Projekter

Skadedyr

Status: Skrivefasen

Første udkast til starten på en krimiserie om den tidligere misbruger Olli, der bor i kolonihaven Tusindfryd og er engageret i en hjælpeorganisation for socialt udsatte i Danmark. I første del venter hun stadig på at få tilkendt fleksjobydelse og er lige flyttet ind i sin papfars kolonihavehus - midlertidigt, fordi hun ikke tør bosætte sig i den lejlighed i et socialt boligbyggeri, som kommunen har anvist. Hun er bange for, at hun ikke kan holde sig på måtten, hvis hun bosætter sig i samme miljø, som hun kommer fra.

Historien:
En af brugerne på værestedet Blommegrenen "forsvinder", men ingen tager sig rigtig af det, selv om han har fortalt Olli, at han føler sig truet. I Haveforeningen Tusindfryd er alt ikke fryd og gammen - foreningen er splittet mellem fastboere og sommerbrugere, og en af Ollis fastboende naboer er meget sær. Rygtet vil vide, at han har kontakter i den kriminelle underverden og opbevarer ting og sager på sin grund, som ikke tåler dagens lys. Da han også har en dårlig vane med at lægge rottegift ud til haveforeningens bestand af halvvilde katte og andre "husdyr", bestemmer Olli sig for at tage affære. Det bliver begyndelsen på et mareridt, der truer med at ødelægge hendes spinkle håb om at vende tilbage til en normal tilværelse.

Til info: Teksten her er i første omgang skrevet til lyd, derfor indeholder den forholdsvis meget dialog og er opdelt i episoder af cirka en times varighed. Pt. ligger der to episoder her.

Af: Heidi Bobjerg

Genre: Krimi og spænding

Skadedyr
2019-10-21 11:19:05
Så har projektet fået en kraftig overhaling, der er dukket flere kapitler op (også imellem de eksisterende), og der er redigeret og klippet lidt hist og pist. Historien begynder at finde sin form. God læselyst. 😉
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 6
Søren Lyshøj > Skadedyr
2019-09-04 15:31:07
Hej Heidi. Nu har jeg læst alle dine kapitler. Jeg kan rigtig godt lide det. Jeg har selv haft kolonihavehus for mange år siden og syntes at det er genialt at sætte scenen i det miljø. Jeg syntes at din dialog understøtter dine karakterer godt og din miljø beskrivelse er fin og din heltinde er super. Super at vi ved at hun er tidligere straffet, men ikke ved for hvad. (eller har jeg misset det?) Min eneste anke er at der bliver præsenteret utroligt mange karakterer på kort tid. Lige fra søstrenes børn, en ven fra genbrugsen, naboer, politimænd o.s.v. Til og med en sidebemærkning om en voksen datter. I kapitlet veninder dukker der så ydermere nye karakterer op i et nyt miljø. Det bliver til mange på kort tid. Skal de bruges allesammen? Måske kan nogen af dem "smeltes sammen" til én person?
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer 3
Skadedyr
2019-08-26 18:09:54
Der er lagt et kapitel mere på i dag - det ligger andensidst i rækkefølgen. Det skal muligvis være lidt længere, men foreløbig ser det sådan ud. God læselyst. 🙂
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer
Skadedyr
2019-08-19 12:52:47
Der er byttet lidt rundt på kapitlerne i dag - derudover er der tilføjet et afsnit sidst i første kapitel og rettet nogle få ting i første halvdel af andet kapitel. 🙂
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer
Majbrit Ravnholt Cramer > Skadedyr
2019-08-09 12:47:44
Hej Heidi Jeg har læst alle de kapitler, du indtil videre har lagt ud. Har skrevet en samlet feedback til dig under prologen. Glæder mig til at læse mere. 😀 Mange hilsner fra Majbrit
Venligst opret dig eller log ind for at synes godt om eller kommentere på dette.
Kommentarer