, smage rabarber, føle vandet og dufte røgen fra et bål.

Jeg kan huske følelsen af et kram.

Jeg kan huske trygheden.

Af: Maria Hummel

Genre: Digte og Lyrik

Der er ingen aktivitet endnu