Hans-Viggo Jørgensen
Profilbillede
Hans-Viggo Jørgensen
22. January, 2021
Hallo, kalder Grethe.
Godaften kære frue
Jeg hedder Jacob
Ja undskyld jeg ringer så sent
Men jeg har en dejlig nyhed til dig
Vi har et super godt tilbud
Du får en
Godaften Jacob du taler med Grethe Nielsen
og du har et godt tilbud til mig
Det lyder da spændende
Ja lige præcis
Du får fri tale helt gratis i seks måneder
Det eneste du skal er at
Det lyder sørme godt Jacob
Jeg henter lige lidt kaffe og en småkage
Jo men Grethe, nu skal du høre
Hallo Grethe er du der
Så Jacob så er jeg på pinden
Ja der er jo en skrækkelig tid
Min nabo Inger er lige blevet indlagt
Hun fik symptomer i går og i dag hentede de hende.
Ja det er rigtig, det er en skrækkelig tid
Men Grethe, for lige at vende tilbage til
Og ved du hvad Jacob
Jeg må jo ikke engang besøge hende
Men jeg har sendt lidt penge til hendes søn
Så kan han købe lidt chokolade
Hun kan godt lige de der nye flødeboller
Du ved, dem vi godt må spise
Nå nu har jeg glemt navnet.
Kan du huske det?
Spangsberg
Men Grethe nu skal du høre
Vi har det her super gode tilbud til dig
Du skal bare
Lige to sekunder Jacob
Jo men
Hallo, Hallo Grethe er du der
Så Jacob, nu er jeg tilbage
Skulle lige havde fyldt op
Så nu starter Versus
Det er sådan et godt program
Jeg plejer altid at gætte med hvem der vinder
Ja jo det er et godt program
Men Grethe hør nu her
Det her tilbud det udløber kl 24
Så du skal sige
Jacob du sagde lige, at jeg havde seks måneder
Men nu starter Versus altså
Så må du ringe igen en anden dag, så fortsætter vi den hyggelige snak.
Jo men Grethe
Hallo-Hallo
Hans-Viggo Jørgensen
20. December, 2020
Mor - jeg elsker dig.
Hej mor, hvordan går det.
Ikke godt.
Nå ok
Jeg kan ikke få vejret.
Har du talt med lægen.
Det er hjertet. Din mor er gammel.
Du skal bare ud og løbe en maraton.
Det er ikke morsomt. Jeg er jo bænket til den her stol.
Ja ok undskyld
Jeg rejser snart min søn (lav stemme )
Jeg kan ikke hører dig.
Mor
Mor
Mor
Mor for pokker er du der.
Lad være med at råbe. Jeg tabte den dumme mobil.
Nå ok blev helt nervøs.
Jeg er ikke død endnu.
Nej du har altid være stædig.
Ukrudt forgår ikke så let.
Mor jeg vil bare sige at
Så nu kommer hjemme hjælpen. Ring senere.
Hej igen.
Så fik jeg støvsuget. Det var Britta, hun er dygtig.
Fik du noget godt at spise.
Kylling med surt og fløderand, der var klumper i.
Nå ok det lyder da ellers godt.
Jeg hader klumper.
Du må sige det til dem.
Nej
Mor jeg vil bare sige, at
Så nu kommer sygeplejersken. Ring i morgen.
Hej bror
Jeg ringer, for at fortælle dig, at vores mor er død.
Min mor døde 1. august i år. Det var den sidste samtale jeg havde med hende.
Hans-Viggo Jørgensen
20. December, 2020
Se mit nye digt:
Mor jeg elsker dig.
Hans-Viggo Jørgensen
29. November, 2020
Ensom
Min kone er død
Ensom ? Nej overhovedet ikke.
Jeg har min kat. Den hedder Pusser.
"Pusser", hvor er du ?
Den er tit væk. Den kommer nok, når den er sulten.
Jeg kikker lige.
Nej, jeg elsker at cykle. Jeg cykler den samme rute hver dag - 6,4 km. Nogle gange, er der nogen der hilser.
Så nu kom der post. Det er jo mest reklamer.
Jeg kikker lige.
Børn og børnebørn? De har jo så travlt, med alt det de skal nå. Jeg forstår det godt. Det er ikke nemt, at være børnefamilie i dag. To biler og dyrt hus. Jeg sender lidt penge til dem af og til.
Kom der en bil? Jeg kigger lige.
Min familie ? De bor jo langt væk. Benzin og Storebæltsbroen, det løber jo op. De har jo deres familie. De sejler meget.
Jeg bliver nok bare søsyg, hvis jeg kom med.
Det var vist naboen, der gik ud og handlede.
Jeg kigger lige.
Nej, jeg græder ikke. Det er bare det, at nogle gange så
Nå, skal du videre. Jo selvfølgelig. Var det kræftens bekæmpelse? Du må gerne komme en anden dag.
På torsdag, skal jeg vist ikke noget.
Jeg kikker lige.
Hans-Viggo Jørgensen
19. April, 2020
Et lille digt😊
Dejlig søndag til alle.
af
Rapporter indlæg
Send besked til
Rapporter